På dagsordenen 4. november, Landdistriktsudvalget, Sønderborg
Orientering om retningslinjer for markedsføring gennem pyloner
Landdistriktsudvalget har siden 2016 afsat midler til annoncering på pylonerne i Nordborg, Guderup, Sønderborg og Gråsten. Landsbylaugene har mulighed for at annoncere lokale arrangementer til et bredere publikum.
Kort fortalt
- Hvem
- Landdistriktsudvalget, Sønderborg Kommune
- Hvornår
- Onsdag 4. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 4. november 2026. Du finder dem på sonderborgkommune.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Forvaltningen indstiller til Landdistriktsudvalget at tage
orienteringen til efterretning.
Sagsfremstilling
Udvalget besluttede den 8. maj 2025, at der fortsat afsættes 50.000 kr. til annoncering landsbylaugenes
annoncering på pylonerne ved de større byer. Beslutningen blev truffet efter en undersøgelse af hvilke og i hvilket
omfang landsbylaugene har benyttet muligheden for gratis annoncering af lokale arrangementer til et publikum
udenfor eget sogn de seneste år.
Formålet med indsatsen har været at øge synligheden til aktiviteterne i landsbyerne og tiltrække publikum fra
nabolandsbyerne og de større byer.
Følgende kriterier er gældende:
1. Landsbylauget som alene-arrangør:
Hvis et landsbylaug alene er arrangør af et arrangement, der tiltrækker både lokale og et publikum udenfor egen
landsby, er annoncering på pylonerne gratis i 1 uge. Dette gælder ved maksimalt 5 arrangementer pr. år. pr. laug.
2. Landsbylauget som med-arrangør:
Hvis et landsbylaug i samarbejde med kommercielle parter eller andre foreninger er medarrangør af et
arrangement, der tiltrækker både lokale og et publikum udenfor egen landsby, er annonceringen på pylonerne ikke
gratis, men kan medfinansieres med 50 pct. i 1 uge op til arrangementet. Dette gælder maksimalt op til 5
arrangementer pr. år. pr. laug.
Grafisk arbejde i forbindelse med opsætning af annoncen er gratis og finansieres af de afsatte midler som er
50.000 kr. og frem til andet besluttes.
Proceduren er fortsat, at Landsbylaugets bestyrelse som alene-arrangør eller med-arrangør beder Sekretariat for
Landdistrikter om at reservere plads på pylonerne hos Sønderborg Handel. Herefter inddrages en grafiker til at
udføre det grafiske arbejde til opsætning, hvis det er nødvendigt, og annoncerne publiceres rettidigt.
Bevillingsmæssige konsekvenser
Økonomiforvaltningen oplyser, at sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.
Kilde: Sønderborg Kommune, Landdistriktsudvalget, dagsorden fra mødet onsdag 4. november 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.