På dagsordenen 23. november, Byrådet, Solrød
Godkendelse af stedfortrædere i Byrådet

Kort fortalt
- Hvem
- Byrådet, Solrød Kommune
- Hvornår
- Mandag 23. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Er noget forkert her? Skriv til os
Hvad kan du gøre?
- Hold øje med høringen
- Forslaget lægger op til en offentlig høring. Når den åbner, kan alle sende et høringssvar på solrod.dk.
- Sid med til mødet
- Byrådets møder er offentlige, så du kan selv sidde med, når sagen behandles mandag 23. november 2026.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Administrationen indstiller, at:
1. Det i tilfælde af afbud fra et eller flere byrådsmedlemmer godkendes, at betingelserne for
lovligt forfald, er opfyldt.
2. Det i tilfælde af afbud fra et eller flere byrådsmedlemmer godkendes, at betingelserne for
stedfortræders deltagelse i byrådsmødet er opfyldt.
Administrationen indstiller, at tillægsbevilling på 7.098.175 kr. på udvalgets bevillingsmæssige
ramme for driftsudgifter inden for servicerammen jf. tabel 1 godkendes. Heri indgår omplacering til
Natur-, trafik- og planudvalgets område på 4.436.000 kr. og flytning af 2.000.000 kr. fra
anlægsprojekt til trafikregulering og hastighedsdæmpning til driftsudgifter på Natur-, trafik- og
planudvalget samt omplacering fra Natur-, trafik- og planudvalgets område på 15.000 kr. og
finansiering fra midtvejsreguleringen på 833.000 kr. Den samlede mindreudgift på 155.825 kr. tilgår
budgetsikkerhedspuljen.
Administrationen indstiller, at:
1. Resultatet af udvalgets bevillingsramme til serviceudgifter godkendes. Merudgift på 3.002.900
kr. finansieres via omplacering fra Lov- og cirkulæreprogramspuljen (LOC-puljen) samt
midtvejsreguleringen med 800.000 kr., og en omplacering til Økonomi- og personaleudvalget
på 457.100 kr. Mindreudgift på 3.300.000 kr. uden for servicerammen anvendes til finansiering
af den resterende merudgift inden for servicerammen på 2.660.000 kr., jf. tabel 1.
2. Merudgift på 8.077.387 kr. på udvalgets bevillingsramme til overførselsudgifter godkendes.
Merudgiften finansieres via omplacering fra midtvejsreguleringen med 9.250.000 kr. og en
omplacering til Økonomi- og personaleudvalget på 5.000 kr., jf. tabel 2.
Administrationen indstiller, at:
1. Resultatet af udvalgets bevillingsramme til serviceudgifter godkendes. Tillægsbevilling på
1.555.520 kr. på udvalgets bevillingsmæssige ramme for driftsudgifter inden for servicerammen jf.
tabel 1 godkendes. Heri indgår omplacering fra Familie- og uddannelsesudvalgets område på
244.500 kr., finansiering fra midtvejsreguleringen og Lov- og cirkulæreprogrampuljen på 1.310.000
kr., finansiering fra demografipuljer på 381.647 kr. samt finansiering fra pulje til folkeskolens
kvalitetsprogram på 478.800 kr. Den samlede mindreudgift på 370.427 kr. tilgår
budgetsikkerhedspuljen, jf. tabel 1.
2. Tillægsbevilling på 1.663.530 kr. på udvalgets bevillingsmæssige ramme for overførselsudgifter
jf. tabel 2 godkendes. Heri indgår finansiering fra midtvejsreguleringen på 1.663.530 kr.
Administrationen indstiller, at tillægsbevilling på 309.800 kr. på udvalgets bevillingsmæssige
ramme for driftsudgifter inden for servicerammen jf. tabel 1 godkendes. Heri indgår omplacering fra
Senior-, kultur- og fritidsudvalget på 9.800 kr. Den samlede mindreudgift på 300.000kr. fra
mindreudgift for løn til frivillighedskoordinator og mindreudgift til voksenundervisning tilgår
budgetsikkerhedspuljen, jf. tabel 1.
Administrationen indstiller, at
1. Tillægsbevilling på -1.785.582 kr. på udvalgets bevillingsmæssige ramme for driftsudgifter inden for servicerammen på jf.
tabel 1 godkendes. Heri indgår omplacering til Økonomi- og personaleudvalget på 4.565.465 kr. og omplacering fra
Økonomi- og personaleudvalget til andre udvalg på 6.738.996 kr. Den samlede merudgift på Økonomi- og
personaleudvalgets område på 387.949 kr. finansieres af budgetsikkerhedspuljen jf. tabel 1.
2. Merindtægt fra finansiering på 2.828.570 kr. kr. godkendes. Beløbet tilgår kassebeholdningen jf. tabel 2.
Administrationen indstiller, at den nye betalingsvedtægt for Solrød Spildevand A/S
legalitetsgodkendes med henblik på ikrafttræden den 1. januar 2027.
Administrationen indstiller, at:
1. Skensved Å-projektet søges gennemført ved indgåelse af frivillige aftaler med de berørte
lodsejere.
2. Solrød Kommune om nødvendigt vil ekspropriere de arealer og rettigheder, der er nødvendige
for at gennemføre projektet, hvis frivillige aftaler ikke kan indgås.
3. Solrød Kommunes tilkendegivelse om ekspropriationsvilje lægges til grund ved indgåelse af
frivillige aftaler med de berørte lodsejere.
Administrationen indstiller, at:
1. Forslag til Lokalplan 192.4 Gl. Havdrup Landsby og Kommuneplantillæg nr. 3 godkendes og
sendes i offentlig høring i otte uger.
2. Der afholdes et borgermøde om planforslagene i høringsperioden.
3. Det på baggrund af miljøscreeningen godkendes, at der ikke skal udarbejdes en
miljøvurdering af planforslagene.
Administrationen indstiller, at de reviderede vedtægter for Solrød Strands Klitlaug godkendes
endeligt.
Administrationen indstiller, at det videre arbejde med de tre løsningsspor, som følger af
anbefalingerne i undersøgelsen af alternative løsninger til håndtering af
oversvømmelsesproblematikken i Solrød Strand godkendes.
Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.
Administrationen indstiller, at det godkendes, at bygherres dispensationsanmodning ikke
imødekommes, og at administrationen genoptager dialogen med bygherre om den videre fremdrift
og gennemførelse af padelcenterprojektet i overensstemmelse med de oprindelige udbudsvilkår og
lokalplanens bestemmelser.
Administrationen indstiller, at Rammeaftale 2027-2028 for det specialiserede social- og
undervisningsområde godkendes.
Administrationen indstiller, at igangsættelse af forprojektet for en ny SFO II på Munkekærskolen
godkendes. Anlægsbevilling med tilhørende rådighedsbeløb på 4,85 mio. kr. frigives i 2027 til
forundersøgelser, rådgivningsydelser og rådgivningsydelser i den videre projektfase.
Bevillingsmæssig ændring som beskrevet i finansieringsafsnittet godkendes.
Administrationen indstiller, at modtagelse og anvendelse af aktivitetsstøtte fra Det Nationale
Ledelsesprogram på samlet 220.000 kr. godkendes. Indtægts- og udgiftsbevilling på 220.000 kr. i
2026 med overførselsret godkendes.
Administrationen indstiller, at byrådet aktivt drøfter Danmarkskortet for 2025 og tager orienteringen
til efterretning.
Administrationen indstiller, at:
1. Tilskud til kompetenceudvikling af vejledere på ældreområdet godkendes. Indtægts- og
udgiftsbevilling på 59.000 kr. i 2026 godkendes. Merudgift på 300.000 kr. i 2026 godkendes og
finansieres af SOSU-elevområdet. Indtægts- og udgiftsbevilling på 177.000 kr. i 2027 og 58.222 kr.
i 2028 godkendes.
2. Fuld overførselsret for projektet mellem årene 2026-2028 godkendes.
Administrationen indstiller, at budget 2027 for den bygningsmæssige drift af boligerne på
17.012.000 kr. og 3.675.000 kr. for servicearealerne godkendes. Huslejestigning fra januar 2027 på
195 kr. pr. måned for rehabiliteringsboliger på 39,15 m2 og 325 kr. pr. måned for plejeboliger på 65
m2 samt stigning i husleje for servicearealerne på 1.293.000 kr. godkendes.
Administrationen indstiller, at etableringen af lysanlægget på Solrød Stadion igangsættes.
Anlægsbevilling med tilhørende rådighedsbeløb på 823.980 kr. frigives til udførelsen af arbejdet.
Rådighedsbeløbet finansieres med 627.000 kr. fra mindreforbruget ved udskiftning af
kunstgræstæppet ved Solrød Idrætscenter, hvor anlægsbevillingen nedskrives tilsvarende, samt
196.980 kr. fra Idrætsanlægsfonden 2019-2025.
Administrationen indstiller, at ejeraftale og vedtægter for IT29 godkendes. Merudgift på 523.030 kr.
til kapitalindskud i aktieselskabet IT29 godkendes og finansieres af budgetsikkerhedspuljen.
Administrationen indstiller, at ejerstrategien for ARGO-koncernen 2026-2029 godkendes.
Administrationen indstiller, at:
1. Etablering af Erhvervsrådet godkendes.
2. Kommissorium for Erhvervsrådet godkendes.
3. Sammensætningen af Erhvervsrådet godkendes, og der vælges et byrådsmedlem fra lille
valggruppe.
Administrationen indstiller, at Principper for Økonomistyring godkendes.
Administrationen indstiller, at:
1. Tilskud til AI-storskalaprojekt på beskæftigelsesområdet godkendes. Udgiftsbevilling på 600.000
kr. i 2026 og 1.038.000 kr. i 2027 godkendes og finansieres af indtægtsbevilling til tilskud på
800.000 kr. i 2027 og egenfinansiering på 419.000 kr. i 2026 og 419.000 kr. i 2027.
2. Projektet får fuld overførselsret mellem årene.
Administrationen indstiller, at rådighedsbeløb med tilhørende anlægsbevilling på 20.000 kr. til køb
af grund for udvidelse Christians Have Plejecenter etape 4 frigives.
Administrationen indstiller, at der udpeges en delegeret til Vestegnens Kraftvarmeselskab.
Meddelelser til orientering:
Se bilag.
Digital godkendelse af referat
Administrationen indstiller, at referatet godkendes digitalt.
Sagsfremstilling
Borgmesteren skal jævnfør Lov om kommunernes styrelse indkalde en stedfortræder til et byrådsmøde,
når borgmesteren får kendskab til, at et medlem vil være forhindret i at varetage sine kommunale hverv i
en forventet periode af mindst 1 måned på grund af helbredstilstand, graviditet, barsel eller adoption,
varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende.
Byrådet har i styrelsesvedtægten for Solrød Kommune derudover besluttet, at stedfortræderen for et
medlem af byrådet kan indkaldes ved medlemmets forfald af de nævnte grunde, uanset om fraværet har
en kortere varighed end 1 måned.
Indkaldelse af en stedfortræder følger stedfortræderlisten efter kommunalvalget.
I tilfælde af fravær skal byrådet i forlængelse af Lov om kommunernes styrelse tage stilling til, om der er
tale om lovligt forfald, og godkende, hvem der indtræder som stedfortræder.
Der er ved udsendelse af dagsordenen til byrådets møde modtaget afbud fra Peter Dits Christensen (I)
der på grund af ferie ikke kan deltage i byrådsmødet.
Høring og inddragelse
Sagen har ingen høringspligt.
Finansiering
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Godkendelse af budgetopfølgning pr. 30. september 2026 på Natur-,
trafik- og planudvalgets område - tillægsbevilling
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til budgetopfølgningen pr. 30. september 2026 på Natur-, trafik- og
planudvalgets område. Sagen indeholder omplaceringer til Natur-, trafik- og planudvalget, men samlet
forventes budgettet at holde med et mindreforbrug på 155.825 kr., som tilgår budgetsikkerhedspuljen.
Som led i den løbende økonomistyring foretages der to årlige budgetopfølgninger. Bevillingsniveauet for
driftsbevillinger er lagt på udvalgsniveau, og driftsbevillinger er angivet som nettobevilling fordelt på
serviceudgifter.
De budgetansvarlige ledere har gennemført en budgetopfølgning pr. 30. september 2026 på Natur-,
trafik- og planudvalgets område. Resultatet af gennemgangen fremgår af tabellen nedenfor og er
yderligere uddybet i bilag 1. Resultatet er opdelt på udvalgets bevillingsramme, der er en nettoramme til
serviceudgifter (tabel 1).
Tabel 1: Serviceudgifter
Mindreudgift/merindtægt
Ændring i kr.
+ = merudgifter
Bevillingsmæssige ændringer inden for servicerammen
Omplacering. Udgifter til indfrielse af lån fra Andel
Lumen Vejbelysning. Budget flyttes fra finansiering
under Økonomi- og personaleudvalget til serviceudgift
under Natur-, trafik- og planudvalget
Omplacering Trafiktiltag mv. Budget fra anlægspulje til
trafikregulering og hastighedsdæmpning i 2026 flyttes
fra
anlæg under Natur-, trafik- og planudvalget til
serviceudgift under Natur-, trafik- og planudvalget,
aftalt som del af forhandlinger om budget 2027
Finansiering. Tilskud til ekstraordinære kommunale
beredskabsindsatser. Beløb finansieres fra
midtvejsreguleringen for 2026, hvor indtægtsbevilling
indgår under Økonomi- og personaleudvalget
Omplacering. Sygefraværsbesparelse. Budget fra
Natur-, trafik- og planudvalget flyttes til Økonomi- og
personaleudvalget
Finansiering til budgetsikkerhedspuljen under
Økonomi- og personaleudvalget fra Natur-, trafik- og
planudvalget
I alt inden for servicerammen
Resultat af budgetopfølgning (merudgifter)
Samlet resultat af budgetopfølgning
Inden for servicerammen er der en mindreudgift på 155.825 kr., som tilgår budgetsikkerhedspuljen under
Økonomi- og personaleudvalget.
Bilag 2 viser det samlede resultat af budgetopfølgningen for alle udvalg pr. 30. september 2026, der
behandles i Økonomi- og personaleudvalget.
Det er et lovkrav, at de politiske udvalg udfører bevillingskontrol.
Høring og inddragelse
Sagen har ingen høringspligt.
Finansiering
Sagen har bevillingsmæssige konsekvenser, fordi tillægsbevilling på 7.098.175 kr. på udvalgets
bevillingsmæssige ramme for driftsudgifter inden for servicerammen jf. tabel 1 godkendes. Heri indgår
omplacering til Natur-, trafik- og planudvalgets område på 4.436.000 kr. og flytning af 2.000.000 kr. fra
anlægsprojekt til trafikregulering og hastighedsdæmpning til driftsudgifter på Natur-, trafik- og
planudvalget samt omplacering fra Natur-, trafik- og planudvalgets område på 15.000 kr. og finansiering
fra midtvejsreguleringen på 833.000 kr. Den samlede mindreudgift på 155.825 kr. tilgår
budgetsikkerhedspuljen.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Godkendelse af budgetopfølgning pr. 30. september 2026 på Ældre-,
social- og beskæftigelsesudvalgets område - tillægsbevilling
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til budgetopfølgning pr. 30. september 2026 og tillægsbevilling på Ældre-,
social- og beskæftigelsesudvalgets område.
Som led i den løbende økonomistyring foretages der to årlige budgetopfølgninger. Bevillingsniveauet for
driftsbevillinger er lagt på udvalgsniveau, og driftsbevillingerne er afgivet som nettobevilling fordelt på
serviceudgifter og overførselsudgifter.
De budgetansvarlige ledere har gennemført en budgetopfølgning pr. 30. september 2026 på Ældre-,
social- og beskæftigelsesudvalgets driftsbudget. Resultat af gennemgangen fremgår af tabellerne
nedenfor og er yderligere uddybet i vedlagte bilag 1. Resultatet er opdelt på udvalgets to
bevillingsrammer, der er en nettoramme til serviceudgifter (tabel 1) og en nettoramme til
overførselsudgifter (tabel 2).
Tabel 1: Serviceudgifter
- = mindreudgift/merindtægt
+ = merudgifter
Ændring i kr.
Bevillingsmæssige ændringer inden for servicerammen
Omplacering til Økonomi- og personaleudvalget
Finansiering via LOC-puljen samt midtvejsreguleringen fra Økonomi- og
personaleudvalget til Ældre-, social- og beskæftigelsesudvalget
I alt inden for servicerammen
Bevillingsmæssige ændringer uden for servicerammen
Resultat af budgetopfølgning (mindreudgifter)
Årsager til merudgifter
Det samlede resultat af budgetopfølgningen på serviceudgifterne er et forventet merforbrug på 640.000
kr., der primært dækker over merudgifter inden for servicerammen på 3.002.900 kr. samt mindreudgifter
uden for servicerammen på 3.300.000 kr.
Merudgifterne vedrører primært Center for Borgerservice, Job og Social og skyldes en opskrivning af
budgettet til midlertidige botilbud efter § 107 på 3.900.000 kr. samt § 85 støtte med 1.900.000 kr.
Derudover opskrives budgettet til madservice under Center for Sundhed og Omsorg med 800.000 kr.
grundet ny lovgivning. Endelig foretages en række omplaceringer mellem områderne, herunder særligt
inden for Center for HR, Politik og Digitalisering, hvor budgettet til SOSU-elever på ældreområdet
nedskrives med 1.700.000 kr.
