På dagsordenen 10. november, Senior-, kultur- og fritidsudvalget, Solrød
Dialogmøde med brugerrådet i Strandens Hus
Administrationen indstiller, at den foreslåede dagsorden følges.
Kort fortalt
- Hvem
- Senior-, kultur- og fritidsudvalget, Solrød Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 10. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet tirsdag 10. november 2026. Du finder dem på solrod.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Administrationen indstiller, at den foreslåede dagsorden følges.
Sagsfremstilling
Senior-, kultur- og fritidsudvalget vedtog på udvalgsmødet den 3. februar 2026 at afholde en række
dialogmøder i 2026 med relevante aktører på området. Dette dialogmøde er med brugerrådet i Strandens
Hus.
Byrådet besluttede i januar 2020 at nedsætte et brugerråd i Strandens Hus. Brugerrådet har til formål at
skabe dialog mellem foreningslivet, selvorganiserede aktivitetsudøvere, den kommunale administration
og andre interessenter. Brugerrådet skal være med til at skabe rammerne for brugen af Strandens Hus.
Social-, sundheds- og fritidsudvalget godkendte i juni 2020 kommissorium for brugerrådet. Kommissoriet,
husorden samt oversigt over medlemmer i brugerrådet er vedlagt dagsorden i bilag.
For at sikre, at dialogmøderne bliver relevante og konstruktive, har administrationen bedt Brugerrådet
supplere med input til relevante emner eller temaer, som ønskes behandlet på dialogmødet.
Nedenstående dagsorden er udarbejdet af Senior-, kultur- og fritidsudvalget og efterfølgende fremsendt
til brugerrådet i Strandens Hus:
Opfølgning på Havets Folkemøde
Erfaringer med et brugerdrevet hus, herunder kommissorium
Punkter tilføjet af brugerrådet i Strandens Hus:
Drøftelse af brugerrådets erfaringer med brugen af Strandens Hus og med ønske om fortsættelse
af gældende principper for brugen af Strandens Hus, senest vedtaget af Kultur- og naturudvalget i
marts 2025.
Der er stor tilslutning til foreninger og et stigende medlemstal. Der ønskes en drøftelse af, hvor
meget faciliteterne kan rumme i forhold til det høje medlems- og aktivitetsniveau i Strandens Hus
Der er afsat en time til dialogmøde med brugerrådet i Strandens Hus.
Det er ikke et lovkrav at afholde dialogmøder.
Høring og inddragelse
Dialogmødet har til formål at skabe dialog, udveksling af viden og idegenerering om et eller flere konkrete
emner. På dialogmødet kan der ikke træffes beslutninger, men input fra dialogmødet er med til at
kvalificere udvalgets videre arbejde på området.
Finansiering
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Kompetence til afgørelse
Senior-, kultur- og fritidsudvalget.
Kilde: Solrød Kommune, Senior-, kultur- og fritidsudvalget, dagsorden fra mødet tirsdag 10. november 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.