Besluttet 1. oktober, Økonomiudvalget, Stevns
2. behandling af budget 2027
Kommunalbestyrelsen 1. behandlede budgetforslag for 2027-2030 den 27. august 2026. Der blev den 17. september 2026 indgået budgetaftale bestående af alle partier i Kommunalbestyrelsen.
Kort fortalt
- Hvem
- Økonomiudvalget, Stevns Kommune
- Hvornår
- Torsdag 1. oktober 2026
- Status
- Besluttet. Ad 1. Udvalget anbefaler ændringsforslaget med den justering, at der i 2027 indarbejdes en negativ pulje under service på 4 mio. kr. vedrørende håndtering af fordrevne fra Ukraine for at imødekomme et fælleskommunalt behov for at reducere serviceudgifterne. Den indarbejdede pulje svarer til de penge, som vi forventer at modtage i 2027 i forbindelse med midtvejsreguleringen til netop dette område. Ad 2. Udvalget anbefaler at anvende det selvbudgetterede udskrivningsgrundlag. Udvalget anbefaler indstillingen.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Forvaltningen indstiller, at
1. Ændringsforslagene, som indgår i budgetaftalen, godkendes
2. Der tages stilling til, om Stevns kommune i 2027 skal vælge statsgaranteret eller
selvbudgetteret udskrivningsgrundlag
3. Kirkeskatteprocenten fastholdes uændret til 1,10 pct.
4. Skattesatserne vedrørende indkomstskat, grundskyld og dækningsafgift fastholdes
uændrede i forhold til budget 2026
5. Mer-/mindreudgifterne i budgetforslagene for 2027-2030 finansieres ved regulering af
kassebeholdningen
6. Der frigives rådighedsbeløb vedrørende anlæg på 12,9 mio. kr. i 2027
7. Der optages lån på 5 mio. kr. i 2027 vedrørende anlægsudgifter til energibesparende
investeringer
8. Takstbladet for 2027 godkendes
9. Områder med rammeaftaler godkendes
Beslutning
Ad 1.
Udvalget anbefaler ændringsforslaget med den justering, at der i 2027 indarbejdes en
negativ pulje under service på 4 mio. kr. vedrørende håndtering af fordrevne fra Ukraine
for at imødekomme et fælleskommunalt behov for at reducere serviceudgifterne.
Den indarbejdede pulje svarer til de penge, som vi forventer at modtage i 2027 i
forbindelse med midtvejsreguleringen til netop dette område.
Ad 2.
Udvalget anbefaler at anvende det selvbudgetterede udskrivningsgrundlag.
Udvalget anbefaler indstillingen.
Beskrivelse af sagen
Kommunalbestyrelsen 1. behandlede budgetforslaget for 2026-2029 den 27. august 2026.
Budgetoplægget til 1. behandlingen indeholdt følgende forudsætninger:
Der er taget udgangspunkt i det statsgaranterede udskrivningsgrundlag
Der er indregnet et betinget bloktilskud på 15,8 mio. kr. Tilskuddet modtages kun, hvis
alle kommuner under ét overholder de aftalte rammer vedrørende drift og anlæg.
Budgetforslaget er udarbejdet i 2026-prisniveau og fremskrives med KL's pris- og
lønskøn fra juni 2026.
Skattesatserne vedrørende indkomstskatter, ejendomsskatter og dækningsafgift var fastholdt
på samme niveau som i 2026.
Der henvises til budgetmaterialet til 1. behandlingen af budget 2027-2030, hvor alle forslag kan
ses.
Der er efter 1. behandlingen af budgettet indgået budgetaftale bestående af alle partier i
Kommunalbestyrelsen. Den indgåede budgetaftale indebærer i hovedtræk følgende i 2027:
Alle skattesatser fastholdes uændrede
Samlede driftsudgifter på 1.814,7 mio. kr.
Samlede anlægsudgifter på 43,5 mio. kr. netto, fordelt med anlægsudgifter på 47,1 mio.
kr. og anlægsindtægter på 3,7 mio. kr.
Lånoptagelse på 5,0 mio. kr. vedrørende anlæg til energibesparende investeringer
Et strukturelt overskud på 27,5 mio. kr.
Et overskud på det brugerfinansierede område på 4,6 mio. kr.
Et samlet træk på kassebeholdningen på 6,4 mio. kr.
Der er indregnet ikke specificerede rammebesparelser på 20,0 mio. kr. i 2028, stigende til 60,0
mio. kr. i 2030 med henblik på at skabe balance i budgettet.