Finansiering af merudgifter
Inden for servicerammen er der en merudgift på 3.002.900 kr., hvoraf der omplaceres 457.100 kr. til
Økonomi- og personaleudvalget. Derudover finansieres merudgift på 800.000 kr. af Lov- og
cirkulæreprogramspuljen samt midtvejsreguleringen. Den resterende merudgift på 2.660.000 kr.
finansieres af forventede merindtægter uden for servicerammen på 3.300.000 kr. Dermed er det samlede
resultat af budgetopfølgningen efter omplaceringer og finansiering en forventet mindreudgift på 640.000
kr., der kan tilgå budgetsikkerhedspuljen.
Det samlede resultat af budgetopfølgningen vedrørende overførselsudgifter viser et forventet merforbrug
på 8.077.387 kr., jf. tabel 2. Heri indgår en række omplaceringer mellem områderne. Merudgiften på
overførslerne skyldes primært en stigning i antallet af a-dagpengemodtagere samt et øget antal borgere
på ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension.
Tabel 2: Overførselsudgifter
- = mindreudgift/merindtægt
Ændring i kr.
+ = merudgifter
Bevillingsmæssige ændringer inden
Omplacering til Økonomi- og personaleudvalget
Finansiering via midtvejsreguleringen fra Økonomi- og personaleudvalget til
Ældre-, social- og beskæftigelsesudvalget
Resultat af budgetopfølgning (merudgifter)
Merudgift på 9.250.000 kr. finansieres af midtvejsreguleringen, hvormed mindreudgifter på 1.167.613 kr.
kan tilgå budgetsikkerhedspuljen.
I forbindelse med budgetopfølgningen pr. 30. september 2026 estimeres et forventet underskud i Den
Kommunale Hjemmepleje på 4,5 mio. kr. i 2026, jf. vedlagte bilag 2 ”Forventet merforbrug i Den
Kommunale Hjemmepleje 2026”. Der foretages ingen tillægsbevilling i indeværende år, men
underskuddet håndteres i forbindelse med overførselssagen for 2026 til 2027.
Til orientering er vedlagt et bilag 3 med det samlede resultat af budgetopfølgningen for alle udvalg pr. 30.
september 2026, der behandles i Økonomi- og personaleudvalget.
Det er et lovkrav, at de politiske udvalg udfører bevillingskontrol.
Høring og inddragelse
Sagen har ingen høringspligt.
Finansiering
Sagen har bevillingsmæssige konsekvenser. Merudgifter inden for servicerammen på samlet 3.002.900
kr. finansieres med 800.000 kr. fra LOC-puljen og midtvejsreguleringen under Økonomi- og
personaleudvalget og en omplacering til Økonomi- og personaleudvalget på 457.100 kr. Den resterende
merudgift på 2.660.000 kr. finansieres af forventede mindreudgifter på 3.300.000 kr. uden for
servicerammen. Det samlede resultat indebærer mindreudgifter på 640.000 kr., der tilgår
budgetsikkerhedspuljen.
Merudgift på overførselsudgifter på 8.077.387 kr. finansieres med 9.250.000 kr. fra midtvejsreguleringen
under Økonomi- og personaleudvalget og en omplacering til Økonomi- og personaleudvalget på 5.000 kr.
Det samlede resultat indebærer en mindreudgift på 1.167.613 kr., der tilgår budgetsikkerhedspuljen.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Godkendelse af budgetopfølgning pr. 30. september 2026 på Familie- og
uddannelsesudvalgets område – tillægsbevilling
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til budgetopfølgning pr. 30. september 2026 på Familie- og
uddannelsesudvalgets område. Sagen indeholder omplaceringer til Familie- og uddannelsesudvalget,
men samlet forventes budgettet at holde med et mindreforbrug på 370.427 kr., som tilgår
budgetsikkerhedspuljen.
Som led i den løbende økonomistyring foretages der to årlige budgetopfølgninger. Bevillingsniveauet for
driftsbevillinger er lagt på udvalgsniveau, og driftsbevillinger er angivet som nettobevilling fordelt på
serviceudgifter. De budgetansvarlige ledere har gennemført en budgetopfølgning pr. 30. september 2026
på Familie- og uddannelsesudvalgets område. Resultatet af gennemgangen fremgår af tabellerne
nedenfor og er yderligere uddybet i vedlagte bilag 1. Resultatet er opdelt på udvalgets bevillingsramme,
der er en nettoramme til serviceudgifter (tabel 1) og en nettoramme til overførselsudgifter (tabel 2).
Tabel 1: Serviceudgifter
- = mindreudgift / merindtægt
Ændring i kr.
+ = merudgift / mindreindtægt
Bevillingsmæssige ændringer inden for servicerammen
Omplacering til Økonomi- og personaleudvalget
Finansiering via Lov-og cirkulæreprogramspuljen samt
midtvejsreguleringen fra Økonomi- og
personaleudvalget
Finansiering via demografipuljer fra Økonomi- og
personaleudvalget
Finansiering via pulje til folkeskolens kvalitetsprogram
fra Økonomi- og personaleudvalget
Finansiering til budgetsikkerhedspuljen under
Økonomi- og personaleudvalget
I alt inden for servicerammen
Resultat af budgetopfølgning
Årsager til og finansiering af merudgift
Det samlede resultat af budgetopfølgningen er et forventet merforbrug på 1.555.520 kr. inden for
servicerammen. Der er forventet merforbrug på 2.967.347 kr. i Center for Skoler og Dagtilbud, som
primært omhandler udgifter på skolerne i forhold til klassedannelse samt udgifter til modtageklasser
(Ukraine). Samtidig er der et forventet mindreforbrug på dagtilbudsområdet. Der er et forventet
merforbrug på 279.273 kr. i Center for Børn og Familier, som primært omhandler udgifter til tandpleje
samt personlig assistance i skolerne. Der er et forventet mindreforbrug på 890.000 kr. i Center for
Borgerservice, Job og Social (politikområde 5), som vedrører færre udgifter til økonomiske og
socialpædagogiske fripladser på dagtilbudsområdet. Endeligt er der forventet mindreforbrug på 801.100
kr. i Center for HR, Politik og Digitalisering (politikområde 5), som vedrører PAU-elever, da der er ansat
færre PAU-elever end planlagt ved budgetlægningen for 2026.
Finansiering af merudgift
Merudgiften inden for servicerammen på 1.555.520 kr. finansieres via omplaceringer fra demografipuljer
for skoler og dagtilbud med 381.647 kr., via omplaceringer fra Lov- og cirkulæreprogramspuljen og
midtvejsreguleringen med 1.310.000 kr. samt via omplacering fra puljen til folkeskolens kvalitetsprogram
med 478.800 kr. Endelig er der en omplacering på 244.500 kr. til Økonomi- og personaleudvalget vedr.
besparelse på sygefravær.
Inden for servicerammen er der dermed en samlet mindreudgift på 370.427 kr., som tilgår
budgetsikkerhedspuljen under Økonomi- og personaleudvalget.
Tabel 2: Overførselsudgifter
- = mindreudgift / merindtægt
Ændring i kr.
+ = merudgift / mindreindtægt
Bevillingsmæssige ændringer
Finansiering via midtvejsreguleringen fra Økonomi-
og personaleudvalget
I alt overførselsudgifter
Resultat af budgetopfølgning
Det samlede resultat af budgetopfølgningen vedrørende overførselsudgifter viser et forventet merforbrug
på 1.663.530 kr. Merforbruget finansieres af en tilsvarende omplacering fra midtvejsreguleringen på
Til orientering er vedlagt et bilag med det samlede resultat af budgetopfølgningen for alle udvalg pr. 30.
september 2026, der behandles i Økonomi- og personaleudvalget.
Det er et lovkrav, at de politiske udvalg udfører bevillingskontrol.
Høring og inddragelse
Sagen har ingen høringspligt.
Finansiering
Sagen har bevillingsmæssige konsekvenser.
Merudgifter inden for servicerammen på samlet 1.555.520 kr. finansieres via omplaceringer fra
demografipuljer for skoler og dagtilbud med 381.647 kr., via omplaceringer fra Lov- og
cirkulæreprogramspuljen og midtvejsreguleringen med 1.310.000 kr. samt via omplacering fra puljen til
folkeskolens kvalitetsprogram med 478.800 kr. Endelig er der en omplacering på 244.500 kr. til Økonomiog personaleudvalget vedr. besparelse på sygefravær. Den samlede mindreudgift på 370.427 kr. tilgår
budgetsikkerhedspuljen.
Merudgifter på overførselsudgifter på 1.663.530 kr. finansieres via omplaceringer fra
midtvejsreguleringen med 1.663.530 kr.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Godkendelse af budgetopfølgning pr. 30. september 2026 på Senior-,
kultur- og fritidsudvalgets område - tillægsbevilling
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til budgetopfølgning pr. 30. september 2026 på Senior-, kultur-, og
fritidsudvalgets område. Sagen indeholder omplaceringer til Natur-, trafik- og planudvalget, men samlet
forventes budgettet at kunne holde, med et mindreforbrug på 300.000 kr. som tilgår
budgetsikkerhedspuljen.
Som led i den løbende økonomistyring foretages der to årlige budgetopfølgninger. Bevillingsniveauet for
driftsbevillinger er lagt på udvalgsniveau, og driftsbevillinger er angivet som nettobevilling fordelt på
serviceudgifter.
De budgetansvarlige ledere har gennemført en budgetopfølgning pr. 30. september 2026 på Senior-,
kultur- og fritidsudvalgets område. Resultatet af gennemgangen fremgår af tabellen nedenfor og er
yderligere uddybet i vedlagte bilag 1. Resultatet er opdelt på udvalgets bevillingsrammer, der er en
nettoramme til serviceudgifter (tabel 1).
Tabel 1: Serviceudgifter
mindreudgift/merindtægt
Ændring i kr.
+ = merudgifter
Bevillingsmæssige ændringer inden for servicerammen
Omplacering. Sygefravær besparelse. Budget fra
Senior-, kultur-, og fritidsudvalget flyttes til Økonomi- og
personaleudvalget
Finansiering til budgetsikkerhedspuljen under
Økonomi- og personaleudvalget fra Senior-, kultur-, og
fritidsudvalget
I alt inden for servicerammen
Resultat af budgetopfølgning (merudgifter)
Samlet resultat af budgetopfølgning
Inden for servicerammen er der en mindreudgift på 300.000 kr. som tilgår budgetsikkerhedspuljen under
Økonomi- og personaleudvalget.
Til orientering er vedlagt et bilag 2 med det samlede resultat af budgetopfølgningen for alle udvalg pr. 30.
september 2026, der behandles i Økonomi- og personaleudvalget.
Det er et lovkrav, at de politiske udvalg udfører bevillingskontrol.
Høring og inddragelse
Sagen har ingen høringspligt.
Finansiering
Sagen har bevillingsmæssige konsekvenser, da tillægsbevilling på 309.800 kr. på udvalgets
bevillingsmæssige ramme for driftsudgifter inden for servicerammen jf. tabel 1 godkendes. Heri indgår
omplacering fra Senior-, kultur- og fritidsudvalget på 9.800 kr. Den samlede mindreudgift på 300.000kr.
tilgår budgetsikkerhedspuljen, jf. tabel 1.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Godkendelse af budgetopfølgning pr. 30. september 2026 på Økonomi- og
personaleudvalgets område - tillægsbevilling
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til budgetopfølgning pr. 31. april 2026 på Økonomi- og personaleudvalgets område.
Som led i den løbende økonomistyring foretages der to årlige budgetopfølgninger. Bevillingsniveauet for driftsbevillinger er lagt på
udvalgsniveau, og driftsbevillinger er angivet som nettobevilling fordelt på serviceudgifter.
De budgetansvarlige ledere har gennemført en budgetopfølgning pr. 30. september 2026 på Økonomi- og personaleudvalgets
område. Resultatet af gennemgangen fremgår af tabellen nedenfor og er yderligere uddybet i vedlagte bilag 1. Resultatet er opdelt på
udvalgets bevillingsrammer, der er en nettoramme til serviceudgifter (tabel 1). Beløb i oversigten med - foran =
mindreudgift/merindtægt.
Tabel 1: Serviceudgifter
mindreudgift/merindtægt
Ændring i kr.
+ = merudgifter
Bevillingsmæssige ændringer inden for servicerammen
Omplacering til Familie- og uddannelsesudvalget. Demografi FU
skoler. Der udmøntes demografimidler til skolerne, på baggrund af
faktisk elevtal pr. 5. september 2026.
Omplacering til Familie- og uddannelsesudvalget. Demografipuljer
FU -SFO. Der udmøntes demografimidler til skolerne, på baggrund
af faktisk elevtal pr. 5. september 2026.
Omplacering fra Familie- og uddannelsesudvalget. Demografipuljer
FU - dagtilbud. Der er en merindtægt på forældrebetaling, som
lægges i demografipuljen.
Omplacering til Familie- og uddannelsesudvalget. Lov- og
Cirkulæreprogram. 1. Finansiering via DUT-midler af et øget behov
for flere behandlingsforløb vedr. lettilgængelig behandling på 90.000
kr. i CBF
2. Omplacering til Ældre-, Social- og beskæftigelsesudvalget. Lov
og cirkulæreprogramspuljen nedskrives til finansiering af lavere
egenbetaling for kommunal madlevering under Center for Sundhed
og omsorg, der blev aftalt i Finansloven for 2026. Mindreindtægten i
Center for Sundhed og Omsorg udgør 0,8 mio. kr. Lov og
cirkulærprogramspuljen nedskrives med det resterende beløb i
puljen på 515.100. Pengene til finansiering af udgiften indgår som
del af midtvejsreguleringen for 2026. Den resterende del på 284.900
kr. finansieres fra indtægtsbevilling vedrørende
midtvejsreguleringen.
Omplacering til Familie- og uddannelsesudvalget. Folkeskolens
kvalitetsprogram. Udmøntning af midler på 478.800 kr. vedr.
folkeskolens kvalitetsprogram til skolerne.
Omplacering fra Ældre-, social- og beskæftigelsesudvalget.
Kontraktforhandler flyttes fra CBJS til CØI. Løn til kontraktforhandler
flyttes til Center for Økonomi og Indkøb fra 1. juli 2026, da
opgaveløsningen vil være mere tværgående fremadrettet og
varetages i Center for Økonomi og Indkøb.
Sygefravær besparelse. Ændring på Økonomi- og
personaleudvalget vedrørende besparelse vedrørende sygefravær,
hvor der omplaceres budget fra Økonomi- og personaleudvalget og
fra øvrige udvalg for at udmønte besparelsen.
Finansiering via budgetsikkerhedspulje til alle udvalg. Fordelt
således:
1. 387.949 kr. på Økonomi og personaleudvalget (serviceudgifter)
2. 3.685.500 kr. på Økonomi og personaleudvalget (finansiering)
2. -370.427 kr. på Familie- og uddannelsesudvalget (serviceudgifter)
3. -1.807.613 kr. på Ældre, social og beskæftigelsesudvalget
(serviceudgifter)
4. -155.825 kr. På Natur, klima- og planudvalget (serviceudgifter)
5. -300.000 kr. på Senior, kultur- og fritidsudvalget (serviceudgifter)
Finansiering via budgetsikkerhedspuljen til Økonomi- og
personaleudvalget (serviceudgifter)
I alt inden for servicerammen
Resultat af budgetopfølgning (merudgifter)
Årsager til merudgifter og finansiering
Inden for servicerammen er der en merudgift på 387.949 kr. Hovedårsagen til merudgiften er afgørelse om udbetaling af erstatning
for tab af erhvervsevne for en ansat i Solrød Kommune. Administrationen anbefaler, at merudgiften finansieres af
budgetsikkerhedspuljen.
Tabel 2: Finansiering
mindreudgift/merindtægt
Ændring i kr.
+ = merudgifter
Bevillingsmæssige ændringer for finansiering
Omplacering til driftsudgifter under Natur-, trafik- og planudvalget.
Udgifter til indfrielse af lån fra Andel Lumen Vejbelysning. Budget
flyttes fra finansiering under Økonomi- og personaleudvalget til
serviceudgift under Natur-, trafik- og planudvalget
Finansiering fra midtvejsregulering fordelt på udvalg således:
1. Familie- og uddannelsesudvalget 2.883.530 kr.
(overførselsudgifter)
2. Ældre- social og beskæftigelsesudvalget 9.534.900 kr.
(overførselsudgifter)
3. Natur-, klima- og planudvalget 833.000 kr. (serviceudgifter)
Finansiering via budgetsikkerhedspuljen til Økonomi- og
personaleudvalget (finansiering)
I alt finansiering
Resultat af budgetopfølgning (merindtægt)
Årsager til merindtægt og finansiering
Ændringen på finansiering giver en samlet merindtægt på 2.828.570 kr. som tilgår kassebeholdningen Indtægten skyldes indtægt for
midtvejsregulering bloktilskud for 2026.
Samlet overblik over budgetopfølgning pr. 30. september 2026
Budgetopfølgningen pr. 30. september 2026 fremlægges til behandling i byrådet og udvalgene med en sag til hvert udvalg med
resultat og bevillingsmæssige ændringer inden for udvalgets område. De følgende tabeller er udarbejdet under forudsætning af, at
administrationens indstilling i sagerne følges af byrådet.
Tabel 3: Det samlede resultat af budgetopfølgning pr. 30. september 2026
Udvalg
Inden for
Driftsudgifter,
Overførselsudgifter
Overførselsudgifter
Finansiering
servicerammen
uden
uden
med
Anlæg m.m.
