På dagsordenen 4. november, Sundhed-, Unge- og Forebyggelsesudvalget, Sønderborg
Orientering om status på Projekt Familiehuse
Projekt Familiehuse har til formål at styrke den tidlige forebyggende indsats for kommende forældre og småbørnsfamilier gennem tidlig opsporing og let adgang til sammenhængende indsatser, der matcher familiernes behov.
Kort fortalt
- Hvem
- Sundhed-, Unge- og Forebyggelsesudvalget, Sønderborg Kommune
- Hvornår
- Onsdag 4. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 4. november 2026. Du finder dem på sonderborgkommune.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Forvaltningen indstiller til Sundhed-, Unge- og Forebyggelsesudvalget at tage
orienteringen til efterretning.
Sagsfremstilling
I oktober 2024 tildelte Social- og Boligstyrelsen Sønderborg Kommune 5 mio. kr. til udvikling af den tidlige
forebyggende indsats for sårbare småbørnsfamilier og kommende forældre. Projekt Familiehuse er således en
investering i udviklingen af småbørnsområdet og gennemføres over en treårig periode fra start 2025 til udgangen af
2027 med afsæt i kommunens nuværende matrikler.
Formål og organisering
Projekt Familiehuse har til formål at styrke den tidlige forebyggende indsats for sårbare småbørnsfamilier og
kommende forældre. Målet er at sikre tidlig opsporing samt let og rettidig adgang til sammenhængende og fleksible
indsatser, der matcher familiernes behov. Projektet omfatter både udvikling af indsatser og tilbud på kommunens
nuværende matrikler samt udvikling af tiltag, der styrker den fysiske tilstedeværelse og tilgængelighed tæt på
familiernes hverdag.
Målgruppen er kommende forældre og småbørnsfamilier med børn i alderen 0-6 år, herunder børn med fysiske og
psykiske funktionsnedsættelser. Projektet retter sig mod forældre med behov for individuel og håndholdt støtte og
har fokus på at sikre en tidlig opsporing og rettidig indsats for børn og familier i udsatte positioner. Her gælder et
særligt fokus på relevant støtte og vejledning til familier med anden etnisk baggrund end dansk.
Projekt Familiehuse understøttes af en projektleder og involverer et tværgående samarbejde mellem Børn og
Familie, Sundhedsplejen og Dagtilbud. En tværgående styregruppe sikrer den overordnede retning, mens den
tværfaglige arbejdsgruppe Familiens Forum udvikler og afprøver tiltag i praksis med fokus på sammenhæng,
koordinering og kvalitet.
Status
Den samlede oversigt over projektets aktiviteter og status vedlægges som bilag.
Projekt Familiehuse gennemføres i tre faser i perioden februar 2025 til udgangen af 2027:
Fase
Periode
Indhold
Fase 1: Planlægning af Projekt
Februar 2025-juli 2025
Forberedelse af de syv faglige og
Familiehuse
Fase 2: Implementering, læring og
organisatoriske spor
August 2025-december 2027
træning
Fase 3: Afslutning og forankring
De syv spor implementeres i
praksis
2. halvår af 2027
Forankring og videreførelse
Projektet befinder sig aktuelt i fase to, hvor der arbejdes med følgende syv spor:
1. Styrket decentral organisering: Tilpasning af matrikler og satellitfunktioner.
2. Udvidet tilgængelighed: Øget kendskab og kommunikation, styrket tidlig opsporing og udvidet
tilgængelighed efter familiernes behov.
3. Udvikling af rammer og tilbud: Kvalificering af tilbudsviften i et helhedsperspektiv.
4. Styrket tværgående organisering: styrket samarbejde mellem de tre områder, for at skabe mere
sammenhæng og kvalitet for familierne.
5. Nyt fællesfagligt grundlag: Faglige pejlemærker, der understøtter fælles sprog og sætter retning på tværs af
Børn og Familie, Dagtilbud og Sundhedsplejen.
6. Helhedsorienteret løft: Lærende implementering og prøvehandlinger sikrer en systematisk tilgang til
evaluering og forbedring af kommunens forløb til målgruppen (Familiens Forum).
7. Styrket samarbejde med regionen, praktiserende læger og civilsamfundsorganisationer: Styrkede
samarbejdsstrukturer og øget inddragelse af netværk og civilsamfund.
Derudover er implementering af potentiale 3-10 fra BDO-analysen på det specialiserede børne- og ungeområde
igangsat, herunder:
Potentiale 4: omlægning af støtte- og kontaktpersoner på børnehandicapområdet
Potentiale 6: øget brug af netværk fremfor bevilling af kontaktperson
Potentiale 7: reduktion af varigheden af praktisk pædagogisk støtte
Potentiale 10: reduktion af varigheden af familiebehandling og individuel behandling
Status for dette arbejde indgår i den halvårlige status til udvalget om kvalificering og implementering af potentialer
på det specialiserede børne- og ungeområde.
Bevillingsmæssige konsekvenser
Økonomiforvaltningen oplyser, at sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.
Bilag
- Sagen vedlægges status på Projekt Familiehuse som bilag.
Kilde: Sønderborg Kommune, Sundhed-, Unge- og Forebyggelsesudvalget, dagsorden fra mødet onsdag 4. november 2026, punkt 9. Læs den originale sag hos kommunen.