Spring til indholdet
Sønderborg
Skift kommune
KøbenhavnSønderborgAlle kommuner

På dagsordenen 4. november, Landdistriktsudvalget, Sønderborg

Godkendelse af ansøgninger til Puljen til Borgerinitiativer

Puljen til Borgerinitiativer støtter op om udviklingsinitiativer i landdistrikterne, der rummer projektforslag og løser konkrete problemstillinger tilknyttet landdistrikterne i Sønderborg Kommune.

Kort fortalt

Hvem
Landdistriktsudvalget, Sønderborg Kommune
Hvornår
Onsdag 4. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 4. november 2026. Du finder dem på sonderborgkommune.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Forvaltningen indstiller til Landdistriktsudvalget at godkende
tildeling af midler fra Puljen til Borgerinitiativer til indkomne ansøgninger i 2. ansøgningsrunde 2026.

Sagsfremstilling

Byrådet har afsat 1.000.000 kr. til Puljen for Borgerinitiativer, dog 950.000 kr. i 2024–2026 jf. beslutning af 7. marts
2024 samt yderligere 15.000 kr. i 2025 jf. beslutning af 8. maj. Puljens formål er at understøtte tidlige indsatser og
projekter, der fremmer udviklingen i landdistrikterne i Sønderborg Kommune og bidrager til levende og attraktive
lokalsamfund.

Udvalget for Bæredygtighed og Landdistrikter har afsat 50.000 kr. til markedsføring af landsbylaugenes
arrangementer på pyloner i Gråsten, Sønderborg, Nordborg og Guderup. Fra 8. maj 2025 er der en begrænsning
på maks. fem arrangementer pr. laug årligt. Puljen kan søges seks uger før udvalgsmøder.

Det er bl.a. et krav, at der er 40 % egenfinansiering, og at nødvendige tilladelser og finansiering er på plads før
udbetaling.

Forvaltningen har i anden ansøgningsrunde modtaget 11 projektansøgninger, der opfylder ansøgnings-kriterierne,
og ansøgningerne er udsendt til udvalgsmedlemmerne inden mødet og fremgår ligeledes i en samlet oversigt. Der
er tale om følgende ansøgning:

1. Renovering af bålhytte på Bakkensbro (ansøgt 30.339 kr.)
2. Intelligente flagstænger til markering af fællesskabet i Avnbøl og Ullerup (ansøgt 158.220 kr.)
3. Løft til Brunsnæs / Iller / Busholms område (ansøgt 52.866 kr.)
4. Forprojektet ”Svenstrup Samlingspunkt” (ansøgt 120.000 kr.)
5. Café Hønen i Gl. Havnbjerg (ansøgt 29.870 kr.)
6. Landsbyforum: Landsbysamfund styrker beredskabet (ansøgt 150.000 kr.)
7. Landsbyforum: Brobygning mellem tilflyttere og lokalbefolkning 2.0 (ansøgt 30.000 kr.)
8. På rette vej i Mommark (ansøgt 43.800 kr.)
9. Trekanten ved Nejsmøllevej og Skodsbølvej i Skodsbøl (ansøgt 3.593,00 kr.)
10. Opgradering af Blomsterhjørnet i Smøl (ansøgt 16.043,40 kr.)
11. Styrkede Østerholm-fællesskaber og beredskab (ansøgt 103.464kr.)
Hvis alle projekter støttes med det ansøgte beløb, er der et restbeløb på 194.185,60 kr.

Bevillingsmæssige konsekvenser
Økonomiforvaltningen oplyser, at sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Kilde: Sønderborg Kommune, Landdistriktsudvalget, dagsorden fra mødet onsdag 4. november 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.