+=merforbrug/
for
budgetgaranti
budgetgaranti
mindreindtægt
servicerammen
Resultat
Økonomi- og
personaleudvalget
Familie- og
I alt
uddannelsesudvalget
Ældre-, social- og
beskæftigelsesudvalget
Natur-, trafik- og
planudvalget
Senior-, kultur- og
fritidsudvalget
Tabel 4: Skøn over udviklingen i servicerammen efter budgetopfølgningen pr. 30. september 2026
Serviceramme 2026
Beløb i kr.
Serviceramme økonomiaftale 2026
Serviceudgifter 2026, oprindeligt budget
Overførsel inkl. puljer 2025/2026
Budgetopfølgning pr. 31.03.2026
Budgetopfølgning pr. 30.09.2026
Øvrige tillægsbevillinger og omplaceringer
Uforbrugte puljer
Forventet overførsel til 2027
Serviceudgifter 2026, forventet regnskab
Overskud på serviceramme (+ = overskud / - = underskud)
Som det kan ses, forventes serviceudgifterne i 2026 at ligge knapt 4 mio. kr. under sigtepunktet for serviceudgifterne som følge af
økonomiaftalen mellem KL og regeringen for 2026, når der tages højde for forventede overførsler til 2027 samt uforbrugte puljemidler
på driften på i alt 9,8 mio. kr. De forventede overførsler er fortsat behæftet med usikkerhed. Der vil kun blive udløst en
regnskabssanktion på serviceudgifterne, hvis kommunerne under ét overskrider den samlede serviceramme i regnskab 2026. I så
fald vil 60 pct. skulle betales af de kommuner, der selv har overskredet servicerammen, mens 40 pct. fordeles kollektivt på alle
kommuner.
Vedlagt bilag med det samlede resultat af budgetopfølgningen for alle udvalg pr. 30. marts 2026.
Det er et lovkrav, at de politiske udvalg udfører bevillingskontrol.
Høring og inddragelse
Sagen har ingen høringspligt.
Finansiering
Sagen har bevillingsmæssige konsekvenser, idet tillægsbevilling på -1.785.582 kr. på udvalgets bevillingsmæssige ramme for
driftsudgifter inden for servicerammen på jf. tabel 1 godkendes. Heri indgår omplacering til Økonomi- og personaleudvalget på
4.565.465 kr. og omplacering fra Økonomi- og personaleudvalget til andre udvalg på 6.738.996 kr. Den samlede merudgift på
Økonomi- og personaleudvalgets område på 387.949 kr. finansieres af budgetsikkerhedspuljen jf. tabel 1.
Merindtægt fra finansiering på 2.828.570 kr. kr. godkendes. Beløbet tilgår kassebeholdningen jf. tabel 2.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Legalitetsgodkendelse af ny betalingsvedtægt for Solrød Spildevand A/S
Beslutningstema
Solrød Kommune har modtaget et forslag til en ny betalingsvedtægt for Solrød Spildevand A/S (som
betjenes af KLAR Forsyning) til legalitetsgodkendelse, som skal erstatte den nuværende
betalingsvedtægt. En legalitetsgodkendelse betyder, at byrådet skal vurdere, om en beslutning
overholder gældende lovgivning. Revisionen skyldes udvidede krav til betalingsvedtægters indhold fra 1.
januar 2027. Byrådet skal derfor tage stilling til legalitetsgodkendelse af ny betalingsvedtægt for Solrød
Spildevand A/S.
En betalingsvedtægt fastlægger reglerne for kundernes betaling for tilslutning til kloakken og afledning af
spildevand. Den beskriver desuden spildevandsselskabets og kundernes rettigheder og pligter, herunder
vilkår for afledning, måling af forbrug og opkrævning af betaling.
KLAR Forsyning har for Solrød Spildevand A/S udarbejdet en ny betalingsvedtægt (bilag 1), som skal
erstatte betalingsvedtægten fra 2019 med senere ændring fra 2020 (se bilag 4). Revisionen skyldes
navnlig udvidede krav til betalingsvedtægters indhold fra 1. januar 2027, hvor betalingsvedtægten også
skal beskrive forbrugernes ret til afledning af spildevand, måling af forbrug samt renter og gebyrer.
Forslaget er en samlet ajourføring med afsæt i gældende lovgivning og DANVAs (Dansk Vand- og
Spildevandsforening) branchevejledning. Den nye struktur i betalingsvedtægten samler og tydeliggør
Solrød Spildevand A/S’ og kundernes rettigheder og pligter. Mange ændringer præciserer eksisterende
regler.
Kommunens legalitetsgodkendelse vedrører betalingsvedtægtens lovlighed. Betalingsvedtægten skal
godkendes, når lovgivningens betingelser er opfyldt. Administrationen vurderer, at betalingsvedtægten
kan legalitetsgodkendes i den foreliggende form.
Den nærmere gennemgang af ændringerne fremgår af bilag 3, og den markerede betalingsvedtægt
(bilag 2). Nedenfor er fremhævet en række ændringer i forslaget til ny betalingsvedtægt:
Kunders betaling og hæftelse
Kundernes rettigheder og pligter beskrives mere samlet og tydeligt, herunder måling, afregning,
betalingsansvar ved ejerskifte og flytning, afdragsordninger samt restancehåndtering, hvor inddrivelse
sker ved privat inddrivelse i stedet for af SKAT. Forslaget giver også mulighed for at kræve depositum
ved gentagne betalingsproblemer.
Acontoopkrævning af vandafledningsbidrag hos kunderne er gjort mere fleksibel for Solrød Spildevand
A/S. Der kan ændres i tidspunktet for opkrævning og frekvens uden at ændre betalingsvedtægten.
Det er tilføjet, at Solrød Spildevand A/S opkræver spildevandsafgift for ukloakerede ejendomme på
vegne af Solrød Kommune, og at Solrød Spildevand A/S kan vælge at tilbyde abonnementsordning på
drift af spildevandsanlæg på privat grund.
Spildevandsafledning uden vandforbrug
I forslaget tydeliggøres reglerne om afledning, hvor der ikke er et traditionelt vandforbrug. Det gælder
bl.a. i forhold til uoverdækkede vaskepladser, hvor der er opstillet en beregningsmodel til fastlæggelse af
den afledte vandmængde, og vand fra midlertidige grundvandssænkninger i forbindelse med bygge- og
anlægsarbejder.
Regnvand og tilbagebetaling
Ved udtræden af tilslutningsretten og -pligten, alene for tag- og overfladevand, ændres tilbagebetalingen
fra 20 % til maksimalt 20 % af det relevante tilslutningsbidrag. Forslaget kræver økonomisk fordel for
Solrød Spildevand A/S og fremhæver, at tilbagebetaling ikke er en pligt.
Terrænnært grundvand
Forslaget er ajourført med definition af terrænnært grundvand, herunder beskrivelse af, at der ikke
betales vandafledningsbidrag for den type af vand.
Ansvarsfordeling, serviceniveau og beredskab
Ansvarsfordelingen mellem Solrød Spildevand A/S, grundejere og vejejere beskrives tydeligere. Det
gælder også forsyningspligt, tilslutningsforhold, serviceniveau og håndtering af oversvømmelser.
Kommunikation
Administrationen orienterer KLAR Forsyning efter byrådets godkendelse. KLAR Forsyning står herefter
selv for at offentliggøre betalingsvedtægten på sin hjemmeside med henblik på ikrafttrædelse den 1.
januar 2027. Væsentlige ændringer kommunikeres af KLAR Forsyning til kunderne inden ikrafttrædelsen.
Det er et lovkrav, at reglerne om betalingsvedtægter, vandafledningsbidrag, særbidrag og takstberegning
overholdes.
Høring og inddragelse
Sagen har ingen høringspligt.
Finansiering
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Godkendelse af ekspropriationsvilje for Skensved Å-projektet
Beslutningstema
I statens vandområdeplan 2021-2027 for hovedoplandet Køge Bugt, som Skensved Å er omfattet af,
fremgår det, at Skensved Å er målsat til at skulle opnå god økologisk tilstand og god kemisk tilstand
inden udgangen af vandplansperioden i december 2027. Det fremgår også, at Skensved Å's samlede
tilstand er moderat. Der er på den baggrund fastsat en række indsatser i Skensved Å. Indsatserne skal
gennemføres således, at vandområdet kan opnå målopfyldelsen. De udpegede indsatser er:
genslyngning, etablering af sandfang og mindre strækningsbaseret indsatser, som består af udlægning af
groft materiale, udskiftning af bundmateriale, hævning af vandløbsbunden uden genslyngning og
plantning af træer langs vandløbet.
Byrådet skal tage stilling til, om Solrød Kommune vil tilkendegive ekspropriationsvilje i forbindelse med
Skensved Å-projektet. Tilkendegivelsen skal danne grundlag for, at administrationen kan indgå frivillige
aftaler med de berørte lodsejere med mulighed for skattefri kompensation efter reglerne om
ekspropriation.
I statens vandområdeplan for hovedoplandet Køge Bugt er der fastsat en række indsatser i Skensved Å,
som skal bidrage til, at vandløbet opfylder miljømålet om god økologisk tilstand. Oversigtskort af
Skensved Å fremgår af bilag 1. Projektet indebærer blandt andet genslyngning af åen, som berører
private arealer. For at administrationen kan indgå frivillige aftaler med lodsejerne med mulighed for
skattefri kompensation, skal byrådet på forhånd tilkendegive, at kommunen om nødvendigt vil
gennemføre projektet ved ekspropriation.
Skensved Å er et grænsevandløb mellem Køge Kommune og Solrød Kommune. De to kommuners
administrationer har aftalt, at Køge Kommune er projektleder for gennemførelsen af indsatserne.
Projektets indhold
Køge Kommune har fået gennemført en teknisk forundersøgelse af restaureringsindsatsen i
vandområdeprojektet Skensved Å (08387). Projektet er en del af den statslige indsats efter
vandområdeplan 2021-2027 for hovedoplandet Køge Bugt og skal forbedre de fysiske forhold i
vandløbet.
Projektet omfatter blandt andet genslyngning af vandløbet på flere strækninger, udlægning af gydegrus
og sten, etablering af sandfang og beplantning langs vandløbet. Detailprojektering af hele projektet
fremgår af bilag 2.
Projektet kræver arealafståelser, rådighedsindskrænkninger og ændringer af de nuværende driftsforhold
på en række private ejendomme langs vandløbet. Berørte matrikler samt oversigtskort over
genslyngningen fordelt på delstrækninger fremgår af bilag 3.
Erstatning til lodsejerne
Lodsejerne skal kompenseres for de tab, som projektet medfører. Erstatningen kan, afhængig af
påvirkningen af det enkelte areal, gives ud fra følgende:
Ændret afvandingsdybde
Arealafståelse
Areal, der afskæres fra oprindelig matrikel
Areal, der bliver svært at dyrke optimalt
Skader på stående afgrøder
Strukturskader i forbindelse med anlægsprojektet
Erstatningerne fastlægges på markedsvilkår efter en konkret og individuel vurdering af de enkelte
ejendomme.
Administrationen har indgået aftale med en ekstern rådgiver, som skal beregne erstatningen til den
enkelte lodsejer. Beregningerne skal danne grundlag for de frivillige aftaler og vil også kunne indgå ved
en eventuel senere ekspropriationsforretning. For at sikre lodsejernes mulighed for skattefri
kompensation er det nødvendigt, at byrådet forud for indgåelsen af de frivillige aftaler tilkendegiver, at
kommunen om nødvendigt vil gennemføre projektet ved ekspropriation.
Efter ejendomsavancebeskatningslovens § 11 kan fortjeneste ved ekspropriation være skattefri.
Skattefriheden kan efter praksis også omfatte frivillige aftaler, når der på tidspunktet for aftalen er
hjemmel til ekspropriation, og det må forventes, at ekspropriation vil blive gennemført, hvis en frivillig
aftale ikke kan opnås.
Byrådets tilkendegivelse er derfor en forudsætning for, at de frivillige aftaler kan indgås i en
ekspropriationssituation. Beslutningen indebærer ikke, at byrådet nu beslutter at ekspropriere konkrete
arealer eller rettigheder. En eventuel ekspropriation vil kræve en særskilt behandling, hvis det ikke lykkes
at indgå frivillige aftaler.
I forbindelse med realiseringen af statens vandområdeplaner er det muligt for kommunerne at søge om
finansiering til at gennemføre de indsatser, som fremgår af planen. Der er søgt og opnået finansiering til
den allerede gennemførte forundersøgelse samt til erstatningssager. Erstatninger til lodsejerne og
kommunens øvrige udgifter til fastsættelse af erstatningen samt projektudgifter til anlæg afholdes inden
for projektets samlede økonomi og de tilknyttede tilskudsmidler.
Det er et lovkrav at gennemføre vandområdeplanen og dennes indsatser. Hvis det ikke er muligt via
frivillige aftaler, er det en mulighed at ekspropriere. Reglerne om erstatning og skattefri fortjeneste følger
af ejendomsavancebeskatningsloven.
Høring og inddragelse
Køge Kommunes projektleder har orienteret de berørte lodsejere om projektet og indledt dialog med de
lodsejere, der berøres af genslyngningen. Den teknisk forundersøgelse viser, at hovedparten af lodsejere
i begge kommuner er positive overfor projektet, mens enkelte stadig har en uafklaret holdning.
Finansiering
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Godkendelse af forslag til Lokalplan 192.4 Gl. Havdrup Landsby og
Kommuneplantillæg nr. 3: Gl. Havdrup Landsby
Beslutningstema
Kultur- og naturudvalget besluttede den 4. december 2025 at igangsætte udarbejdelse af ny lokalplan og
kommuneplantillæg for Gl. Havdrup Landsby. Administrationen har udarbejdet forslag til lokalplan og
kommuneplantillæg med henblik på at sende begge planforslag i otte ugers offentlig høring. Forslag til
lokalplan og kommuneplantillæg sikrer beskyttelsen af landsbyens bevaringsværdige kulturmiljø,
samtidig med at der skabes mere fleksible rammer for udvikling uden for bevaringsområdet.
Administrationen har udarbejdet et forslag til en ny lokalplan for Gl. Havdrup Landsby (bilag 1) med
tilhørende forslag til kommuneplantillæg (bilag 2). Planforslagene skal opdatere plangrundlaget for
landsbyen og skabe en nutidig balance mellem mulighederne for at udvikle og modernisere bebyggelsen
og hensynet til landsbyens kulturhistoriske, arkitektoniske og landskabelige værdier. Lokalplanen
erstatter den gældende Lokalplan 192.3 Gl. Havdrup.
Forslag til lokalplan - bevaring og udvikling af Gl. Havdrup Landsby
Gl. Havdrup er en historisk landsby med en varieret bebyggelse, hvor landsbystrukturen især er knyttet til
Kirkegade og de mindre sideveje. Lokalplanforslaget udpeger et sammenhængende bevaringsområde
omkring den centrale del af landsbyen langs Kirkegade og udpeger en række bygninger som
bevaringsværdige på baggrund af en SAVE-registrering.
Inden for bevaringsområdet fastsætter lokalplanforslaget bestemmelser, som skal sikre, at ny bebyggelse
og ændringer af eksisterende bebyggelse tilpasses landsbymiljøet og den enkelte ejendom. Der er blandt
andet bestemmelser om bygningers placering, højde, materialer og farver. Bestemmelser uden for
bevaringsområdet bliver mindre restriktive.
Lokalplanforslaget giver desuden bedre mulighed for energirenovering af den eksisterende bebyggelse
ved at muliggøre, at ny bebyggelse i den bevaringsværdige landsby kan opføres med lidt større
proportioner, der kan indeholde bedre isolering, men stadigvæk beholder det omfang, som passer ind i
miljøet.
Lokalplanforslaget skal samtidig bevare landsbyens grønne præg. Større træer med en stammeomkreds
på over 80 cm sikres, og der indgår bestemmelser om genplantning med hjemmehørende arter.
En tidligere landbrugsejendom i den nordøstlige del af landsbyen anvendes ikke længere til landbrug og
benyttes i dag delvist til erhverv. Lokalplanforslaget udlægger ejendommen som et særskilt delområde
med mulighed for bolig og begrænset erhverv, der kan indpasses i landsbymiljøet. Lokalplanforslaget
fastlægger samtidig, hvor på ejendommen der kan drives erhverv, og giver mulighed for en ekstra bolig
som følge af den ændrede planmæssige regulering af ejendommen.
Forslag til kommuneplantillæg
For at sikre overensstemmelse mellem lokalplanens afgrænsning og kommuneplanens rammer er der
udarbejdet et forslag til et kommuneplantillæg. Tillægget justerer afgrænsningen af
kommuneplanrammen, så den blandt andet følger de faktiske havearealer i den østlige del af landsbyen.
Kommuneplantillægget hæver samtidig den maksimale bygningshøjde fra 7,5 meter til 8 meter og tilføjer
mulighed for erhvervsformål, så en tidligere landbrugsejendom kan anvendes til bolig og begrænset
erhverv.
De gældende kommuneplanrammer for landsbyen giver mulighed for boligudvikling gennem omdannelse
af overflødiggjorte landbrugsbygninger. Efter dialog med ejerne af de to gårdejendomme er denne
udviklingsmulighed ikke videreført i lokalplanen, hvorfor teksten om boligudvikling i
kommuneplantillægget justeres. Den overordnede mulighed for at etablere op til 12 nye boliger inden for
rammeområderne 192 og 192 A fastholdes.
