Spring til indholdet
Sorø
Skift kommune
KøbenhavnSorøAlle kommuner

På dagsordenen 11. november, Klima, Miljø og Planudvalget, Sorø

Orientering om status på varmeplanen

ADMINISTRATIONEN INDSTILLER, AT 1. Afrapporteringen tages til efterretning. Beskrivelse af sagen Kommunalbestyrelsen godkendte den 21. december 2022 (punkt 203) fase 1 af den strategiske varmeplan for Sorø Kommune.

Kort fortalt

Hvem
Klima, Miljø og Planudvalget, Sorø Kommune
Hvornår
Onsdag 11. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 11. november 2026. Du finder dem på soroe.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

ADMINISTRATIONEN INDSTILLER, AT
1. Afrapporteringen tages til efterretning.

Beskrivelse af sagen
Kommunalbestyrelsen godkendte den 21. december 2022 (punkt 203) fase 1 af den
strategiske varmeplan for Sorø Kommune. Varmeplanen udpegede Dianalund, Stenlille og
Ruds Vedby som potentielle fjernvarmebyer. På mødet den 13. december 2023 (punkt 436)
godkendte Kommunalbestyrelsen fase 2 af den strategiske varmeplan, hvilket medførte, at
Tersløse og Lynge fik mulighed for at blive tilsluttet henholdsvis fjernvarmeprojekterne i
Dianalund og Frederiksberg.
I 2023 arbejdede lokale kræfter på at indsamle interessetilkendegivelser fra borgerne i Stenlille,
Dianalund og Ruds Vedby. Alle tre byer opnåede en tilslutning på over 65 pct., hvilket var den
nødvendige opbakning for, at AffaldPlus kunne arbejde videre med projekterne.
I 2024 indsamlede lokalrådene interessetilkendegivelser i Tersløse og Lynge. Tersløse
opnåede ikke den nødvendige opbakning på minimum 65 pct., mens Lynge opnåede en
tilslutning, som var tilstrækkelig til, at AffaldPlus nu undersøger mulighederne for at inkludere
byen i etape 3, der omfatter konverteringen af den østlige del af Frederiksberg. De
forudgående konverteringer i Sorø har omfattet etape 1, som dækkede de centrale dele af
Sorø, samt etape 2, som omfattede Pedersborg og erhvervsområdet nord for Vestmotorvejen.
Stenlille og Stenmagle var de første bysamfund uden for Sorø by, der fik tilbud om fjernvarme.
Ved kontraktunderskrivningen i første halvår af 2025 valgte ca. 25 pct. af boligerne i Stenlille
og Stenmagle at tilmelde sig fjernvarmeordningen. På denne baggrund besluttede
Kommunalbestyrelsen på mødet den 26. august 2026 at godkende administrationens indstilling
om at udtage Stenlille og Stenmagle af varmeplanen, idet borgertilslutningen var for lav til, at
etablering af fjernvarme er mulig.
Projektet om fjernvarme til de øvrige dele af Dianalund er aktuelt under behandling. Der er
ansøgt om midler fra Fjernvarmepuljen, hvilket forventes at være nødvendigt for at realisere

