Solrød
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKøgeLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsTårnbyVallensbækViborgVordingborgAlle kommuner

Besluttet 5. oktober, Byrådet, Solrød

Godkendelse af krydsende stedfortræder i Børne- og Ungeudvalget

Administrationen indstiller, at: 1.

Kort fortalt

Hvem
Byrådet, Solrød Kommune
Hvornår
Mandag 5. oktober 2026
Status
Besluttet. Tiltrådt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Administrationen indstiller, at:
1. Det godkendes, at i tilfælde hvor ét af de udpegede kommunalbestyrelsesmedlemmer eller
medlemmets personlige stedfortræder er forhindret i at deltage i et møde i børne- og
Ungeudvalget, kan den anden personligt udpegede stedfortræder for et andet udpeget
kommunalbestyrelsesmedlem deltage i mødet (krydsende stedfortræder), jf.
Retssikkerhedslovens § 19, stk. 3,
2. Det godkendes, at i tilfælde hvor ét sagkyndigt medlem af udvalget eller et sådant medlems
personlige stedfortræder er forhindret i at deltage i et møde, kan der indkaldes en
stedfortræder for det andet sagkyndige medlem til at deltage i mødet (krydsende
stedfortræder), jf. Retssikkerhedslovens § 19, stk. 5.

Sagsfremstilling

Børne- og Ungeudvalget træffer bl.a. afgørelse i sager om anbringelse af børn og unge uden for
hjemmet, når der ikke kan opnås samtykke til en anbringelse og tager fx også stilling til indstillinger til
Ankestyrelsen om adoption uden samtykke.
Udvalgets sammensætning er fastsat ved lov, og består af 2 medlemmer, der vælges af
kommunalbestyrelsen blandt dens medlemmer, en dommer der udpeges af retspræsidenten i
retskredsen, samt 2 pædagogisk-psykologisk sagkyndige, der udpeges af Familieretshuset.
En lovændring den 5. marts 2024 i Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område
forenklede reglerne vedrørende de kommunale børne- og ungeudvalg.
Forenklingen betyder, at kommunalbestyrelsen kan beslutte, at en stedfortræder for det andet
kommunalbestyrelsesmedlem indkaldes til at deltage i mødet, hvis den personligt udpegede
stedfortræder heller ikke har mulighed for at deltage. Samme mulighed gør sig gældende i forhold til de
udpegede sagkyndige, hvor der også er udpeget personlige stedfortrædere.
Bestemmelsen har til formål generelt at bidrage til at sikre, at man som kommune kan stille med et
beslutningsdygtigt børne- og ungeudvalg, ved at skabe mulighed for fleksibilitet i forhold til brug af

stedfortrædere i udvalget.
Ønsket om fleksibilitet er med henblik på ikke at risikere, at børne- og ungeudvalget står i en situation,
hvor et møde må aflyses fordi udvalget ikke er beslutningsdygtigt. Det kan fx være, hvis der er afbud fra
en politisk udpeget og en sagkyndig og disses stedfortrædere ikke kan deltage. Der kan også være tale
om, at en stedfortræder er indkaldt, men at denne siden må melde afbud grundet opstået sygdom.
Der er i de seneste år ikke aflyst møder på baggrund af manglende beslutningsdygtighed. Forslaget er
alene for at mindske risikoen for aflysning af et nødvendigt møde grundet ovenstående forhold.
Der er således med bestemmelsen givet mulighed for, at kommunalbestyrelsen generelt kan beslutte, at
der skal kunne indkaldes en stedfortræder for et andet udpeget kommunalbestyrelsesmedlem og
sagkyndig til at deltage i mødet.
Den generelle beslutning er gældende til udgangen af valgperioden.

Høring og inddragelse
Sagen har ingen høringspligt.

Finansiering
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Kompetence til afgørelse
Byrådet.

Beslutning

Tiltrådt.

Kilde: Solrød Kommune, Byrådet, referat fra mødet mandag 5. oktober 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.