En eventuel fremtidig omdannelse af de to gårdejendomme til boligformål med eksempelvis 3-4 nye
boliger vil således fortsat kunne indgå i landsbyens samlede boligudvikling, men vil forudsætte ny
lokalplanlægning.
Miljøscreening
Administrationen har miljøscreenet planforslagene og vurderer, at de ikke vil medføre en væsentlig
miljøpåvirkning. Det indstilles derfor, at der ikke udarbejdes en miljøvurdering. Miljøscreeningen er
vedlagt som bilag 3.
Administrationens vurdering
Administrationen vurderer, at planforslagene skaber et mere tidssvarende og tydeligt grundlag for den
fremtidige udvikling af Gl. Havdrup.
Lokalplanforslaget fastholder de væsentlige kulturhistoriske, arkitektoniske og landskabelige kvaliteter og
giver samtidig mulighed for en begrænset udvikling, hvor denne kan indpasses i den eksisterende
landsbystruktur.
Administrationen vurderer på den baggrund, at planforslagene bør sendes i offentlig høring.
Det er et lovkrav, at planforslagene offentliggøres, inden de kan vedtages endeligt.
Høring og inddragelse
Administrationen afholdt i samarbejde med landsbylauget den 6. maj 2026 åbent hus i Gl. Havdrup om
arbejdet med den nye lokalplan. Der deltog ca. 35 borgere fra landsbyen, som bidrog med input, der
blandt andet omhandlede bekymringer om trafik, udfordringer med eksisterende erhverv på en tidligere
landbrugsejendom, ønsker om at undgå yderligere boligudvikling i landsbyen samt begrænsning af
solcelleanlæg på tagflader mod vej. Derudover blev der fremsat forskellige konstruktive forslag og
bemærkninger til administrationens oplæg. Inputtene har dannet grundlag for det videre arbejde med
lokalplanforslaget, bortset fra de trafikrelaterede forhold, som ikke reguleres i lokalplanen.
Efter høringsperioden vil de indkomne høringssvar blive behandlet, inden planforslagene forelægges til
endelig politisk behandling.
Finansiering
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Godkendelse af reviderede vedtægter for Solrød Strands Klitlaug
Beslutningstema
Byrådet skal tage endeligt stilling til de reviderede vedtægter for Solrød Strands Klitlaug, efter
vedtægterne har været i høring blandt klitlaugets medlemmer.
Byrådet godkendte den 24. august 2026 et forslag til reviderede vedtægter for Solrød Strands Klitlaug og
besluttede, at forslaget skulle sendes i fire ugers høring blandt klitlaugets medlemmer. Forslaget har
været i høring fra den 2. september til den 30. september 2026, hvor der er kommet to høringssvar.
Administrationen vurderer, at høringssvarene ikke giver anledning til ændringer i vedtægterne.
Vedtægterne forelægges derfor til endelig godkendelse i samme form, som blev sendt i høring.
Forslaget til reviderede vedtægter
Solrød Strands Klitlaug blev etableret i forbindelse med gennemførelsen af kystbeskyttelsesprojektet i
område A i 2024. Revisionen af vedtægterne ændrer organiseringen af klitlauget og ansvarsfordelingen
mellem klitlauget og Solrød Kommune.
Efter de reviderede vedtægter varetager Solrød Kommune den daglige drift, tilsyn, vedligeholdelse,
administration, økonomistyring og kontraktstyring af kystbeskyttelsesanlæggene. Klitlaugets bestyrelse
videreføres med fokus på den overordnede og strategiske rolle, herunder fastlæggelse af serviceniveau,
prioritering af indsatser og godkendelse af budgetter for drift og vedligeholdelse.
De reviderede vedtægter indebærer desuden, at:
Formålsbestemmelsen opdateres, så samarbejdet mellem klitlauget og Solrød Kommune
beskrives tydeligere.
Anlægsbeskrivelsen tilpasses de etablerede kystbeskyttelsesanlæg.
Bestemmelserne om drift, tilsyn og vedligeholdelse præciserer ansvarsfordelingen mellem
klitlauget og Solrød Kommune.
Bestyrelsens opgaver ændres fra primært driftsmæssige opgaver til overordnede strategiske og
prioriterende opgaver.
Bestyrelsens sammensætning ændres fra syv medlemmer til minimum fem og maksimum syv
medlemmer.
Der indsættes bestemmelser om kommunens varetagelse af administration, økonomistyring og
kontraktopfølgning.
Bestemmelserne om regnskab og revision tilpasses, så klitlaugets økonomi administreres gennem
Solrød Kommunes økonomisystem og indgår i kommunens revision.
Administrationen vurderer, at ændringerne giver en klarere og mere robust organisering af den fremtidige
drift og vedligeholdelse af kystbeskyttelsesanlæggene, samtidig med at medlemmernes indflydelse
fastholdes gennem generalforsamlingen og den valgte bestyrelse. De reviderede vedtægter kan ses i
bilag 1.
Høringssvar
Det ene høringssvar anfægter, at bestyrelsens forslag til reviderede vedtægter blev vedtaget på
generalforsamlingen den 28. maj 2026. Administrationen har forelagt høringssvaret for
generalforsamlingens dirigent. Dirigenten har oplyst, at han på baggrund af stemmetallene vurderede, at
en særskilt afstemning om bestyrelsens forslag ikke var nødvendig, og at ingen på generalforsamlingen
gjorde indsigelse mod denne fremgangsmåde. Dirigenten konstaterede herefter, at bestyrelsens forslag
kunne anses for vedtaget.
Administrationen tilslutter sig dirigentens redegørelse og vurderer på den baggrund, at høringssvaret ikke
giver anledning til en ændret vurdering af forløbet på generalforsamlingen eller til ændringer i
vedtægterne.
Det andet høringssvar bakker op om forslaget til reviderede vedtægter. Høringssvaret indeholder ikke
konkrete forslag til ændringer og giver derfor heller ikke anledning til ændringer i vedtægterne.
De fulde høringssvar og administrationens behandling af dem kan ses i hhv. bilag 2 og 3.
Det er et lovkrav, at byrådet godkender klitlaugets vedtægter.
Høring og inddragelse
Forslaget til reviderede vedtægter har været i høring blandt medlemmerne af Solrød Strands Klitlaug,
herunder berørte grund- og ledningsejere, fra den 2. september til den 30. september 2026.
Finansiering
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Godkendelse af tre løsningsspor til håndtering af oversvømmelser i
Solrød Strand
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til, om administrationen skal arbejde videre med de tre løsningsspor, som følger
af anbefalingerne i undersøgelsen af alternative løsninger til håndtering af
oversvømmelsesproblematikken i Solrød Strand og vandløbsindsatsen i Solrød Bæk. De tre løsningsspor
omfatter a) pumpeløsning kombineret med bassiner og genåbning af Solrød Bæk, b) andre
kombinationsmuligheder og c) omlægning af Solrød Bæk.
Natur-, trafik- og planudvalget drøftede på sit møde den 23. september 2026 resultaterne af
undersøgelsen af alternative løsninger for håndtering af oversvømmelsesproblematikken i Solrød Strand
og undersøgelsens resultat fremgår af den vedlagte hovedrapport (jf. bilag 1) med tilhørende
bilagsmappe (jf. bilag 2). Undersøgelsen blev gennemført af Envidan for Solrød Kommune og KLAR
Forsyning på baggrund af byrådets beslutning i august 2025 om at undersøge alternativer til den tidligere
principgodkendte omlægning af Solrød Bæk. Alternativerne udspringer af forslag fra borgere og politikere
i forbindelse med den forudgående inddragelsesproces og offentlige debat.
Envidan har undersøgt otte alternative løsningsmuligheder, som er vurderet med hensyn til blandt andet
klimatilpasningseffekt, oversvømmelsesrisiko, miljømæssige konsekvenser, økonomi og
finansieringsmuligheder.
Undersøgelsen viser, at de enkelte alternativer kan bidrage til at håndtere forskellige dele af
oversvømmelsesproblematikken, men at en samlet løsning kræver en kombination af flere tiltag.
Samtidig skal der tages højde for de miljømæssige krav til Solrød Bæk, herunder indsatsen for at
genåbne den rørlagte strækning jf. vandrammedirektivet.
Undersøgelsens resultater, drøftelsen i udvalget og den efterfølgende dialog danner grundlag for de tre
løsningsspor, som byrådet skal tage stilling til, om administrationen skal arbejde videre med. Arbejdet
frem mod februar 2027 skal konkretisere de tre løsningsspor, som kombinerer flere alternativer fra
undersøgelsen, til et niveau svarende til et beslutningsoplæg. Løsningssporene forelægges herefter
byrådet til videre politisk behandling i første kvartal af 2027. Yderligere teknisk kvalificering og
konkretisering forudsætter byrådets endelige godkendelse og afklaring af den nødvendige finansiering.
Tre løsningsspor i det videre arbejde
De tre mulige løsningsspor er beskrevet nedenfor.
a) Pumpeløsning kombineret med bassiner og genåbning af Solrød Bæk
Administrationen arbejder videre med en permanent pumpeløsning ved slusen i kombination med
forsinkelsesbassiner og genåbning af Solrød Bæk gennem Solrød Center.
Pumpeløsningen skal bidrage til at aflede vand fra bækken ved høj havvandstand, mens bassinerne skal
tilbageholde regnvand mere lokalt, fx som boldbanen på Munkekærskolen, der forsinker vandet i området
omkring skolen, indtil det kan ledes videre i regnvandssystemet. På den måde er bassinet med til at
reducere belastningen af det samlede system.
Genåbningen af bækken skal samtidig bidrage til at håndtere vandløbsindsatsen på den rørlagte
strækning. Det er umiddelbart administrationens vurdering, at en genåbning af bækken ikke karambolerer
med udviklingen af Solrød Bymidte, men det er vigtigt at have for øje, at der skal ske en større
bearbejdning af bækken, hvis den skal fungere som et rekreativt element i bybilledet, da bækken ligger
terrænmæssigt lavt.
Det forberedende arbejde vil handle om at præcisere løsningssporet, så det er mere klart, hvad
løsningen indebærer, og hvordan den vil kunne realiseres.
b) Andre kombinationsmuligheder
Administrationen undersøger, om elementerne fra de allerede belyste løsninger kan kombineres på
andre måder, så der opnås en samlet og hensigtsmæssig håndtering af både
oversvømmelsesproblematikken og vandløbsindsatsen.
Formålet er at undersøge, om andre kombinationer eller tilpasninger kan reducere arealbehov, indgreb i
omgivelserne og omkostninger, samtidig med at den nødvendige effekt opnås.
Ved dette løsningsspor tager det forberedende arbejde udgangspunkt i Envidans undersøgelse og
omfatter derfor ikke en ny, bred undersøgelse af yderligere enkeltstående alternativer.
c) Omlægning af Solrød Bæk
Administrationen arbejder videre med at kvalificere en omlægning af Solrød Bæk. Der vil særligt være
fokus på at begrænse løsningens arealbehov og indgreb i omgivelserne mest muligt, samtidig med at
kravene i de statslige vandområdeplaner skal kunne opfyldes.
Som led i det videre forberedende arbejde udarbejdes visualiseringer, der viser de eksisterende forhold
samt områdets forventede udseende cirka to og ti år efter projektets gennemførelse. Visualiseringerne
skal tydeliggøre vandløbets udformning, beplantningens udvikling og sammenhængen med områdets
øvrige anvendelse.
Det videre arbejde skal desuden belyse, hvilke supplerende tiltag der er nødvendige for at reducere
oversvømmelsesrisikoen.
Skybrudstunneller
Administrationen vurderer ikke, at det er hensigtsmæssigt at arbejde videre med skybrudstunneller på
nuværende tidspunkt, da løsningen er meget omkostningstung og indebærer omfattende
anlægsarbejder.
KLAR Forsyning har tilkendegivet, at mulighederne for medfinansiering af skybrudstunneller er
tvivlsomme. Finansieringen forudsætter blandt andet en samfundsøkonomisk og en selskabsøkonomisk
beregning, så der sikres en omkostningseffektiv løsning (jf. bilag 3). Det videre arbejde koncentreres
derfor om de tre andre beskrevne spor.
KLAR Forsyning har desuden fremhævet behovet for tidlig miljøscreening af løsningssporene. Det skal
afklares, om recipienterne kan modtage regnvandet og den tilhørende stofbelastning, samt hvilke krav til
rensning og forsinkelse der skal opfyldes for at opnå udledningstilladelser.
Uvedkommende vand
I de drøftelser, der har været forud, har der været rejst spørgsmål om, hvorvidt uvedkommende vand er
regnet med i KLAR Forsynings model, som ligger til grund for dimensioneringen af de forskellige
løsninger. KLAR Forsyning har oplyst, at det ikke er indregnet, fordi det ikke har den store betydning (se
bilag 4).
Lokale beredskabsarrangementer
Med efterårets og vinterens øgede risiko for oversvømmelser ønsker administrationen at understøtte
borgernes muligheder for at forebygge skader på deres ejendomme. Administrationen planlægger derfor i
samarbejde med beredskabet lokale arrangementer i efteråret 2026 for husstande, der blev ramt af
oversvømmelser i efteråret 2023 og vinteren 2024.
Arrangementerne gennemføres som lokale "for enden af vejen"-arrangementer, hvor beredskabet
vejleder borgerne om, hvordan de selv kan beskytte deres ejendomme mod oversvømmelser. Der vil
blandt andet blive demonstreret konkrete tiltag, som borgerne selv kan gennemføre.
Arrangementerne omfatter blandt andet husstande ved Mellemvangen, Nøddehaven og Engmosevej.
Den videre proces
Byrådet skal forventeligt tage stilling til det videre arbejde med at løse oversvømmelsesproblematikken i
Solrød Strand i første kvartal af 2027.
Teknisk kvalificering og finansieringsafklaring
De undersøgte alternativer er belyst på et overordnet niveau. Der er derfor behov for yderligere tekniske
undersøgelser og beregninger, før de enkelte løsningsspors udformning, effekt og økonomi kan
fastlægges nærmere.
Som led i det videre arbejde skal finansieringsmulighederne for hvert af de tre spor afklares i samarbejde
med KLAR Forsyning. Mulighederne for forsyningsfinansiering afhænger blandt andet af
samfundsøkonomiske og selskabsøkonomiske beregninger samt af, hvordan udgifterne skal fordeles
mellem forsyningen og kommunen.
Det er et lovkrav, at Solrød Kommune har en klimatilpasningsplan.
Høring og inddragelse
Der er tidligere gennemført borgerinddragelse i forbindelse med arbejdet med Solrød Bæk, herunder
borgermøde i juni 2025 og møder med en følgegruppe i marts og maj 2025. Forslag fra
inddragelsesprocessen er medtaget i Envidans undersøgelse af alternative løsninger.
I efteråret 2026 gennemfører administrationen desuden lokale arrangementer for husstande, der tidligere
har været berørt af oversvømmelserne efterår/vinter 2023/2024, med fokus på borgernes muligheder for
selv at beskytte deres ejendomme.
Finansiering
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Orientering om klimaregnskab 2024
Beslutningstema
Solrød Kommune har igangsat en revision af Klimaplan 2050. I den forbindelse skal byrådet orienteres
om status for drivhusgasudledningerne i Solrød Kommune i 2024 for kommunen som geografisk område
og for kommunen som virksomhed. Klimaregnskabet viser, hvor udviklingen hidtil har gået i den rigtige
retning, hvor der er udfordringer, og hvilke områder der derfor særligt bør prioriteres i den kommende
revision af Klimaplan 2050.
Byrådet godkendte i juni 2023 Klimaplan 2050 (bilag 1), som skal revideres hvert fjerde år.
Administrationen har igangsat revisionen, jf. orienteringen til byrådet i maj 2026. Som første led er
klimaregnskabet opdateret med data fra 2024, som er det seneste år med tilgængelige data på alle
områder.
Regnskabet omfatter både kommunen som geografisk område (bilag 2) og kommunen som virksomhed
(bilag 3). Det geografiske regnskab omfatter udledninger fra borgernes og virksomhedernes aktiviteter, fx
opvarmning, transport og elforbrug. Virksomhedsregnskabet omfatter kommunens egen drift, fx
energiforbrug i kommunale bygninger og arbejdsrelateret kørsel. Regnskaberne indgår i grundlaget for
revisionen af klimaplanens indsatser for drivhusgasreduktion.
Klimaplanens anden del, klimatilpasning, opdateres sideløbende. Byrådet orienteres om dette arbejde i
starten af 2027.
Hovedresultater og status i forhold til Klimaplan 2050
Område
Status 2024
Udvikling
Mål i 2030
Drivhusgasudledning i
Ca. 60.000 ton CO₂.
Reduceret med 29 %
80 % reduktion i
kommunens geografiske
siden 2019 og 60 %
forhold til 1990.
område.
siden 1990.
Lokal elproduktion fra
Dækker knap 20 %
Faldende andel af
100 % selvforsyning
vedvarende energi.
af samlet elforbrug i
elforbruget dækkes af
med elektricitet fra
kommunen.
lokal vedvarende energi.
lokal vedvarende
energi.
Varmeforsyning baseret
Dækker ca. 53 % af
Stigende andel
Alle borgere og
på vedvarende energi.
samlet varmeforbrug
fjernvarme og
virksomheder er
i kommunen.
varmepumper i
skiftet til en
varmeforsyningen.
varmeforsyning
baseret på
vedvarende energi.
