Sorø
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKøgeLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsTårnbyVallensbækViborgVordingborgAlle kommuner

Besluttet 30. september, Økonomiudvalget, Sorø

Indsatser vedrørende styrkelse af økonomistyringen i Sorø Kommune

ADMINISTRATIONEN INDSTILLER, AT 1. Status på igangværende indsatser vedr. styrkelse af økonomistyringen i kommunen tages til efterretning. 2. KMDs løsning NemØkonomi anskaffes til understøttelse af økonomistyringen på tværs af hele organisationen.

Kort fortalt

Hvem
Økonomiudvalget, Sorø Kommune
Hvornår
Onsdag 30. september 2026
Status
Besluttet. Pkt. 1: Taget til efterretning. Pkt. 2: Godkendt. Økonomiudvalget bakker op om dette og lægger vægt på, at der sker en solid implementering af det nye system bredt i organisationen. Beskrivelse af sagen På baggrund af kommunens økonomiske situation er der behov for en styrkelse af økonomistyringen på tværs af organisationen. Administrationen har i løbet af 2026 gennemført en række initiativer, der skal styrke den samlede økonomistyring i kommunen.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

ADMINISTRATIONEN INDSTILLER, AT
1. Status på igangværende indsatser vedr. styrkelse af økonomistyringen i kommunen
tages til efterretning.
2. KMDs løsning NemØkonomi anskaffes til understøttelse af økonomistyringen på
tværs af hele organisationen.

Beslutning

Pkt. 1: Taget til efterretning.
Pkt. 2: Godkendt.
Økonomiudvalget bakker op om dette og lægger vægt på, at der sker en solid
implementering af det nye system bredt i organisationen.

Beskrivelse af sagen
På baggrund af kommunens økonomiske situation er der behov for en styrkelse af
økonomistyringen på tværs af organisationen.
Administrationen har i løbet af 2026 gennemført en række initiativer, der skal styrke den
samlede økonomistyring i kommunen. Derudover er der igangsat en række nye initiativer, der
endnu ikke er gennemført. De væsentligste indsatser er beskrevet nedenfor.
Gennemførte initiativer

Ny økonomisk politik
Med vedtagelsen af Økonomisk Politik for Sorø Kommune 2026-2029 er der skabt et solidt
fundament for en langsigtet, bæredygtig og robust økonomi, som understøtter både stabil drift
og udvikling af kommunens kerneopgaver. Politikken fastlægger retning og rammer for den
økonomiske styring i den kommende fireårige periode og understreger vigtigheden af
budgetoverholdelse, økonomisk ansvarlighed samt et stærkt ledelsesmæssigt fokus på
økonomien.
Ny stabschef for Økonomi og Indkøb
Pr. 1. maj 2026 er der ansat en stabschef for Økonomi og Indkøb, som styrker det strategiske
fokus på økonomistyring og økonomisk udvikling.
Forbedret praksis for tillægsbevillinger
I forbindelse med revisionsberetningen for årsregnskabet 2025 modtog kommunen en
revisionsbemærkning vedrørende manglende overholdelse af bevillingsreglerne.
Bemærkningen skyldtes, at der i løbet af året blev konstateret væsentlige merforbrug, som ikke
var blevet inddækket gennem tillægsbevillinger. Der er i 2026 rettet op på denne praksis, idet
der i forbindelse med de økonomiske redegørelser løbende er blevet forelagt sager om
tillægsbevillinger til politisk behandling.
Igangværende indsatser
Implementering af nyt styringsværktøj på det specialiserede socialområde
Kommunen har anskaffet IT-løsningen KMD Opus DSS til understøttelse af den daglige styring
af økonomi og aktiviteter på det specialiserede socialområde. Løsningen er et modul til
kommunens økonomisystem og gør det muligt at udarbejde økonomiske prognoser på
baggrund af aktivitetsdata fra fagsystemerne. Samtidig understøtter løsningen
økonomiopfølgning fra det overordnede styringsniveau og helt ned på borgerniveau.
Implementeringen blev påbegyndt i 2026 og fortsætter i 2027, hvor de forventede gevinster i
form af forbedret overblik og prognoseværktøj ligeledes forventes realiseret.
Revidering af Kasse- og regnskabsregulativet
En ny kommunalbestyrelse skal i sin valgperiode behandle og godkende Kasse- og
regnskabsregulativet. I forlængelse heraf er der i 2026 igangsat et arbejde vedr. revidering af
Kasse- og regnskabsregulativet samt tilhørende bilag. Det reviderede regulativ forventes at
blive forelagt til politisk behandling ultimo 2026/primo 2027.
Implementering af økonomiske handleplaner på de udfordrede områder
På baggrund af kommunens økonomiske situation er der iværksat økonomiske handleplaner
på Børn og Undervisningsudvalget og Sundhed og Ældreudvalgets områder, der har til formål
at genoprette økonomien på de to udvalgsområder.
Nye tiltag

Ny ressourcetildelingsmodel på skoleområdet
Der er truffet beslutning om udarbejdelse af ny ressourcetildelingsmodel på skoleområdet.
Modellen udvikles ultimo 2026/primo 2027 og forventes implementeret i foråret 2027.
Nyt økonomistyringsværktøj til økonomiopfølgning
Som led i styrkelsen af den samlede økonomistyring er der behov for at understøtte de
decentrale lederes økonomiske styring gennem enkle, effektive og brugervenlige processer,
der:
giver bedre afrapporteringsmuligheder og dermed et styrket overblik over økonomien,
øger kvaliteten i den løbende økonomiopfølgning,
skaber større gennemsigtighed i økonomiske data og dispositioner.
Det indstilles derfor, at der anskaffes et nyt digitalt økonomistyringsværktøj, der primært skal
understøtte de decentrale ledere i deres daglige økonomistyring. Formålet er at skabe en mere
enkel, effektiv og datadrevet tilgang til økonomiopfølgningen.
Den nye løsning forventes blandt andet at medføre:
En enkel og overskuelig adgang til relevante økonomidata.
Reduceret tidsforbrug gennem adgang til økonomidata ét sted.
Lavere kompleksitet ved at minimere behovet for lokale regnearksløsninger.
Bedre grundlag for prognoser og økonomiske vurderinger.
Styrkede rapporteringsmuligheder.
Øget gennemsigtighed i forhold til budgetter, forbrug, refusioner, fravær.
I forbindelse med ibrugtagning af det nye værktøj bliver der implementeret månedlige
økonomiopfølgninger for alle områder, der præsenteres for chefgruppen.
I henhold til Kasse- og regnskabsregulativet er den bevillingsansvarlige leder forpligtet til som
minimum at gennemføre månedlige opfølgninger på det realiserede forbrug som led i
ledelsestilsynet og iværksætte handlinger ved afvigelser. Det nye værktøj skal understøtte de
bevillingsansvarlige ledere i udarbejdelse af de månedlige opfølgninger.
Processen bliver koordineret af Økonomi og Indkøb.
Ny proces for økonomisk afrapportering
I 2027 gennemføres en ny proces for økonomisk afrapportering på samtlige områder med
henblik på at sikre et mere rettidigt grundlag for politisk opfølgning på økonomien.

Økonomiske og andre væsentlige konsekvenser
Samlede økonomiske konsekvenser (1.000 kr.):

Omkostningerne i forbindelse med anskaffelse af NemØkonomi udgør 0,8 mio. kr. i 2027 og
0,4 mio. kr. fra 2028 og frem. Udgiften indarbejdes i det tekniske budget for 2027.

Kilde: Sorø Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet onsdag 30. september 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.