Solrød
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKøgeLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsTårnbyVallensbækViborgVordingborgAlle kommuner

Besluttet 5. oktober, Byrådet, Solrød

Godkendelse af lovligt forfald og indkaldelse af stedfortræder

Administrationen indstiller: 1. At det godkendes, at Morten Scheelsbeck fritages for sit hverv, som medlem af byrådet i perioden fra den 1. januar 2027 til den 30. juni 2027. 2. At det godkendes, at Kim P.

Kort fortalt

Forslaget
  • Det godkendes, at Morten Scheelsbeck fritages for sit hverv, som medlem af byrådet i
  • Det godkendes, at Kim P. Hansen (C) indtræder som stedfortræder i perioden fra den 1.
  • Byrådet efter flertalsvalg vælger en viceborgmester for perioden fra den 1. januar 2027 til

Og 1 punkter mere i indstillingen herunder.

Hvem
Byrådet, Solrød Kommune
Hvornår
Mandag 5. oktober 2026
Status
Besluttet. 1. Tiltrådt. 2. Tiltrådt. 3. Anette Fynbo Blem (T) blev valgt som viceborgmester. 4. Kim P. Hansen (C) blev valgt til at varetage Morten Scheelsbecks øvrige hverv.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Administrationen indstiller:
1. At det godkendes, at Morten Scheelsbeck fritages for sit hverv, som medlem af byrådet i
perioden fra den 1. januar 2027 til den 30. juni 2027.
2. At det godkendes, at Kim P. Hansen (C) indtræder som stedfortræder i perioden fra den 1.
januar 2027 til den 30. juni 2027.
3. At byrådet efter flertalsvalg vælger en viceborgmester for perioden fra den 1. januar 2027 til
den 30. juni 2027.
4. At store valggruppe udpeger et medlem af byrådet til at varetage Morten Scheelsbecks øvrige
hverv.

Sagsfremstilling

Godkendelse af orlov til Morten Scheelsbeck
Morten Scheelsbeck (C) har den 10. juni 2026 orienteret administration om, at han ønsker at blive fritaget
fra sit hverv som medlem af byrådet i perioden fra den 1. januar 2027 til den 30. juni 2027, da han skal på
en længerevarende ferie. Udgangspunktet er, at et medlem af byrådet er forpligtet til at varetage sit hverv
i funktionsperioden. Et medlem af byrådet skal dog efter anmodning fritages for sit hverv, hvis den
pågældende har rimelig grund til at anmode derom, det bemærkes i den forbindelse, at ferieafholdelse er
rimelige grunde, og det er administrations vurdering, at Morten Scheelsbeck har lovligt forfald.
Det bemærkes vedrørende vederlag, at hvis et medlem er fraværende af andre grunde end
helbredstilstand eller lignende, så har det fraværende medlem ikke ret til vederlag, hvis der er indkaldt en
stedfortræder i mere end syv dage, dette følger af vederlagsbekendtgørelsens § 31, stk. 1.
Godkendelse af stedfortræder
Det følger af styrelsesvedtægtens § 3, stk. 1 for Solrød byråd, at der indkaldes en stedfortræder ved et
medlems forfald uanset hindringens varighed. Byrådet skal godkende, hvem der indtræder som

stedfortræder i byrådet. Indkaldelse af stedfortræder sker efter stedfortræderlisten fra kommunalvalget og
administrationen foretager i den forbindelse en kontrol af, om den pågældende stedfortræder fortsat er
valgbar, herunder fortsat er bosat i kommunen. Det skal herved bemærkes, at Kim P. Hansen er 1.
stedfortræder og opfylder betingelserne for at indtræde i byrådet.
Udpegning af viceborgmester i perioden
Der skal udpeges en ny viceborgmester for perioden fra den 1. januar 2027 til den 30. juni 2027, og det
følger af styrelseslovens regler, at et sådant valg foretages som et flertalsvalg blandt byrådets
medlemmer.
Konstituering i valggruppen
Når en stedfortræder indkaldes til byrådet i henhold til stedfortræderlisten, indtræder den pågældende
ikke automatisk i det fraværende medlems udvalgspladser og øvrige hverv. Det følger af styrelseslovens
§ 28, stk. 1, at når et medlem har lovligt forfald i mindst én måned, da er det den valggruppe, som på det
konstituerende møde den 1. december 2025 udpegede medlemmer til hvervene, der bestemmer,
hvordan det fraværende medlems udvalgspladser og hverv skal fordeles i valggruppen. Det betyder, at
valggruppen med partierne (Liberal Alliance, Det konservative Folkeparti, Havdruplisten,
Danmarksdemokraterne og VoresSolrød) fordeler posterne. Det skal dog bemærkes, at udvalgene
konstituerer sig selv og således vælger en ny formand og næstformand. Der skal derfor på udvalgsmøder
vælges ny formand i senior-, kultur- og fritidsudvalget ogny næstformand i økonomi- og
personaleudvalget.
Det er på den baggrund store valggruppe, der besætter Morten Scheelsbecks hverv i orlovsperioden. Det
bemærkes i den forbindelse, at følgende poster skal fordeles i orlovsperioden:
Medlem af økonomi- og personaleudvalget
Medlem af senior-, kultur- og fritidsudvalget
Næstformand for valgbestyrelsen ved kommunale valg
Suppleant til valgbestyrelsen ved folketingsvalg
Suppleant til kredsrådet
Suppleant til KL's delegeretmøde
Borgmesterens suppleant til KL's repræsentantskab
Borgmesterens suppleant i beredskabskommissionen
Efter lov om kommunale og regionale valg § 103 skal byrådet godkende, hvis et medlem i en periode
fritages for sit hverv som medlem af byrådet. Det følger desuden af styrelseslovens § 15, at byrådet skal
godkende, at en stedfortræder indtræder i byrådet, og således er rette stedfortræder.

Høring og inddragelse
Sagen har ingen høringspligt.

Finansiering
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Kompetence til afgørelse
Byrådet.

Beslutning

1. Tiltrådt.
2. Tiltrådt.
3. Anette Fynbo Blem (T) blev valgt som viceborgmester.
4. Kim P. Hansen (C) blev valgt til at varetage Morten Scheelsbecks øvrige hverv.

Kilde: Solrød Kommune, Byrådet, referat fra mødet mandag 5. oktober 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.