Drivhusgasudledning fra
Ca. 830 ton CO₂.
kommunen som
Reduceret med 53 %
95 % reduktion i
siden 2019.
forhold til 2019.
virksomhed.
Drivhusgasudledninger i kommunens geografiske område
Den samlede drivhusgasudledning er reduceret med 29 % fra 2019 til 2024. Reduktionen er især sket på
energiområdet og skyldes en grønnere elforsyning, lokal biogasproduktion og ændret opvarmning. I 2024
oversteg den lokale biogasproduktion det samlede forbrug af ledningsgas i kommunen. Olieforbruget til
opvarmning er samtidig reduceret markant, mens varmepumper og fjernvarme er blevet mere udbredt.
Transport var den største udledningskilde i 2024. Andelen af elbiler er steget markant, men bilbestanden
er også vokset. Udledningen fra personbiler er derfor stort set uændret siden 2019.
Landbrug og arealanvendelse var den næststørste udledningskilde og omfatter især udledning fra
lavbundsjorde. Når kulstofrige lavbundsjorde drænes, får ilt adgang til jordens organiske materiale, som
nedbrydes og frigiver CO₂. Vådlægning kan begrænse nedbrydningen og dermed reducere udledningen.
Drivhusgasudledninger fra kommunen som virksomhed
Udledningen fra kommunens drift er reduceret med 53 % fra 2019 til 2024 og stammer fortsat
hovedsageligt fra el- og varmeforbrug.
I perioden er naturgasforbruget reduceret markant. Elforbruget til vejbelysning og bilflådens forbrug af
fossile brændstoffer er omtrent halveret. Antallet af elbiler er steget fra én i 2019 til 37 i 2024.
Det samlede el- og varmeforbrug er dog stort set uændret. Reduktionen i udledningen skyldes derfor
både kommunens egne omstillinger og lavere CO₂-udledning pr. forbrugt enhed elektricitet og
fjernvarme.
Behov frem mod 2030
Byrådets mål i klimaplanen er, at udledningen af drivhusgasser i hele kommunen som geografisk område
skal være 80 % lavere i 2030 end i 1990. I 2024 var udledningen reduceret med 60 %. Udviklingen går i
den rigtige retning, men tallene viser, at udledningen aktuelt ikke falder hurtigt nok til at nå målet i 2030.
Den lokale elproduktion fra vedvarende energi skal øges væsentligt fra de nuværende knap 20 % af
elforbruget, hvis målet om principiel selvforsyning skal nås.
På varmeområdet understøtter udbredelsen af varmepumper og fjernvarme målet om, at alle borgere og
virksomheder har skiftet til en varmeforsyning baseret på vedvarende energi i 2030. Det aktuelle stop for
nye fjernvarmekonverteringer er dog en væsentlig udfordring for den videre omstilling.
Byrådets mål er også, at udledninger af drivhusgasser for kommunen som virksomhed skal være 95 %
lavere i 2030 end i 2019. Der er sket væsentlige fremskridt, idet udledningen er halveret på 5 år, men der
er fortsat et stykke vej til målet.
Revision af Klimaplan 2050
Klimaregnskabet viser, at for at nå byrådets mål i 2030, kræver det fortsat markante indsatser, som med
fordel kan indgå i en ny, opdateret klimaplan.
For det geografiske område vil det især være relevant med indsatser på energiområdet og på
transportområdet. Det vil også være relevant at gennemføre vand- og naturindsatser med tilhørende
klimaeffekter for at nedbringe drivhusgasudledningerne fra landbrug og lavbundsjorde. For kommunen
som virksomhed vil det fx være gennem tiltag som etablering af solceller på kommunens bygninger, som
byrådet har besluttet, og gennem yderligere energieffektivisering, udfasning af naturgas til opvarmning og
omstilling af den resterende del af transporten.
Klimaregnskabet giver et billede af udviklingen i drivhusgasudledningerne. Senere får byrådet en særskilt
status på de konkrete klimaindsatser, så byrådet også får et overblik over, hvilke indsatser der er i gang,
og hvordan arbejdet skrider frem. Der er vedlagt en proces- og tidsplan (bilag 4).
I første kvartal 2027 forventes Natur-, trafik- og planudvalget at blive inddraget i en drøftelse om
prioritering af indsatser og delmål i den reviderede klimaplan. Den reviderede Klimaplan 2050 forventes
forelagt byrådet til godkendelse i anden halvdel af 2027.
Solrød Kommune er sammen med alle landets 97 øvrige kommuner medlem af Klimaalliancen.
Medlemskabet indebærer, at kommunen skal have en opdateret klimaplan. Revisionen af Klimaplan
2050 gennemføres i samarbejde med Klimaalliancen.
Det er ikke et lovkrav, at Solrød Kommune udarbejder et drivhusgasregnskab.
Høring og inddragelse
Sagen har ingen høringspligt.
Finansiering
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Godkendelse af vurdering af dispensationsansøgning og den videre
proces for etablering af padelcenter
Beslutningstema
Byrådet skal på baggrund af den uvildige juridiske vurdering fra HortenDahl tage stilling til kommunens
mulighed for at imødekomme dispensationsansøgningen for padelcenterprojektet på Litorinavej 1 og den
videre proces.
Solrød Kommune udbød i 2023 et kommunalt areal ved Solrød Idrætscenter til etablering af et privat
padelcenter efter reglerne om offentligt udbud ved salg af kommunale ejendomme. 3XMF ApS blev valgt
som køber på grundlag af et projekt, der overholdt den maksimale bygningshøjde på 8,5 meter i lokalplan
Bygherre har søgt om dispensation fra lokalplanens bestemmelse om maksimal bygningshøjde med
henblik på at forhøje padelhallen.
Administrationen har hidtil vurderet, at den ansøgte dispensation vil indebære en væsentlig ændring af
de oprindelige udbudsvilkår, og at kommunen derfor ikke lovligt kan imødekomme
dispensationsansøgningen inden for rammerne af det gennemførte offentlige udbud. Bygherre har
gennem sin juridiske rådgiver bestridt denne vurdering.
På baggrund af sagens principielle karakter og de forskellige juridiske vurderinger besluttede byrådet den
26. januar 2026 at indhente en ny uvildig juridisk vurdering af kommunens retlige rammer for
behandlingen af dispensationsansøgningen. Vurderingen er udarbejdet af HortenDahl efter aftale med
kommunen og med inddragelse af bygherre, som også afholder udgiften til vurderingen.
Den 5. oktober 2026 besluttede byrådet at forlænge fristerne i den tinglyste byggepligtservitut med
yderligere seks måneder for at give tid til færdiggørelsen af den juridiske vurdering og den efterfølgende
politiske behandling. Fristen for påbegyndelse af byggeriet er dermed den 22. april 2027, mens fristen for
færdiggørelse er den 22. oktober 2028.
Det blev samtidig oplyst, at den juridiske vurdering ville blive forelagt byrådet sammen med
administrationens vurdering af, om den giver anledning til at ændre kommunens hidtidige juridiske
vurdering, samt et forslag til den videre proces.
Den uvildige juridiske vurdering
HortenDahl har vurderet kommunens retlige muligheder for at meddele den ansøgte dispensation efter
planlovens § 19 og reglerne om offentligt udbud ved salg af kommunale ejendomme.
HortenDahl vurderer, at kommunen efter planlovens § 19 kan give den ansøgte dispensation, men ikke
er forpligtet hertil.
HortenDahl vurderer imidlertid, at den ansøgte dispensation vil indebære en væsentlig ændring af de
oprindelige udbudsvilkår, og at der derfor efter de udbudsretlige regler ikke er hjemmel til at meddele
dispensationen inden for rammerne af det gennemførte offentlige udbud.
Den uvildige juridiske vurdering er vedlagt som bilag 1.
Bygherres bemærkninger
Bygherre, 3XMF ApS, har ved mail af 27. oktober 2026 fremsendt følgende bemærkninger til
HortenDahls juridiske vurdering med anmodning om, at de indgår i den politiske behandling:
Vi er ærgerlige over, at HortenDahl vurderer, at der, som anført under pkt. 5.2. ”Dispensation
meddeles”, ikke er udbudsretlig hjemmel til at give dispensation.
Selvom vi som bekendt ikke er enige, tages deres anbefaling om nyt udbud, jf. pkt 5.3.
"Gennemførsel af nyt udbud” til efterretning.
Administrationen bemærker, at HortenDahl ikke anbefaler, at kommunen gennemfører et nyt udbud, men
peger på dette som den udbudsretligt korrekte fremgangsmåde, hvis kommunen ønsker at ændre de
oprindelige udbudsvilkår væsentligt.
Administrationens vurdering
Administrationen har gennemgået HortenDahls uvildige juridiske vurdering, som er rådgivende og ikke
bindende for kommunen.
Administrationen vurderer, at HortenDahls konklusioner understøtter kommunens hidtidige juridiske
vurdering af, at den ansøgte dispensation vil indebære en væsentlig ændring af de oprindelige
udbudsvilkår, som ikke kan imødekommes inden for rammerne af det gennemførte offentlige udbud.
Den juridiske vurdering giver derfor ikke anledning til at ændre administrationens hidtidige vurdering.
Den videre proces
Administrationen anbefaler, at dialogen med bygherre genoptages med henblik på at afklare den videre
fremdrift og gennemførelse af det vindende padelcenterprojekt i overensstemmelse med de oprindelige
udbudsvilkår, herunder den maksimale bygningshøjde på 8,5 meter.
Hvis bygherre ikke ønsker at gennemføre projektet inden for de gældende rammer, vil administrationen
forelægge sagen for byrådet, som herefter skal tage stilling til det videre forløb, herunder kommunens
muligheder for at kræve ejendommen tilbageskødet i henhold til den tinglyste servitut om byggepligt og
forbud mod videresalg i ubebygget stand.
Det er ikke et lovkrav at meddele den ansøgte dispensation eller at genoptage dialogen med bygherre
om projektets videre gennemførelse.
Høring og inddragelse
Sagen har ingen høringspligt.
Finansiering
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Godkendelse af Rammeaftale 2027-2028 på det specialiserede socialog undervisningsområde - videreførelse af fokusområderne fra 20252026
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til Rammeaftale 2027-2028 for det specialiserede social- og
undervisningsområde mellem kommunerne og Region Sjælland. Rammeaftalen viderefører de tre
fokusområder fra 2025-2026 og fastlægger rammer for udvikling af tilbud, kapacitet og økonomi.
Aftalen skal indgås af de 17 kommunalbestyrelser i Region Sjælland og regionsrådet senest den 1.
december 2026. Da den berører både børne- og voksenområdet, behandles sagen parallelt i Familie- og
uddannelsesudvalget og Ældre-, social- og beskæftigelsesudvalget.
Kommunerne i Region Sjælland skal hvert andet år indgå en rammeaftale for det specialiserede socialog undervisningsområde. Rammeaftalen er en lovbestemt politisk aftale, der skal bidrage til, at der er de
nødvendige tilbud og indsatser til rådighed for borgerne. Den omfatter både udvikling af tilbud og
indsatser samt styring af kapacitet og økonomi.
Styregruppen for Rammeaftale Sjælland anbefalede i begyndelsen af 2026 at videreføre fokusområderne
fra 2025-2026. På dialogmødet den 25. juni 2026 med byrådsmedlemmer, repræsentanter for handicapog udsatteråd, direktører og chefer var der opbakning til at videreføre fokusområderne i 2027-2028, da
arbejdet, som er forankret i rammeaftalesekretariatet, kræver tid.
På dialogmødet blev det også drøftet, hvordan initiativerne kan gennemføres gennem et stærkere
fælleskommunalt samarbejde og derved skabe forbedringer for borgerne. Drøftelserne indgår i det videre
arbejde. Rammeaftalen beskriver målsætning, formål og indsatsområder for hvert fokusområde, så der
kan følges op administrativt og politisk.
KKR Sjælland drøftede og godkendte rammeaftalen den 11. september 2026 og anbefaler den til
godkendelse i kommunalbestyrelserne og regionsrådet.
De tre fokusområder
1. Rette indsatser og tilbud til borgerne – indhold, kvalitet, tid og pris.
Målet er, at borgerne får tilbud og indsatser med det rette indhold og den rette kvalitet, til rette tid
og pris. Arbejdet tager udgangspunkt i de tre fælleskommunale principper, som kommunerne
tiltrådte i 2024: fælles om kontrakter og takster, fælles om kvalitet samt fælles om døgn- og
botilbud.
2. Styrket sektorsamarbejde på socialpsykiatri- og handicapområdet.
Målet er at skabe bedre overgange mellem sektorer og mere sammenhængende forløb og
indsatser. Arbejdet skal også bidrage til større lighed i sundhed for borgere med psykisk sygdom,
handicap eller social udsathed.
3. Øget trivsel blandt børn og unge – styrket forebyggelse og indsats.
Målet er at styrke børn og unges mentale sundhed og trivsel gennem forebyggelse og indsatser.
Behov for tilbud
Rammeaftalen beskriver behovet for at udvikle indsatser og tilbud, herunder om der er behov for at
oprette nye tilbud. Beskrivelsen bygger blandt andet på et samlet overblik over tilbud, kommunernes og
regionens vurderinger, Socialtilsynets årsrapport samt centrale udmeldinger fra Social- og Boligstyrelsen.
Styring og takster
Rammeaftalen fastlægger rammer for kapacitets- og prisudvikling samt principper for takster,
omkostningsberegning og betalingsmodeller. Som udgangspunkt er kommunale tilbud, der anvendes af
flere kommuner, omfattet af aftalen. Det gælder også regionale tilbud. De nationale standardkontrakter
anbefales anvendt ved køb og salg på børne- og voksenområdet, både inden for og uden for regionen og
ved køb hos private leverandører.
Rammeaftalen indeholder også en takstanbefaling for 2027-2028. Kommunerne opfordres til at arbejde
målrettet med driftsoptimering for at reducere taksterne på de takstbelagte tilbud og til generelt at sikre
stram udgiftsstyring, herunder ved køb hos private. Efter efterregulering må taksterne ifølge anbefalingen
højst stige svarende til pris- og lønudviklingen.
Den videre proces
Rammeaftale 2027-2028 består af et kort politisk hoveddokument med de tre fokusområder og en række
bilag, herunder et hovedbilag og en takstaftale. Dokumenterne udgør tilsammen rammeaftalen.
Rammeaftalen skal være indgået senest den 1. december 2026. Derefter skal den offentliggøres og
sendes til Social- og Boligstyrelsen. Kommunerne og Region Sjælland fortsætter arbejdet med at
gennemføre fokusområderne og følge op på de konkrete initiativer.
Det er et lovkrav at implementere rammeaftale 2027-2028 på det specialiserede social- og
undervisningsområde.
Høring og inddragelse
Sagen har ingen høringspligt.
Finansiering
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Godkendelse af igangsættelse af forprojekt for ny SFO II på
Munkekærskolen – anlægsbevilling
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til igangsættelse af et forprojekt for en ny SFO II på Munkekærskolen. Der er
kommet flere børn på Munkekærskolen, og der er ikke længere plads til alle børn i SFO II i de
eksisterende lokaler. Den nuværende SFO II-bygning er desuden nedslidt og utidssvarende. I
budgetaftalen for 2027-2030 er der derfor lagt op til at arbejde videre med en langsigtet løsning, hvor den
eksisterende bygning erstattes af en ny SFO II.
Der er kommet flere børn på Munkekærskolen, og der er ikke længere plads til alle børn i SFO II i de
eksisterende lokaler. Den nuværende SFO II-bygning er samtidig nedslidt. Byrådet besluttede på sit
møde i maj 2026, at der skulle arbejdes videre med alle fire scenarier, der blev præsenteret på mødet.
Scenarierne blev uddybet i materialet til budgetkonferencen i august 2026.
I budgetaftalen for 2027-2030 er der derfor lagt op til at arbejde videre med en langsigtet løsning, hvor
den eksisterende bygning erstattes af en ny SFO II: "Der er kommet flere børn på Munkekærskolen, og i
dag er der ikke længere plads til alle børn i SFO II i de eksisterende lokaler. Samtidig er den nuværende
SFO-bygning nedslidt, og aftaleparterne ønsker derfor at arbejde videre med en langsigtet løsning, hvor
den eksisterende bygning erstattes af en ny SFO II. En ny bygning vil give mulighed for fra starten at
skabe tidssvarende og fleksible rammer, der både understøtter fritidstilbuddet og kan tænkes sammen
med skolens øvrige behov. Der igangsættes derfor et forprojekt, som skal kvalificere løsningen og give et
mere sikkert grundlag for bl.a. størrelse, indretning, placering, tidsplan og den samlede anlægsøkonomi. I
første omgang afsættes 6,45 mio. kr. til projektet. Det nuværende, meget foreløbige overslag peger på
en samlet udgift i størrelsesordenen 26,8 mio. kr., inklusive bl.a. midlertidig leje af pavilloner i
byggeperioden. Der kan derfor blive behov for en yderligere anlægsbevilling på omkring 20 mio. kr.
Aftaleparterne er indstillet på at give den nødvendige tillægsbevilling, når forprojektet foreligger, og der er
et mere sikkert grundlag for projektets omfang og økonomi."
