Spring til indholdet
Sorø
Skift kommune
KøbenhavnSorøAlle kommuner

På dagsordenen 11. november, Klima, Miljø og Planudvalget, Sorø

Godkendelse af revideret tilsynsplan for miljøtilsyn 2027-2030

ADMINISTRATIONEN INDSTILLER, AT 1. Udkast til tilsynsplanen godkendes og sendes i offentlig høring i 4 uger. Beskrivelse af sagen

Kort fortalt

Hvem
Klima, Miljø og Planudvalget, Sorø Kommune
Hvornår
Onsdag 11. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Hold øje med høringen
Forslaget lægger op til en offentlig høring. Når den åbner, kan alle sende et høringssvar på soroe.dk.
Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 11. november 2026. Du finder dem på soroe.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

ADMINISTRATIONEN INDSTILLER, AT
1. Udkast til tilsynsplanen godkendes og sendes i offentlig høring i 4 uger.

Beskrivelse af sagen

Baggrund

Efter miljøtilsynsbekendtgørelsen skal Sorø Kommune udarbejde en tilsynsplan for
tilsynspligtige virksomheder og husdyrbrug i kommunen. Miljøtilsynsplanen skal indeholde en
generel vurdering af de relevante væsentlige miljøproblemer, oplyse om planens geografiske
område samt om, hvilke virksomheder og husdyrbrug der er omfattet af planen. Derudover skal
planen indeholde en beskrivelse af tilsynsmyndighedens tilsynsindsats, procedurer for
tilsynene og samarbejde med andre myndigheder.
De ændringer, der er foretaget i den nuværende tilsynsplan, er primært sproglige rettelser og
tilpasning af planen til aktuelle forhold. Der er også tilføjet et mere uddybende afsnit om de
forskellige typer af miljøtilsyn.

Hvem udføres der miljøtilsyn hos?
Efter miljøtilsynsbekendtgørelsen risikovurderes virksomheder og husdyrbrug, og de placeres i
kategori 1 eller 2. Kommunen fører tilsyn med kategori 1-virksomheder og -husdyrbrug mindst
hvert 3. år, mens kategori 2-virksomheder og -husdyrbrug skal have tilsyn mindst hvert 6. år.

Risikovurderingen er en samlet vurdering af virksomhedens eller husdyrbrugets potentielle
miljøpåvirkning og virksomhedens eller husdyrbrugets evne til at forebygge og håndtere
miljømæssige risici. Indplaceringen anvendes til at målrette tilsynsindsatsen mod de
virksomheder og husdyrbrug, hvor behovet for tilsyn er størst.
Kategori 1-virksomheder er f.eks. miljøgodkendte virksomheder, maskinværksteder og
mellemstore fyringsanlæg, hvor kategori 1-husdyrbrug er husdyrbrug med
husdyrgodkendelser. Kategori 2-virksomheder er f.eks. autoværksteder,
vognmandsvirksomheder og tømrervirksomheder. Kategori 2-husdyrbrug er husdyrbrug med
husdyrtilladelse eller et erhvervsmæssigt dyrehold jævnfør miljøaktivitetsbekendtgørelsen.
På nuværende tidspunkt er der 39 virksomheder og 19 husdyrbrug, som er kategori 1. Disse
skal have tilsyn mindst hvert 3. år. Heraf er der 1 IED-virksomhed og 8 IED-husdyrbrug (IEDvirksomheder er de særligt forurenende virksomheder og største husdyrbrug, der er omfattet af
EU’s direktiv om industrielle emissioner). Derudover er der på nuværende tidspunkt 103
virksomheder og 59 husdyrbrug i Sorø Kommune, som er kategori 2. Dem fører kommunen
tilsyn med mindst hvert 6. år.
Derudover er der få landbrug, der opbevarer eller anvender fast husdyrgødning eller bundfald
svarende til et erhvervsmæssigt dyrehold. Disse er omfattet af tilsyn mindst hvert 6. år efter
husdyrgødningsbekendtgørelsen.
For andre virksomheder og landbrug er der ikke fastlagt regelmæssige miljøtilsyn, da de ikke
er tilsynspligtige efter miljøtilsynsbekendtgørelsen og brugerbetalingsbekendtgørelsen. På
disse virksomheder og landbrug kommer Sorø Kommune kun på tilsyn ved formodede
overtrædelser af miljølovgivningen, eller hvis en borger eller virksomhed henvender sig til Sorø
Kommune med klager over støj, røg, lugt, fluer etc.

Brugerbetaling
Sorø Kommune skal som udførende myndighed opkræve brugerbetaling fra virksomheder og
husdyrbrug i forbindelse med miljøtilsyn. Brugerbetalingsbekendtgørelsen redegør for, hvilke
virksomheder og husdyrbrug, der er omfattet.
Sorø Kommune beregner og fastsætter en samlet timetakst. Miljøtilsynet er 100 pct.
gebyrfinansieret. Det betyder, at alle omkostninger – både de direkte og indirekte i forbindelse
med et fysisk miljøtilsyn – kan indgå i beregningen af taksten. Taksten gælder for et kalenderår
og skal politisk besluttes i starten af året, hvorefter det vil blive offentliggjort på kommunens
hjemmeside.

Lovgrundlag
Bekendtgørelse om miljøtilsyn nr. 1536 af 9. december 2019.
Bekendtgørelse om brugerbetaling for godkendelse m.v. og tilsyn efter lov om miljøbeskyttelse
og lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. nr. 1466 af 28. november 2025.

Høring
Udkastet til miljøtilsynsplanen skal offentliggøres digitalt, og enhver har ret til at kommentere
udkastet inden for en frist på fire uger.

Kilde: Sorø Kommune, Klima, Miljø og Planudvalget, dagsorden fra mødet onsdag 11. november 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.