Besluttet 21. oktober, Økonomiudvalget, Stevns
Status på Rammeaftalen på social- og specialundervisningsområdet 2025-2026 – Orientering
Med denne sag orienteres om Stevns Kommunes arbejde med Rammeaftale Sjælland på voksenområdet. Sagen har særligt fokus på, hvordan de fælles principper bruges i den daglige praksis til at følge borgernes indsatser, håndhæve aftaler og understøtte udgiftsstyringen på det specialiserede socialområde.
Kort fortalt
- Hvem
- Økonomiudvalget, Stevns Kommune
- Hvornår
- Onsdag 21. oktober 2026
- Status
- Besluttet. Udvalget tager orienteringen til efterretning. Beskrivelse af sagen Rammeaftalen på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet danner rammen for samarbejdet mellem de 17 kommuner i Region Sjælland (RS17). Samarbejdet har til formål at understøtte høj faglig kvalitet, en bæredygtig økonomi og et tæt tværkommunalt samarbejde om de specialiserede tilbud.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Forvaltningen indstiller, at
1. status på Stevns Kommunes arbejde med Rammeaftalen på det specialiserede
socialområde og specialundervisningsområdet 2025-2026 tages til efterretning.
Beslutning fra Social, Sundhed og Kultur, den 6. oktober 2026, punkt 152:
Ikke tilstede: Tim Christensen (A)
Udvalget tager orienteringen til efterretning.
Beslutning fra Familier, Børn og Læring, den 7. oktober 2026, punkt 126:
Ikke tilstede: Emil Larsen (C)
Udvalget tager orienteringen til efterretning.
Beslutning
Udvalget tager orienteringen til efterretning.
Beskrivelse af sagen
Rammeaftalen på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet danner
rammen for samarbejdet mellem de 17 kommuner i Region Sjælland (RS17). Samarbejdet har
til formål at understøtte høj faglig kvalitet, en bæredygtig økonomi og et tæt tværkommunalt
samarbejde om de specialiserede tilbud. Rammeaftalen for 2025-2026 fastlægger fælles mål
og fokusområder for kommunernes samarbejde og danner grundlag for den løbende
koordinering og udvikling af området. Aftalen har tre fokusområder i 2025-2026, som er:
rette indsatser og tilbud til borgeren
styrket sektorsamarbejde på socialpsykiatri- og handicapområdet
børn og unges mistrivsel med fokus på en tidligere og forebyggende indsats.
Rammeaftalen har et stort fokus på at nedbringe udgifterne på det specialiserede område.
Udgiftsstyringen sker flere steder i et borgerforløb: før et tilbud købes, når kontrakt og takst
fastlægges, ved den løbende opfølgning og gennem planlægning af kapacitet. Der er i regi af
RS17 udarbejdet fælles aftaler mellem de 17 kommuner for at styrke udgiftsstyringen.
Rammeaftalen dækker både børne- og ungeområdet samt social- og psykiatriområdet for
voksne. Forvaltningen har udarbejdet en status på de enkelte initiativer, som er vedlagt sagen.
Voksenområdets overordnede bemærkninger til statussen
Rette indsatser og tilbud til borgerne
Fokusområdet bygger på fælleskommunale principper om kontrakter og takster, døgn- og
botilbud samt kvalitet. Stevns Kommune anvender standardkontrakter og indgår ikke aftaler om
pladser uden en kontrakt. Afvigelser i ordlyd eller fortolkning bliver meldt til rammesekretariatet.
Det har i konkrete tilfælde tydeliggjort aftalerne mellem kommunerne. Kontrakterne fastlægger
også opfølgning og måling af progression. I 2026 er der desuden ansat en sagsbehandler, som
skal hjælpe borgere videre fra forsorgshjem, krisecentre og midlertidige botilbud.
Ved køb af botilbud undersøger rådgiverne først, om et offentligt tilbud kan dække borgerens
behov. Ellers bruges RS17's fælles postkasse. Henvendelser fra andre kommuner sendes
også til Stevns Kommunes botilbud, så ledig kapacitet kan bruges. Postkassen giver få
konkrete match, men skaber viden om manglende kapacitet. Taksterne på kommunens
botilbud viser de timer og indsatser, der betales for. Ved status beskrives borgerens aktuelle
støttebehov, så sammenhængen mellem indsats og takst kan vurderes. Takststigninger over 5
procent indberettes til Socialtilsyn Øst, men Stevns Kommune oplever endnu ikke en tydelig
effekt. Kapaciteten på Brohøj blev planlagt med Faxe og Køge Kommuner ud fra det samlede
behov.