Den 7. november 2025 gjorde Arbejdstilsynet opmærksom på, at der var et problem med arbejdsmiljøet i
den eksisterende SFO II. Påtalen vedrører blandt andet støj for medarbejderne som følge af mange børn
på et begrænset areal. Der kan gennemføres yderligere støjdæmpende tiltag i de eksisterende lokaler,
men effekten vurderes at være begrænset, særligt ved et stigende børnetal.
I budgetaftalen er der afsat 6,45 mio. kr. til projektets første fase. Budgetaftalen angiver samtidig et
meget foreløbigt samlet overslag på ca. 26,8 mio. kr., inklusive blandt andet midlertidig leje af pavilloner i
byggeperioden. I november 2027 overstiger lejeperioden for pavilloner 3 år, og Solrød Kommune skal
derfor ved fortsat leje deponere et beløb svarende til pavillonernes værdi, som frigives, når lejemålet
udløber. Pavillonernes værdi udgør 6,0 mio. kr., som ved fortsat leje deponeres i 2027 og frigives i 2029,
når lejemålet udløber. Der vil blive behov for en yderligere anlægsbevilling, når forprojektet foreligger,
forventeligt i maj 2027, og der dermed er et mere sikkert grundlag for at vurdere projektets omfang og
økonomi.
Forprojekt og byggeprogram
Forprojektet skal munde ud i et færdigt byggeprogram. Byggeprogrammet udarbejdes i samarbejde med
en brugergruppe og kvalificeres og godkendes af en styregruppe. Når byggeprogrammet foreligger, skal
sagen forelægges byrådet igen. Byrådet skal her tage stilling til byggeprogrammet, entrepriseform, hvilke
bydende der skal inviteres til projektet samt frigivelse af de yderligere midler til det videre anlægsprojekt.
Efter byrådets godkendelse skal byggeprogrammet sendes i udbud med henblik på at indhente 3-5
projektforslag.
Tidsplan og risici
Forprojektet og byggeprogrammet forventes klar til politisk behandling i 2. kvartal 2027.
Naboerne til Munkekærskolen har tidligere været generet af støj fra byggerier på skolen. Hvis der stilles
krav om særlige støjtiltag som f.eks. støjværn eller begrænsede arbejdstider, kan det få betydning for
både tidsplan og økonomi i den senere udførelsesfase. Som udgangspunkt følges Solrød Kommunes
forskrift for miljøforhold ved bygge- og anlægsopgaver uden yderligere tiltag.
Der er desuden trængsel på skolens parkeringsareal, og såvel den eksisterende som den fremtidige
bygning er uhensigtsmæssigt placeret i forhold til adgang med maskiner og materialer. Det forventes
derfor nødvendigt at etablere en midlertidig, indhegnet byggepladskørevej, så byggetrafikken kan ledes
væk fra parkeringspladsen og uden om legepladserne af hensyn til børnenes og de ansattes sikkerhed.
Det er ikke et lovkrav, at der opføres en ny SFO II på Munkekærskolen.
Høring og inddragelse
Sagen har ingen høringspligt.
Byggeprogrammet udarbejdes i samarbejde med en brugergruppe tilknyttet Munkekærskolen og
kvalificeres af en styregruppe forinden den politiske behandling.
Finansiering
Sagen medfører ikke samlet en tillægsbevilling, da der i budgetaftalen for 2027-2030 er afsat 6,45 mio.
kr. i 2027 til projektets første fase, men sagen har bevillingsmæssige konsekvenser, da der i 2027 flyttes
0,8 mio. kr. fra anlæg til drift til leje af pavilloner og øvrige driftsudgifter til pavillonerne og 0,8 mio. kr.
flyttes fra anlæg i 2027 til driftsudgifter i 2028 til leje af pavilloner og øvrige driftsudgifter til pavillonerne.
Anlægsbevilling med tilhørende rådighedsbeløb på 4,85 mio. kr. frigives i 2027 til forundersøgelser,
rådgivningsydelser samt rådgivningsydelser i den videre projektfase. Udgiftsbevilling til deponering af
pavilloner ved leje udover 3 år på 6,0 mio. kr. finansieres i 2027 af kassebeholdningen og
indtægtsbevilling til frigivelse af deponering på 6,0 mio. kr. indarbejdes i budget 2028-2031 i 2029.
Fordelingen af midlerne er foreløbigt 3,05 mio. kr. i 2027 og 3,4 mio. kr. i 2028.
Af de 6,45 mio. kr. forventes 1,2 mio. kr. anvendt til leje af pavilloner i 24 mdr. Herudover skal beløbet
dække driftsudgifter til pavillonerne i 24 mdr. på ca. 400.000 kr. og afvikling af pavillonerne i 2028 på ca.
600.000 kr., hvoraf 300.000 kr. er afsat på anlægsprojekt for Pavilloner på Munkekærskolen.
Forundersøgelser, rådgivningsbistand og evt. forberedelse af fremtidig byggeplads forventes at udgøre
ca. 2,25 mio. kr. De resterende 2,3 mio. kr. er på nuværende tidspunkt ufordelt.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Godkendelse af modtagelse af aktivitetsstøtte fra Det Nationale
Ledelsesprogram
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til Solrød Kommunes modtagelse og anvendelse af aktivitetsstøtte fra Det
Nationale Ledelsesprogram til udvikling og udbredelse af informationsmateriale om Cerebral Parese
Opfølgningsprogrammet (CPOP). Aktivitetsstøtten skal anvendes til at udvikle og udbrede
informationsmateriale om CPOP til familier med børn og unge med cerebral parese samt kommunale og
regionale aktører.
Solrød Kommune indgår sammen med aktører fra Sjællands Universitetshospital, Region Sjælland og
Roskilde Kommune i et tværsektorielt udviklingsarbejde under Det Nationale Ledelsesprogram med
fokus på Cerebral Parese Opfølgningsprogrammet (CPOP).
Solrød Kommunes deltagelse tager afsæt i sundhedsklyngen i Region Sjælland. Solrød Kommune indgår
i arbejdet med at udvikle nyt informationsmateriale om cerebral parese til familier med børn med cerebral
parese. Deltagelsen understøtter en sammenhængende og forebyggende indsats for børn med cerebral
parese og giver samtidig Solrød Kommune mulighed for at præge udviklingen af indsatserne på regionalt
plan. I Solrød Kommune bor 10 børn med cerebral parese, og Solrød Kommune har dermed en konkret
interesse i at styrke arbejdet lokalt såvel som regionalt.
CPOP er et tværfagligt og tværsektorielt opfølgningsprogram for børn og unge med cerebral parese.
Programmet skal gennem systematiske opfølgninger bidrage til at forebygge komplikationer og
understøtte børn og unges udviklingsmuligheder.
Det Nationale Ledelsesprogram har på baggrund af den oprindelige ansøgning, som fremgår af bilag 1,
bevilget 150.000 kr. til projektet. Programmet har efterfølgende bevilget yderligere 70.000 kr., så
aktivitetsstøtten samlet udgør 220.000 kr. Midlerne administreres af Solrød Kommune for Det Nationale
Lederprogram, hvor ledelsen i Sundhedsplejen fungerer som økonomisk tovholder.
Projektets baggrund og formål
Baggrunden for projektet er blandt andet, at Region Sjælland har en lavere målopfyldelse på flere af
CPOP's kvalitetsindikatorer end de øvrige regioner. En behovsafdækning blandt forældre til børn med
cerebral parese og kommunale terapeuter har samtidig vist, at både familier og fagprofessionelle kan
være usikre på formålet med de løbende opfølgninger og deres betydning for barnet.
Projektets formål er derfor at øge forståelsen for CPOP og betydningen af de løbende opfølgninger, så
flere børn og familier deltager i programmet. Målet er at opnå en målopfyldelse på 85 pct. for udvalgte
CPOP-kvalitetsindikatorer i Region Sjælland i 2027.
Projektets aktiviteter
Som en central del af projektet udvikles to animationsfilm målrettet henholdsvis familier og
fagprofessionelle. Filmene skal på en let tilgængelig måde formidle formålet med CPOP, indholdet i de
løbende opfølgninger og betydningen af den forebyggende indsats. Materialet skal samtidig bidrage til at
øge kendskabet til CPOP blandt fagprofessionelle og understøtte en mere ensartet forankring af
indsatsen på tværs af kommuner og sektorer.
Den første bevilling på 150.000 kr. er givet til udvikling og produktion af animationsmaterialet. Den
supplerende bevilling på 70.000 kr. skal understøtte den videre formidling og udbredelse gennem blandt
andet webinar, workshop, formidlingsmateriale og faglig sparring. Det er ambitionen, at materialet
anvendes i Region Sjælland og på sigt kan udbredes til øvrige kommuner og regioner.
Administrationens vurdering og projektperiode
Administrationen vurderer, at aktivitetsstøtten understøtter både udviklingen og udbredelsen af
informationsmaterialet og dermed adresserer det identificerede behov for større kendskab til CPOP
blandt familier og fagprofessionelle. Projektet forventes samtidig at styrke den fælles forståelse af
programmet på tværs af kommunale og regionale aktører.
Projektet gennemføres i 2026 og forventes afsluttet frem mod sommeren 2027. Bevillingen gives i 2026
med mulighed for, at eventuelle uforbrugte midler overføres til 2027.
Som vilkår for aktivitetsstøtten skal der senest en måned efter aktiviteternes afslutning afrapporteres til
Det Nationale Ledelsesprogram. Afrapporteringen skal blandt andet beskrive aktiviteternes effekt og
implementering samt mulighederne for at udbrede materialet til andre kommuner og regioner.
Det er ikke et lovkrav at modtage aktivitetsstøtte fra Det Nationale Ledelsesprogram til
informationsmateriale om CPOP.
Høring og inddragelse
Sagen har ingen høringspligt.
Finansiering
Sagen har bevillingsmæssige konsekvenser. Sagen er udgiftsneutral for Solrød Kommune, idet
udgifterne modsvares af aktivitetsstøtten fra Det Nationale Ledelsesprogram. For 2026 medfører
beslutningen en udgifts- og indtægtsbevilling på 220.000 kr. med overførselsret til 2027.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Drøftelse af og orientering om Danmarkskortet 2025
Beslutningstema
Byrådet skal drøfte og orienteres om Danmarkskortet for 2025, som viser kommunernes
omgørelsesprocenter på socialområdet generelt og på børne- og voksenhandicapområdet.
Danmarkskortet offentliggøres én gang om året og viser, hvor stor en andel af kommunernes påklagede
afgørelser på socialområdet der bliver omgjort af Ankestyrelsen. Kortet gør det muligt at sammenligne
omgørelsesprocenterne på tværs af kommunerne og skal understøtte det politiske fokus på kvaliteten i
sagsbehandlingen og borgernes retssikkerhed. Danmarkskortet drøftes parallelt i Familie- og
uddannelsesudvalget og Ældre-, social- og beskæftigelsesudvalget.
Der offentliggøres tre Danmarkskort:
1. Kortet for socialområdet generelt, som omfatter bestemmelser i serviceloven og barnets lov med
klageadgang til Ankestyrelsen.
2. Kortet for børnehandicapområdet, som omfatter udvalgte bestemmelser i barnets lov.
3. Kortet for voksenhandicapområdet, som omfatter udvalgte bestemmelser i serviceloven.
Sagerne på børne- og voksenhandicapområdet indgår også i kortet for socialområdet generelt. Tallene
fra de tre kort kan derfor ikke lægges sammen.
Ankestyrelsens afgørelser opgøres i tre kategorier:
Stadfæstelse: Ankestyrelsen fastholder kommunens afgørelse.
Hjemvisning: Sagen sendes tilbage til kommunen til fornyet behandling.
Ændring eller ophævelse: Ankestyrelsen ændrer eller ophæver kommunens afgørelse helt eller
delvist.
Omgørelsesprocenten viser, hvor stor en andel af de klagesager, hvor Ankestyrelsen har vurderet
sagens indhold, der bliver hjemvist, ændret eller ophævet. Den kan ikke i sig selv bruges til at vurdere
kvaliteten af kommunens samlede sagsbehandling. I Solrød Kommune bygger resultaterne på relativt få
sager, og enkelte afgørelser kan derfor få stor betydning for procenten. En hjemvisning kan skyldes, at
der mangler oplysninger, og betyder ikke nødvendigvis, at afgørelsens resultat er forkert.
Resultaterne fra de tre kort gennemgås nedenfor. En oversigt over udviklingen i perioden 2023–2025
fremgår af bilag 4.
1. Socialområdet generelt
I 2025 behandlede Ankestyrelsen 65 afgørelser fra Solrød Kommune. Heraf blev 26 omgjort. To
afgørelser blev ændret eller ophævet, mens 24 blev hjemvist til fornyet behandling.
Omgørelsesprocenten faldt dermed fra 63 % i 2024 til 40 % i 2025. På landsplan var
omgørelsesprocenten 46,8 % i 2025.
2. Børnehandicapområdet
Kortet omfatter blandt andet særlige pasningstilbud, hjemmetræning, nødvendige merudgifter ved
forsørgelsen (nu kompensationsydelse), tabt arbejdsfortjeneste, afløsning og aflastning samt personlig
hjælp, pleje og ledsagelse.
Ankestyrelsen behandlede otte sager fra Solrød Kommune i 2025. Fire afgørelser blev omgjort, hvilket
giver en omgørelsesprocent på 50 % mod 67 % i 2024. På landsplan var omgørelsesprocenten 58,6 % i
Bemærkninger til børnehandicapområdet
Af de fire omgørelser blev én sag ændret, mens tre sager blev hjemvist til fornyet behandling. Den
ændrede sag vedrørte afløsning i hjemmet. Af de tre hjemviste sager vedrørte to sager dækning af
nødvendige merudgifter, mens én sag vedrørte kompensation for tabt arbejdsfortjeneste.
Familieafdelingen arbejder løbende med læring og kvalitetsudvikling på baggrund af Ankestyrelsens
afgørelser. Siden 2024 er genvurderinger af klagesager blevet juridisk kvalitetssikret, inden de sendes til
Ankestyrelsen. I efteråret 2026 er samarbejdet mellem Center for Børn og Familier og Center for
Sundhed og Omsorg desuden styrket med fokus på barnets inddragelse, videndeling og en ensartet
praksis.
Uddybende bemærkninger til de hjemviste sager og den omgjorte sag fremgår af bilag 1.
3. Voksenhandicapområdet
Kortet omfatter kontant tilskud, borgerstyret personlig assistance, ledsageordning og merudgifter.
Ankestyrelsen behandlede seks sager fra Solrød Kommune i 2025. Fem afgørelser blev stadfæstet,
mens én blev ændret. Det giver en omgørelsesprocent på ca. 17 % mod 100 % i 2024 (omfattede én
sag). På landsplan var omgørelsesprocenten 43,3 % i 2025.
Bemærkninger til voksenhandicapområdet
Fem af sagerne vedrørte merudgifter efter servicelovens § 100, mens én vedrørte ledsageordning efter
servicelovens § 97. Den ændrede afgørelse vedrørte en sag, der tidligere havde været hjemvist som
følge af en ugyldig afgørelse. Center for Borgerservice, Job og Social har særligt fokus på at styrke
medarbejdernes viden om reglerne og bruge erfaringerne fra klagesagerne. Som led i dette arbejde har
medarbejderne deltaget i et kursus om merudgifter efter servicelovens § 100.
Uddybende bemærkninger til de hjemviste sager og den omgjorte sag fremgår af bilag 2.
Ældre- og sundhedsområdet
Der er ikke et særskilt Danmarkskort vedr. sager på ældre- og sundhedsområdet. Sagerne indgår i kortet
for socialområdet generelt og vedrører hjemmehjælp, rehabilitering, hjælpemidler, forbrugsgoder,
handicapbiler og boligindretning. Nogle af områderne omfatter både børn og voksne.
Ankestyrelsen traf i 2025 afgørelse i 42 sager på Center for Sundhed og Omsorgs område. Heraf blev 25
stadfæstet og 17 hjemvist til fornyet behandling. Omgørelsesprocenten var dermed 40,5 % mod 66,7 % i
2024. Alle omgørelser i 2025 var hjemvisninger.
De fleste hjemviste sager vedrørte hjælpemidler, særligt kompressionshjælpemidler. Hjemvisningerne
skyldtes primært manglende oplysninger til brug for sagsbehandlingen. Visitationen har derfor fokus på at
sikre et tilstrækkeligt oplysningsgrundlag, inden der træffes afgørelse.
Danmarkskortet for 2025 vedrører sager, som Ankestyrelsen har behandlet i 2025, men det er alle sager,
som administrationen har truffet afgørelse i i årene 2023 og 2024. Faldet i omgørelsesprocenten kan
derfor ikke tilskrives den handleplan, som byrådet vedtog den 27. november 2024, der handlede om at
styrke kvaliteten i sagsbehandlingen blandt andet ved at sikre ensartede og velbegrundede afgørelser.
Faldet skal ses i lyset af alle de tiltag, der generelt er arbejdet med i Visitationen gennem de senere år
såsom tydeligere kommunikation både på skrift og i tale. Center for Sundhed og Omsorg arbejder fortsat
med den handleplan, som blev vedtaget i november 2024.
Uddybende bemærkninger til de hjemviste sager fremgår af bilag 3.
Behandling af Danmarkskortet i byrådet
Fra 1. januar 2025 er byrådet ikke længere forpligtet til at tage stilling til, om der skal udarbejdes en
handleplan. Danmarkskortet skal dog fortsat behandles på et byrådsmøde inden udgangen af det år,
hvor det offentliggøres.