Ændringsforslagene som følge af budgetaftalen fremgår af bilag til sagsfremstillingen
(budgetaftale 2027-2030).
Frigivelse af rådighedsbeløb
I forbindelse med budgetvedtagelsen frigives rådighedsbeløb for en del af de vedtagne
anlægsprojekter. Der indstilles frigivet midler for i alt 12,9 mio. kr. netto i 2027. Udgangspunktet
er, at igangværende anlægsprojekter frigives ved budgetvedtagelsen, mens anlægspuljer og
ikke igangværende anlæg ikke frigives - dog med visse undtagelser. De enkelte
anlægsprojekter, og hvilke der frigives, kan ses af bilaget "Budgetaftale - anlægsoversigt".
Finansiering - valg mellem statsgaranti og selvbudgettering
Der skal i forbindelse med 2. behandlingen af budgettet tages stilling til, om kommunen vil
vælge statsgaranteret eller selvbudgetteret udskrivningsgrundlag.
Der er to afgørende parametre i forhold til det beregnede selvbudgetteringsprovenu; det er
udviklingen i udskrivningsgrundlaget og folketallet pr. 1. januar 2027. Både forventningerne til
udskrivningsgrundlaget og folketallet har rykket sig flere gange de seneste måneder.
I den seneste Økonomiske redegørelse fra august 2026 nedjusteres forventningerne til
kommunernes udskrivningsgrundlag i 2027 og kommunens egne forventninger til
udskrivningsgrundlaget i 2027 ligger nu under det statsgaranterede grundlag.
På baggrund af de aktuelle vurderinger af udskrivningsgrundlaget vurderes forskellen i provenu
mellem statsgaranti og selvbudgettering at være meget begrænset, set i forhold til den risiko,
der er forbundet med valg af selvbudgettering.
På baggrund af aktuelt selvbudgetteringsscenarie og Dataproces´ værktøj er beregnet et
merprovenu på 1,6 mio. kr. i 2027 sammenlignet med det statsgaranterede grundlag - et skøn
der er meget følsomt over for ændrede forudsætninger.
Vælges selvbudgettering efterreguleres indtægtsgrundlaget i 2029 og gevinst eller tab
indregnes i kommunens bloktilskud i 2030.
Der er til sagen vedhæftet et notat, der beskriver udgangspunktet for begge valg, med
udgangspunkt i de nye skøn fra seneste Økonomiske redegørelse.
Likviditet
Den opgjorte likviditet efter kassekreditreglen (gennemsnitlig likviditet de seneste 12 måneder)
viser en gennemsnitlig likviditet på 171,6 mio. kr. ved udgangen af august 2026 og forventes at
udgøre 170-175 mio. kr. ultimo 2026.
Likviditetsudviklingen fra 2022 til budget 2026 fremgår af figuren nedenfor:
*) Likviditet ultimo 2026 er estimeret medio september 2026.
Likviditeten i både 2026 og 2027 vil afhænge af forbrugsudviklingen i resten af 2026 samt
størrelsen af de overførte anlægsbeløb fra 2026 til 2027. Med udgangspunkt i budgetaftalen for
2027 og et forventet kassetræk på 6,4 mio. kr. i 2027 skønnes likviditeten ultimo 2027 at blive
lidt lavere end niveauet ultimo 2026, det vil sige i niveauet 160-170 mio. kr.
Rammeaftaler
Der kan indgås en rammeaftale mellem Kommunalbestyrelsen og afdelinger/institutioner i
Stevns Kommune. Lederen på området kan disponere inden for og mellem de
aktivitetsområder, der hører under rammeaftalen. Tilsvarende kan lederen disponere mellem
løn og øvrige driftsudgifter inden for rammeaftalens budget, forudsat at de politiske mål,
lovgivningen og aftaler bliver overholdt. Budgetrammerne godkendes i forbindelse med
budgettet og justeres efter godkendte styringsprincipper på områderne, herunder for eksempel
ressourcetildelingsmodellerne på skoleområdet og i ældreplejen.
Oversigt over områder med rammeaftaler i 2027 er vedhæftet som bilag til sagsfremstillingen.
Økonomiske konsekvenser og finansiering
Budgetaftalen medfører et træk på kassebeholdningen på 6,4 mio. kr. i 2027 og 0,1 mio. kr. i
2028. For hele budgetperioden er der et træk på kassebeholdningen på 7,3 mio. kr.
Kilde: Stevns Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet torsdag 1. oktober 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.