projektet. Projektforslaget viser positive økonomiske beregninger, og projektet forventes derfor
at kunne godkendes, såfremt der opnås tilsagn om støtte fra puljen. Herefter kan AffaldPlus
påbegynde kontraktindgåelse med borgerne i Dianalund.
På landsplan har det vist sig udfordrende at opnå tilstrækkelig tilslutning til
fjernvarmekonverteringer. Dette kan blandt andet skyldes lavere gaspriser end i 2022 og 2023
samt usikkerhed blandt borgerne som følge af erfaringer fra enkelte fjernvarmeprojekter andre
steder i landet, herunder i Odsherred Kommune.
Fagcenteret vil på trods heraf fremhæve, at myndighedsbehandlingen af fjernvarmeprojekter
fortsat stiller betydelige krav til projekternes økonomi og realiserbarhed. Fjernvarmeprojekter
kan ikke godkendes, medmindre de dokumenterer positive samfundsøkonomiske,
selskabsøkonomiske og brugerøkonomiske resultater. Godkendte projekter dokumenterer
således, at fjernvarme forventes at være økonomisk fordelagtigt for de berørte boligejere
sammenlignet med individuelle varmepumper.
Regeringen har desuden forhøjet støtten fra Fjernvarmepuljen med 20.000 kr. pr. konverteret
olie- eller gasfyr. Formålet er at forbedre økonomien i fjernvarmeprojekter, som ellers kan have
vanskeligt ved at opnå tilstrækkelig økonomisk bæredygtighed.
Tilslutning til Sorø etape 1 og 2
Sorø Fjernvarme havde inden igangsættelsen af etape 1 (de centrale dele af Sorø) 1.768
kunder. Pr. maj 2025 var yderligere 729 kunder tilmeldt fjernvarmeforsyningen.
Etape 2 (Pedersborg og Haverup) havde vanskeligere ved at opnå den nødvendige tilslutning,
og kun dele af kundegrundlaget fik tilbud om fjernvarme, hvor befolkningstætheden var
tilstrækkelig høj. I alt blev der tilsluttet 235 kunder, hvoraf omtrent halvdelen udgjordes af
virksomheder og boligforeninger.
Etape 3 (den østlige del af Frederiksberg) er under udvikling og behandles parallelt med
projektet i Dianalund. Projektet afventer aktuelt afgørelse om tildeling af midler fra
Fjernvarmepuljen.
Sorø Fjernvarme har derfor i dag mere end 2.700 kunder fordelt på Pedersborg, Sorø by og
Frederiksberg.
Mulige alternativer til fjernvarmekonvertering
Der findes få eksisterende alternativer til fjernvarme. Det primære og mest udbredte alternativ
er individuelle varmepumper. Varmepumper indebærer, at den enkelte husstands
varmeforsyning elektrificeres, og at det er den enkelte ejer, der har ansvaret for investering,
drift, vedligeholdelse og forsyningssikkerhed.
Alle installationsomkostninger afholdes af boligejeren. En luft-til-vand-varmepumpe til en
gennemsnitlig husstand vil typisk koste mellem 120.000 og 150.000 kr. Ved udskiftning af et
olie-, gas- eller træpillefyr kan der opnås tilskud fra varmepumpepuljen på 27.000 kr. Et
jordvarmeanlæg vil som udgangspunkt koste mere end 150.000 kr. De fleste varmepumper har
en forventet levetid på 20-30 år.

En ulempe ved individuelle varmepumper er støj fra udedelen. Varmepumper må ikke medføre
et støjniveau på over 35 dB ved naboskel. Udedelen skal derfor placeres hensigtsmæssigt på
grunden. I områder med tæt bebyggelse kan nogle boligejere dog opleve udfordringer med at
finde en placering, der overholder støjkravene.
Varmefællesskaber udgør ligeledes et muligt alternativ til traditionel fjernvarme fra et
forsyningsselskab. I et varmefællesskab er det borgerne selv, der ejer og driver
varmeforsyningen, eksempelvis gennem et a.m.b.a.-selskab. Denne model forudsætter
engagerede borgere, som er villige til at påtage sig en række af de opgaver, som et traditionelt
forsyningsselskab normalt varetager. Til gengæld kan modellen bidrage til øget lokal tillid til
varmeforsyningen, blandt andet fordi bestyrelsesposter og beslutningskompetence er forankret
hos borgerne selv.
Fagcenteret er ikke bekendt med konkrete planer om etablering af varmefællesskaber i Sorø
Kommune på nuværende tidspunkt.

Kilde: Sorø Kommune, Klima, Miljø og Planudvalget, dagsorden fra mødet onsdag 11. november 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.