Følgende kan indgå som grundlag for drøftelsen:
Kommunens omgørelsesprocent er faldet fra 2024 til 2025 og ligger under landsgennemsnittet på
alle tre kort.
På socialområdet generelt blev 26 af 65 afgørelser omgjort. To afgørelser blev ændret eller
ophævet, mens 24 blev hjemvist til fornyet behandling.
På voksenhandicapområdet blev én af seks afgørelser ændret.
På børnehandicapområdet blev én af otte afgørelser ændret, og tre blev hjemvist til fornyet
behandling.
Resultaterne bygger på relativt få klagesager, og enkelte afgørelser kan derfor få stor betydning for
omgørelsesprocenten. En hjemvisning kan skyldes, at der mangler oplysninger, og betyder ikke
nødvendigvis, at afgørelsens resultat er forkert.
Ankestyrelsens afgørelser giver kommunen et grundlag for læring og forbedring af sagsbehandlingen. På
tværs af områderne er der fortsat fokus på tilstrækkelig sagsoplysning, konkrete og individuelle
vurderinger samt inddragelse af børn.
Administrationen arbejder videre med disse fokuspunkter gennem faste arbejdsgange, juridisk
kvalitetssikring, kompetenceudvikling og systematisk videndeling.
Det er et lovkrav at behandle Danmarkskortet.
Høring og inddragelse
Der er modtaget høringssvar fra Handicaprådet og i Ældrerådet. Høringssvarene er vedlagt som bilag.
Finansiering
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Godkendelse af bevilling til kompetenceudvikling af vejledere på
ældreområdet
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til et tilskud på 294.222 kr. til et projekt med fokus på at kompetenceudvikle de
medarbejdere, der fungerer som vejledere for SOSU-elever på ældreområdet.
Solrød Kommune har søgt puljen til oplæringsvejledning på SOSU-uddannelserne (2026) under
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet og har fået bevilget 294.222 kr. til projekt ”Kompetenceudvikling af
oplæringsvejledere mht. simulationsbaseret oplæringsvejledning – til understøttelse af en tryg overgang
fra skole til praksis for SOSU-elever”. Projektet forventes at indebære samlede udgifter på ca. 0,6 mio. kr.
til løn mv. Tilskuddet fra puljen kan maksimalt udgøre 50 % af projektets samlede budget, hvormed
Solrød Kommunes egenfinansiering udgør 300.000 kr., som finansieres af budgettet til elever på
ældreområdet.
Projektet skal styrke kvaliteten og skabe større ensartethed i oplæringsvejledningen af SOSU-elever i
Solrød Kommune. Det sker gennem kompetenceudvikling af kommunens oplæringsvejledere, der
varetager vejledningen af de mange elever, der hvert år er på ældreområdet. Desuden etableres en
fælles simulationsstue med blandt andet en simulationsdukke, hvor der kan skabes realistiske scenarier
til træning af færdigheder. Her kan elever træne pleje- og omsorgsopgaver i trygge rammer, inden
opgaverne udføres hos borgere. For at kunne udnytte simulationsstuen bedst muligt i oplæringen af
SOSU-elever skal en stor andel af vejlederne deltage i kursus i simulation som pædagogisk metode.
Formålet med projektet er således at udvikle et fælles koncept og praksisnære simulationsscenarier, som
kan anvendes på tværs af kommunens ældrepleje. Det skal give SOSU-eleverne mulighed for at opnå
større faglig sikkerhed gennem træning, refleksion og feedback, før de skal løse opgaver selvstændigt
hos borgerne. Samtidig skal projektet understøtte en tryggere overgang fra skole til praksis, som
forventes at have en positiv indvirkning på fastholdelsen af SOSU-elever.
Projektet gennemføres i samarbejde med ZBC, der uddanner SOSU-elever. Projektet afsluttes ved
udgangen af 2027.
Plejecenter Christians Have er opført som almene boliger og ejes af Solrød Kommune. Derfor
fremlægges driftsbudgettet til byrådets godkendelse. Administrationsselskabet Domea, der administrerer
Plejecenter Christians Have for Solrød Kommune, anmoder om godkendelse af budgetter for den
bygningsmæssige drift i 2027. Se vedlagte bilag.
Budget 2027 for 211 boliger og serviceareal
Budget 2027 for den bygningsmæssige drift på 16.402.000 kr. for boligerne er godkendt af
afdelingsmødet på Plejecenter Christians Have. På mødet deltog 1 pårørende og administrator.
Huslejestigningen for hele afdelingen er på 610.000 kr., med ikrafttrædelse pr. 1. januar 2027.
Huslejestigningen i 2027 er på 195 kr. pr. måned for de 24 rehabiliteringsboliger på 39,15 m2 og på 325
kr. pr. måned for de 187 plejeboliger på 65 m2. Det vil sige, at huslejen fra januar for en
rehabiliteringsbolig er på 5.428 kr. pr. måned og 9.066 kr. pr. måned for en plejebolig.
Antennebidraget falder med 5 kr. pr. måned i forhold til det budget, som blev vedtaget for 2026, hvorefter
bidraget udgør 370 kr. pr. måned.
Budget 2027 for boliger
Renter og afdrag på lån
Bygningsdrift
Boligudgifter - samlet
Huslejeindtægter
I alt netto
Nettomerudgift på 610.000 kr. dækkes af huslejestigningen for hele afdelingen på 610.000 kr. Stigningen
skyldes hovedsageligt større udgifter som følge af 45 nye boliger, Christians Have etape 4, samt øget
behov for henlæggelser til vedligehold.
Budget 2027 for serviceareal
Bygningsdrift, servicearealer
Huslejeindtægt, servicearealer
I alt netto
Udgiften til servicearealer er en kommunal udgift inden for servicerammen. Der er en stigning på
1.293.000 kr., som skyldes udvidelse af serviceareal med 900 m2 i forbindelse med etape 4 samt øgede
udgifter til planlagt vedligehold i 2027 i forhold til 2026.
Det er et lovkrav, at byrådet skal tage stilling til budgettet for den bygningsmæssige drift.
Høring og inddragelse
Sagen har høringspligt. Driftsbudgetterne er godkendt på et afdelingsmøde den 17. september 2026. På
mødet deltog en pårørende og administratoren.
Finansiering
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Budget til den bygningsmæssige drift af boligerne og
til servicearealer er afsat i budgettet for 2027.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Godkendelse af finansiering af lysanlæg på Solrød Stadion –
anlægsbevilling
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til finansieringen af lysanlægget på Solrød Stadion. Byrådet har tidligere frigivet
900.000 kr. til projektet. Et nyt overslag viser, at projektet ikke kan gennemføres inden for den
eksisterende bevilling. Administrationen foreslår derfor, at projektet tilføres 823.000 kr. fra mindreforbrug
på udskiftningen af kunstgræstæppet samt restmidler fra Idrætsanlægsfonden.
Byrådet godkendte i januar 2025 etableringen af et nyt lysanlæg på Solrød Stadion og frigav en
anlægsbevilling med tilhørende rådighedsbeløb på 900.000 kr. Lysanlægget skulle etableres i forbindelse
med Solrød FC's kvindeseniorholds kvalifikation til 1. division og krav fra Dansk Boldspil-Union.
Administrationen har efterfølgende modtaget et foreløbigt overslag fra rådgiver på 1,4 mio. kr. for
lysprojektet. Projektet kan derfor ikke gennemføres inden for den oprindelige bevilling på 900.000 kr.
I forbindelse med klubhusbyggeriet er det konstateret, at jordbundsforholdene i området er dårligere end
oprindeligt forudsat. Dette forventes at medføre øgede udgifter til funderingsarbejderne i forbindelse med
etableringen af lysmasterne. Administrationen vurderer dog, at de forventede merudgifter kan afholdes
inden for den samlede økonomiske ramme på 1.723.000 kr., og at rammen dermed er tilstrækkelig til at
gennemføre lysprojektet, herunder håndtere de uforudsete udgifter som følge af jordbundsforholdene.
Finansiering af merudgiften
Entreprisen ved udskiftning af kunstgræstæppet ved Solrød Idrætscenter har et mindreforbrug på
627.000 kr. Administrationen foreslår, at beløbet overføres til lysprojektet. Derudover foreslås 196.000 kr.
i restmidler fra Idrætsanlægsfonden, fra projekter som ikke er blevet realiseret fra perioden 2019-2025,
overført til lysanlægsprojektet.
Finansiering
Beløb
Allerede frigivet anlægsbevilling
Mindreforbrug på udskiftning af kunstgræstæppe
Restmidler fra Idrætsanlægsfonden 2019-2025
Samlet anlægsbevilling
Tidsplan og risici
Myndighedsbehandlingen er i gang. Hvis myndighedsbehandlingen ikke medfører yderligere krav,
forventes projektet at kunne sende i udbud i november med udførelse i 1. kvartal 2027.
De konstaterede jordbundsforhold og det kommende resultatet af VVM-screeningen udgør en økonomisk
risiko, da de ikke indgår i rådgiverens overslag på 1,4 mio. kr. Administrationen forventer, at den
foreslåede samlede økonomiske ramme på 1.723.000 kr. kan rumme de ekstra udgifter. Eventuelle
yderligere krav i forbindelse med myndighedsbehandlingen eller VVM-screeningen har også indvirkning
på tidsplanen.
Det er ikke et lovkrav, at der etableres et lysanlæg.
Høring og inddragelse
Sagen har ingen høringspligt. Brugere fra Solrød FC og driftspersonale i Solrød Kommune er blevet
inddraget i projektet.
Finansiering
Sagen har bevillingsmæssige konsekvenser. Anlægsbevilling med tilhørende rådighedsbeløb på 823.980
kr. frigives. Rådighedsbeløbet finansieres med 627.000 kr. fra mindreforbrug på entreprisen ved
udskiftning af kunstgræstæppet ved Solrød Idrætscenter, hvor anlægsbevillingen nedskrives tilsvarende
og 196.000 kr. fra Idrætsanlægsfonden. Den samlede anlægsbevilling til lysanlægget udgør herefter
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Godkendelse af stiftelsesdokumenter for IT29 A/S
Beslutningstema
Det fremgår af Økonomiaftalen for 2026 mellem regeringen og KL (indgået maj 2025), at kommunerne
senest den 1. januar 2027 skal samle deres basale IT-drift i 4-5 fælleskommunale enheder. Formålet er
at sikre øget cybersikkerhed og en økonomisk effektiv understøttelse af de deltagende kommuner. Det
fremgår endvidere, at selskaberne inden udgangen af 2027 skal have overtaget kommunernes drift af
server- og netværksinfrastruktur.
Byrådene i 29 kommuner i Region Hovedstaden (inkl. Solrød Kommune og ekskl. Københavns
Kommune) har besluttet sammen at stifte et fælleskommunalt aktieselskab (A/S), som hedder IT29. I
forlængelse af det skal byrådet tage stilling til stiftelsesdokumenterne for selskabet.
Der sigtes på, at IT29 stiftes i perioden 21. december-31. december 2026 eller hurtigst muligt derefter, da
dette er nødvendigt for at overholde tidsfristerne i økonomiaftalen.
Stiftelsesdokumenterne (bilag 1 og 2) bygger på udkast, som Advokatfirmaet Poul Schmith har
udarbejdet for KL, idet der er foretaget nogle justeringer bl.a. for at give en bedre mindretalsbeskyttelse.
Dokumenterne er nødvendige for at kunne stifte selskabet.
På grund af en meget stram tidsplan er der tale om midlertidige dokumenter, og dokumenterne vil blive
revideret i løbet af 2027 særligt med sigte på bestemmelserne om ejerkommunernes styring og
indflydelse i selskabet, herunder udpegning og sammensætning af bestyrelsen. I løbet af 2027
gennemføres således en proces med bredere inddragelse også med politisk niveau for at fastlægge
dette.
De reviderede dokumenter vil blive forelagt byrådet på ny. Der kan henvises til vedhæftede tidsplan for
det videre arbejde (bilag 3).
Selskabets opgaver og hovedtræk i stiftelsesdokumenterne
Selskabets opgaver og hovedtrækkene i stiftelsesdokumenterne er nærmere beskrevet i vedhæftede
bilag 4. Her kan fremhæves, at selskabet i første omgang i tråd med kommuneaftalen (fase1) vil overtage
følgende opgaver:
Varetagelse af den basale IT‑drift for kommunerne, herunder drift af server‑ og
netværksinfrastruktur (servere, netværk mv.), datacentre og relaterede tekniske platforme.
Implementering og drift af grundlæggende sikkerhedsforanstaltninger i relation til server og
netværk, herunder sikkerhedskopi, gendannelse, logning, overvågning af infrastruktur, herunder
evnen til at opdage cyberangreb hos og på tværs af kommunerne, samt passende beredskab til
håndtering af hændelser på infrastrukturniveau.
Om indholdet af stiftelsesdokumenterne kan fremhæves følgende:
Selskabet har ikke et erhvervsøkonomisk formål, og overskud skal som udgangspunkt reinvesteres
i selskabet (”hvile i sig selv”).
Ejerkommunernes kapitalindskud og aktieandel bygger på den enkelte kommunes indbyggertal.
Alle kommuner har ret til at deltage på generalforsamlingen og har stemmeret i forhold til deres
aktieandel.
Beslutninger om minimumssikkerhedsniveauet for kommunerne og prisen herfor (den såkaldte
grundpakke), samt udgifter derudover af en vis størrelse for kommunerne samt overførsel af
yderligere opgaver til selskabet (fase 2) kræver kvalificeret flertal (3/4 flertal) på
generalforsamlingen.
Selskabet ledes i en interimsperiode på maksimalt 2 år af en bestyrelse bestående af 8
kommunaldirektører. Bestyrelsen kan sammen med formandskabet i KKR udpege en ekstern
bestyrelsesformand.
En model med en midlertidig embedsmandsbestyrelse i 2 år er beskrevet af Advokatfirmaet Poul
Schmith, og der forventes at blive nedsat bestyrelser helt eller delvist bestående af embedsmænd i alle
de andre fælleskommunale IT-selskaber. Der kan henvises til oversigten i bilag 5.
Som følge af tidsfristerne i økonomiaftalen har der ikke været tid til nærmere drøftelse af andre modeller
for udpegning og sammensætning af en bestyrelse i 1. omgang.
Særligt om ejerkommunernes finansiering af selskabet
Ejerkommunernes finansiering af selskabet falder overordnet i tre dele; stiftelsen af selskabet,
kommunens engangsudgifter forbundet med at overgå til IT29 efter 1. januar 2028 samt den løbende
betaling til selskabet efter 1. januar 2028.
1. Første del er den finansiering, der er nødvendig for at sikre, at selskabet kommer i drift. Denne
finansiering udgøres af stiftelseskapitalen på 27,1 mio. kr., der skal sikre, at selskabet i
opstartsfasen ledes af en robust programorganisation, der har tilstrækkeligt med ressourcer til at
drive etablering og opbygning af organisationen frem mod overtagelsen af kommunernes drift af
server- og netværksinfrastruktur. Der er tale om en vurdering af selskabets kapitalbehov det første
års tid efter stiftelsen.
2. Anden del udgøres af de apportindskud (eksisterende IT-udstyr i kommuner) og den betaling (i det
omfang, at en kommunes IT-udstyr ikke overtages af selskabet), der er nødvendig for, at selskabet
kan levere minimumssikkerhedsniveauet til kommunerne (grundpakken), samt at kommunen kan
modtage disse ydelser. Selskabet vil stille krav til det IT-udstyr, som overtages af selskabet fra
kommunerne, idet udstyret skal kunne være en del af det minimumssikkerhedsniveau, som
selskabet skal levere til kommunerne. Minimumssikkerhedsniveauet og prisen herfor skal som
nævnt ovenfor vedtages på generalforsamlingen med kvalificeret flertal (3/4 flertal). En kommune
har, når minimumssikkerhedsniveauet er vedtaget på generalforsamlingen, mulighed for at
udskyde sin aftagerforpligtelse i op til 2 år (og dermed udskyde implementeringen og betalingen for
grundpakken), ligesom kommunen i den periode kan vælge at udtræde af selskabet.
3. Tredje del er den betaling, der er nødvendig for, at selskabet kan levere de aftalte ydelser til
kommunerne, herunder for at selskabet er i løbende forsvarlig drift. Servicekatalog inklusive priser
for grundpakken og tilkøbsydelser, bliver udarbejdet i 2027 i forlængelse af oprettelsen af
selskabet.
Denne betaling vil gå til at betale for løbende driftsudgifter og selskabets investeringsbehov, fx som følge
af den teknologiske udvikling. Det kan være vanskeligt på nuværende tidspunkt at vurdere
investeringsbehovet som følge af den teknologiske udvikling, men det forventes som følge af truslerne
mod cybersikkerheden at stige. Beslutning om prisen på grundpakken vil blive besluttet af
generalforsamlingen forud for, at kommunerne begynder at aftage ydelser fra selskabet.
Der er i forhold til Advokatfirmaet Poul Schmiths udkast tilføjet en særlig bestemmelse om, at
beslutninger, der påfører ejerkommunerne udgifter over en vis størrelse, skal vedtages af
generalforsamlingen med kvalificeret flertal.
Bestemmelsen medfører, at følgende skal godkendes på generalforsamlingen med kvalificeret flertal.:
1. Når selskabets engangsinvesteringer overstiger den enkelte kommunes befolkningsmæssige andel
af 300 mio. kr. (mellem ca. 3 og ca. 24 mio. kr. for den enkelte kommune)
2. Øgede driftsudgifter, der overstiger den enkelte kommunes befolkningsmæssige andel af 100 mio.
kr., (mellem ca. 1 og ca. 8 mio. kr. for den enkelte kommune).
I Advokatfirmaet Poul Schmiths udkast til ejeraftalen er det bestyrelsen, som har beføjelserne til at
godkende alt vedrørende økonomi, efter at selskabet går i drift. Der er derfor tale om en yderligere
mindretalsbeskyttelse ift. skabelonen.
Udgifter ud over de nævnte vil bestå af tilkøbsydelser, som besluttes og købes enkeltvis af de enkelte
kommuner, når det tilbydes.
Det er et lovkrav, at kommunerne skal etablere IT-serviceorganisationer.
Høring og inddragelse
Sagen har ingen høringspligt.
Finansiering
Selskabet vil blive stiftet med en indskudskapital på kr. 27,1 mio. kr., som finansieres af kommunerne ud
fra ejerfordelingen, som er fastlagt på baggrund af indbyggertallet pr. 1. januar 2026.
Solrød Kommunes andel udgør 523.030 kr. Administrationen har ikke kendt beløbet før primo oktober
2026, og derfor tages beløbet fra budgetsikkerhedspuljen.
Indskuddet fra kommunen tilføres som egenkapital til selskabet og indgår i finansieringen af selskabets
aktiviteter i transitionsperioden. Efter godkendelse af sagen overføres beløbet til selskabet.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Godkendelse af ejerstrategi for ARGO-koncernen 2026-2029
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til ejerstrategi for ARGO-koncernen 2026-2029. Ejerstrategien gælder for en
kommunal valgperiode og forelægges ejerkommunernes byråd til godkendelse i byrådsperiodens første
år. Ejerstrategien fastlægger ejerkommunernes overordnede forventninger til ARGO-koncernens
udvikling og drift og er sammen med selskabernes vedtægter rammesættende for koncernens arbejde.
Ejerstrategien for ARGO-koncernen gælder for en kommunal valgperiode, og et nyt forslag til en
ejerstrategi forelægges ejerkommunernes byråd i valgperiodens første år. Ejerstrategien for 2022-2025
blev godkendt af alle ni ejerkommuner i 2022. Der foreligger nu et forslag til ejerstrategi for perioden
Forslag til ejerstrategi for ARGO-koncernen 2026-2029 fremgår af bilag 1. Den hidtil gældende
ejerstrategi for ARGO I/S 2022-2025 fremgår af bilag 2.
Ejerudvalget for ARGO har på flere møder i 2026 drøftet forslaget til den nye ejerstrategi. Forslaget har
desuden været drøftet i ARGOs bestyrelse og i borgmesterkredsen.
Ejerstrategiens indhold
Ejerstrategien er retningsgivende for ARGO-koncernens bestyrelse og direktion og beskriver
ejerkommunernes forventninger og holdninger til selskaberne. Strategien er ikke retligt bindende for
ARGO-koncernen, men er sammen med vedtægterne rammesættende for selskabernes arbejde.
Ejerstrategien for 2026-2029 indeholder fem hovedafsnit:
1. ARGOs rolle
2. ARGOs mission og vision
3. Et effektivt og innovativt fælles selskab
4. Fokus på kunderne og tværgående sektorsamarbejde
5. Samarbejdet i ARGO
Mission og vision er videreført fra den tidligere ejerstrategi. Ejerstrategien beskriver desuden samarbejdet
mellem ejerkommunerne og ARGO-koncernen, herunder generalforsamlingen, ARGOs bestyrelse og
ledelse, ejerudvalget og borgmestermøder.
Ejerstrategien udmøntes og operationaliseres gennem ARGO-koncernens strategi, som er forankret i
ARGOs bestyrelse. Bestyrelsen forventer at behandle forslaget til ny strategi for ARGO-koncernen 20272030 den 2. december 2026.
Ejerstrategien for 2026-2029 fastlægger desuden, at bestyrelsen årligt drøfter status for
implementeringen af ejerstrategien.
Det er ikke et lovkrav at have en ejerstrategi. Det fremgår dog af den gældende ejerstrategi, at et nyt
forslag til ejerstrategi skal forelægges ejerkommunernes byråd til godkendelse i byrådsperiodens første
år.
Høring og inddragelse
Sagen har ingen høringspligt.
Finansiering
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Godkendelse af etablering af Erhvervsrådet
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til etablering af et erhvervsråd, herunder kommissoriet og udpegning af
medlemmer fra byrådet og det lokale erhvervsliv. Formålet med erhvervsrådet er at styrke samarbejdet
mellem kommunen og erhvervslivet, fremme vækst og gode rammevilkår og understøtte kommunens
erhvervsstrategi.
Ved budgetforhandlingerne for 2026-2029 blev det besluttet at etablere et erhvervsråd i Solrød
Kommune. Rammerne for etableringen af Erhvervsrådet blev drøftet på Økonomi- og personaleudvalgets
møde den 19. januar 2026 og godkendt af byrådet den 23. februar 2026. På den baggrund har
administrationen udarbejdet vedlagte udkast til kommissorium, som beskriver rådets formål, opgaver og
sammensætning med repræsentanter fra erhvervslivet, byrådet og administrationen.
På mødet den 19. januar pegede Økonomi- og personaleudvalget på, at de lokale virksomheder i
Erhvervsrådet skulle repræsentere de primære brancher og være bredt geografisk fordelt i Solrød
Kommune. På den baggrund har administrationen indtil videre fået tilsagn om deltagelse fra følgende fire
lokale virksomheder:
Egon Olsen & Søn A/S – bygge og anlæg.
SuperBrugsen Havdrup – detailhandel.
Veng IT ApS – IT og rådgivning.
Dansk Vejsikring A/S – produktion og rådgivning inden for trafiksikkerhedsløsninger.
Administrationen anbefaler, at Erhvervsrådet består af ni deltagere med følgende sammensætning:
Fem repræsentanter fra lokale virksomheder. Fire virksomheder har tilkendegivet, at de ønsker at
deltage, og den femte forventes at komme på plads snarest
Borgmesteren som repræsentant for den store valggruppe
Ét byrådsmedlem fra den lille valggruppe
Ét medlem af direktionen i Solrød Kommune
Én repræsentant fra Solrød Kommunes erhvervsindsats
På det første møde udpeger Erhvervsrådet en formand og fastlægger antallet af årlige møder og
mødedatoer. Møderne afholdes inden for almindelig arbejdstid efter ønske fra de deltagende
virksomheder.
Det er ikke et lovkrav at have et erhvervsråd.
Høring og inddragelse
Sagen har ingen høringspligt.
Finansiering
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Godkendelse af Principper for Økonomistyring
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til en ajourføring af Solrød Kommunes kasse- og regnskabsregulativ “Principper
for Økonomistyring”.
Solrød Kommunes kasse- og regnskabsregulativ og dermed daglige økonomistyringsregler vedrørende
overførselsregler, budgetopfølgning, bilagsbehandling, godkendergrænser og afskrivninger er senest
blevet opdateret i 2016.
Der er siden 2016 indtruffet ændringer, som dermed ikke har været afspejlet i “Principper for
Økonomistyring”. Nogle af ændringerne har været af lovgivningsmæssig karakter, mens andre har været
udtryk for en teknologisk udvikling.
I forhold til lovgivningsmæssige ændringer er det eksempelvis ikke længere et lovkrav at forelægge et
halvårsregnskab til politisk godkendelse. Halvårsregnskabet indgik tidligere som den anden af i alt tre
årlige budgetopfølgninger beskrevet i Solrød Kommunes “ Principper for Økonomistyring”. Det har siden
den lovgivningsmæssige afskaffelse af halvårsregnskabet fremgået af de årlige godkendelser af tidsplan
for budgetlægning og budgetopfølgning, at Solrød Kommune nu forelægger 2 årlige budgetopfølgninger
pr. 31. marts og 30. september til politisk godkendelse, men er først nu ajourført i forslag til “Principper for
Økonomistyring”.
Ligeledes har der siden 2016 været en udvikling i forhold til blandt andet elektronisk bogføring, hvor det
nu systemmæssigt er muligt automatisk at betale mindre fakturaer ud fra økonomisystemets data om
leverandør og tidligere kontering uden forudgående varemodtagelse af en medarbejder. Dette fremgår nu
også i forslaget til “Principper for Økonomistyring”.
“Principper for Økonomistyring” udgør den overordnede principielle, ramme for Solrød Kommunes
økonomistyring og skal godkendes af Byrådet, jf. Delegationsplanen. Underliggende til “Principper for
Økonomistyring” er der udarbejdet en række bilag, der foreskriver, hvordan de overordnede principper
konkret skal udmøntes i praksis med arbejdsgange og konkrete beløbsgrænser m.v. Disse bilag
skal ifølge delegationsplanen ikke godkendes af Byrådet og godkendes derfor
af Direktionen, hvilket er begrundet i, at der fx kan være konkrete systemmæssige udviklinger eller
beløbsgrænser, der medfører behov for justeringer, men som ikke ændrer på de overordnede
styringsprincipper. Det er derfor fastlagt i et sådant bilag, at den aktuelle grænse for automatisk bogføring
uden administrativ varemodtagelse udgør 2.500 kr., og det vil kræve en direktionsgodkendelse, hvis
dette beløb skal forhøjes.
Det er et lovkrav, at Solrød Kommune har et kasse- og regnskabsregulativ.
Høring og inddragelse
Sagen har ingen høringspligt.
Finansiering
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Godkendelse af tilskud til AI-storskalaprojekt på beskæftigelsesområdet tillægsbevilling
Beslutningstema
Solrød Kommune har fået rollen som skaleringsleder i KL’s storskalaprojekt på beskæftigelsesområdet.
Byrådet skal i den forbindelse tage stilling til, om kommunen skal modtage et tilskud til AI-storskalaprojekt
på beskæftigelsesområdet. Byrådet skal også tage stilling til kommunens medfinansiering af projektet.
Solrød Kommune har fået rollen som skaleringsleder i KL's storskalaprojekt på beskæftigelsesområdet.
Deltagerkommunerne er i gang med at udbrede AI-understøttet dokumentation på relevante områder af
den kommunale beskæftigelsesindsats. Konkret drejer det sig om et system, der understøtter tale-tiltekst, så AI kan hjælpe med automatisk referatskrivning. En central opgave er at udarbejde lovpligtige
referater af borgersamtaler, fx med borgere på kontanthjælp, dagpenge eller i jobafklaringsforløb. Der er
64 kommuner, organiseret i syv klynger, som deltager i projektet. Solrød Kommune er skaleringsleder for
klynge 5.
AI-understøttet dokumentation forventes at reducere sagsbehandlernes tidsforbrug ved referatskrivning,
øge kvaliteten, styrke medarbejdertrivslen og frigøre mere tid til borgerne og den beskæftigelsesfaglige
kerneopgave.
Som skaleringsleder er det bl.a. Solrød Kommunes rolle at agere sparringspartner for de andre
kommuner i klyngen. Samtidig forventer administrationen også, at projektet kan være med til at give
kommunen en "best practice" for udrulning af lignende værktøjer i andre dele af kommunen.
Byrådet har besluttet udvidelse af plejecenter Christians Have med en etape 4 med 45 kommunale
almene ældreboliger med tilknyttede servicearealer. I december 2024 godkendte byrådet
anskaffelsessum på baggrund af skema B.
I forbindelse med opførsel af kommunale almene ældreboliger indgår grundsalgsprisen i
anskaffelsessummen, og der skal derfor foretages et administrativt grundsalg. Dvs. Solrød Kommune
sælger grunden til anlægsprojektet for opførelse af Christians Have etape 4, for boligdelen og
serviceareal for at udgiften indgår som del af anskaffelsessummen for projektet. Salgsprisen for grunden
til 3. etape af Plejecenter Christians Have udgør 4.706 kr. til servicearealer og 15.294 kr. til plejeboliger.
Administrationen har inden igangsætning af udvidelse af Christians Have plejecenter etape 4 i 2024
modtaget juridisk bistand fra advokatfirmaet Poul Schmith med henblik på afklaring af, om grunden
kunne indgå med et lavere beløb end markedsværdien. Poul Schmidt har bekræftet, at salg af grunden
kan indgå med en lavere værdi end markedsværdien, og salg af grunden indgår på den baggrund med
ovenstående beløb. Anlægsbevillingen vedrørende grundsalget burde have indgået i den samlede
frigivelsessag i forbindelse med igangsættelsen af udvidelsen af Christians Have Plejecenter etape 4,
men blev beklageligvis udeladt af sagen og forelægges derfor nu separat.
Det er ikke et lovkrav at byrådet frigiver anlægsbevilling til køb grund for udvidelse Christians Have
Plejecenter etape 4.
Høring og inddragelse
Sagen har ingen høringspligt.
Finansiering
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser, idet rådighedsbeløb til indtægter er afsat i budget
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Udpegning af delegeret til Vestegnens Kraftvarmeselskab (VEKS)
Beslutningstema
Byrådet skal udpege en delegeret til Vestegnens Kraftvarmeselskab, VEKS.
Byrådet besluttede på det konstituerende møde den 1. december 2025, pkt. 29, at udpege Christian
Vang (L) som medlem af bestyrelsen i Vestegnens Kraftvarmeselskab (VEKS) og Claus Redder Madsen
(F) som observatør. Dette var på baggrund af de dagældende vedtægter i Vestegnens
Kraftvarmeselskab.
Vestegnens Kraftvarmeselskab har efterfølgende den 15. december 2025 fået nye vedtægter (vedlagt
som bilag) og i den forbindelse udpeges der ikke længere en observatør, men der skal derimod udpeges
22 delegerede i alt, og Solrød Kommune skal udpege 1 delegeret. Claus Redder Madsen (F) er således
ikke længere observatør i Vestegnens Kraftvarmeselskab.
Ifølge vedtægterne udgør generalforsamlingen selskabets øverste myndighed og de 22 delegerede
udøver deres stemmeret på generalforsamlingen.
I forbindelse med indkaldelse af stedfortræder for Christian Vang (L) blev Bo C. Christiansen (L) på
byrådets møde den 24. august 2026 udpeget til bestyrelsen for Vestegnens Kraftvarmeselskab.
Ved en beklagelig fejl har administration ikke på et tidligere tidspunkt fået forelagt en sag om udpegning
af en delegeret til Vestegnens Kraftvarmeselskab.
Høring og inddragelse
Sagen har ingen høringspligt.
Finansiering
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Meddelelser
Økonomi
Tilskuddet udbetales med 59.000 kr. i 2026, 177.000 kr. i 2027 og 58.222 kr. i 2028, når rapport og
regnskab er gennemgået og accepteret af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Solrød Kommunes
egenbetaling på 300.000 kr. finansieres via budgettet til SOSU-elever under Center for HR, Politik og
Digitalisering. Der forventes i 2026 at være et mindreforbrug på SOSU-eleverne på ca. 300.000 kr., der
alternativt kunne være tilgået kassen i forbindelse med budgetopfølgningen pr. 30. september 2026.
Det er ikke et lovkrav at uddanne vejledere i simulationsbaseret oplæringsvejledning.
Høring og inddragelse
Sagen har ingen høringspligt.
Finansiering
Sagen har bevillingsmæssige konsekvenser. Puljen indebærer, at der indarbejdes en indtægts- og
udgiftsbevilling på 59.000 kr. i budgettet for 2026. Derudover finansieres egenbetalingen på 300.000 kr.
fra SOSU-elevområdet under Center for HR, Politik og Digitalisering.
Indtægts- og udgiftsbevilling på 177.000 kr. indarbejdes i budgettet for 2027 og indtægts- og
udgiftsbevilling på 58.222 kr. i 2028 indarbejdes i budgetforslaget for 2028-2031.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Godkendelse af budgettet for den bygningsmæssige drift af plejeboliger
og servicearealer for 2027 på Plejecenter Christians Have
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til budgettet for den bygningsmæssige drift af plejeboliger og servicearealer for
2027 på Plejecenter Christians Have.
Den samlede økonomi for AI-storskalaprojektet på beskæftigelsesområdet udgør 1.638.000 kr. Solrød
Kommune modtager tilskud til projektet fra KL på 800.000 kr. Den resterende del af projektet
egenfinansieres fra Solrød Kommune fra lønmidler i Center for Borgerservice Job og Social med 345.000
kr. i 2026 og 345.000 kr. i 2027 samt med 74.000 kr. i 2026 og 74.000 kr. til IT-udgifter i forbindelse med
projektet. De egenfinansierede midler, ville forventeligt være afsat internt til implementeringen af AI på
området. Dermed er der også tale om et projekt, som accelerer allerede igangværende indsatser.
Det er ikke et lovkrav at deltage i KL's AI-storskalaprojekt.
Høring og inddragelse
Sagen har ingen høringspligt.
Finansiering
Sagen har bevillingsmæssige konsekvenser. Udgiftsbevilling på 600.000 kr. i 2026 og 1.038.000 kr. i
2027 godkendes finansieret af tilskud på 800.000 kr. i 2027 og egenfinansiering på 419.000 kr. i 2026 og
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Godkendelse af frigivelse af anlægsbevilling til køb af grund for udvidelse
Christians Have Plejecenter etape 4
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til frigivelse af anlægsbevilling til køb af grund for udvidelse Christians Have
Plejecenter etape 4.
Kilde: Solrød Kommune, Byrådet, dagsorden fra mødet mandag 23. november 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.