Styrket sektorsamarbejde
Socialpsykiatrien holder faste møder med distriktspsykiatrien om konkrete borgerforløb og har
ugentlige samtaler med psykiatriens sengeafsnit. Begge botilbud har fast tilknyttede læger og
samarbejder med behandlingspsykiatriens botilbudsteam. Forvaltningen oplever, at
samarbejdet forebygger indlæggelser og bidrager til et stabilt støtteniveau. Medarbejderne
gennemfører desuden fire diplommoduler i recoveryorienteret rehabilitering og opkvalificeres
løbende i tidlig opsporing. Det understøtter en kvalificeret og sammenhængende indsats.
Børn og unges mistrivsel
Voksenområdet bidrager gennem Ungevejen og Ungeværestedet. Ungevejen tilbyder opstart
inden for en uge og op til fem samtaler. De unge oplever generelt øget trivsel efter forløbet.
Ungeværestedet giver unge, som ikke kan deltage i almene tilbud, mulighed for at lykkes i
sociale fællesskaber.
Udeståender og opmærksomhedspunkter
Rammeaftale Sjælland mangler fortsat en fælles sagsproces, kvalitetsmodel og redskaber til at
sammenligne resultater.
Voksenområdets vurdering
Stevns Kommune har implementeret de dele af rammeaftalen, som kan omsættes lokalt.
Forvaltningen vurderer, at initiativerne kan bidrage til at begrænse udgifterne og bør
videreføres. Opfølgningen vil især rette sig mod dobbeltdiagnoseområdet og de fælles
kvalitetsredskaber.
Børne- og ungeområdets overordnede bemærkninger til statussen
På børne- og ungeområdet arbejdes der aktivt med de fokusområder, som er fastlagt i
Rammeaftale Sjælland (RS17). Der er igangsat en række indsatser, men flere områder er
fortsat under udvikling, og den fulde implementering er endnu ikke nået.
På myndighedsområdet arbejdes der med implementering af fælles kontrakt- og
kvalitetsprincipper. Der er etableret systematisk brug af standardkontrakter på en række
indsatser jævnfør § 32, men der er fortsat fokus på blandt andet fuld implementering af
standardkontrakter på familieplejeområdet samt øget anvendelse af fælleskommunale
redskaber og arbejdsgange.
På tilbudsområdet bidrager kommunens eget børne- og ungehjem, Magnoliegården, til den
fælles kommunale kapacitet og deltager i forskningsprojekter med fokus på anbragte børn og
unges udvikling og skolegang.
Forebyggelse af mistrivsel blandt børn og unge er et centralt fokusområde. Stevns Kommune
deltager i STIME-samarbejdet med børne- og ungdomspsykiatrien i forbindelse med indsatser i
det lettilgængelige behandlingstilbud for børn og ungne i psykisk mistrivsel, og der er endvidere
et særligt fokus på at styrke indsatserne overfor psykisk mistrivsel og skolefravær; herunder
gennem udviklingsarbejde i regi af kommunens § 17, stk. 4-opgaveudvalg på børneområdet.
På skoleområdet er der igangsat flere udviklingstiltag; herunder etablering af SA-klasser,
udvikling af mellemformer og implementering af en ny tildelingsmodel. Der arbejdes desuden
med udvikling af en ny visitationsmodel, som skal understøtte, at flere børn kan trives og
deltage i almenmiljøer samtidig med, at behovet for segregerede tilbud på sigt reduceres.
Derudover følger Stevns Kommune det fælleskommunale arbejde i KS17-regi med at styrke
familieplejeområdet og afventer kommende anbefalinger på de fælles initiativer.
Børne- og ungeområdets vurdering
Børne- og ungeområdet har fokus på tidlig forebyggelse, styrkelse af indsatsen over for børn
og unge i mistrivsel samt udvikling af lokale tilbud og mellemformer, der kan understøtte flere
børn i almenmiljøet. Der arbejdes samtidig med en ny visitationsmodel og en mere bæredygtig
anvendelse af ressourcer på specialområdet.
Området er fortsat ikke i mål med alle udviklingsinitiativer. Særligt er der behov for en mere
systematisk anvendelse af fælleskommunale redskaber, øget kendskab til kommunale tilbud
på tværs af kommunegrænser, fuld implementering af standardkontrakter på
familieplejeområdet samt afdækning elementerne i en ny honoreringsmodel på
plejefamilieområdet. Ledelsen på myndighedsområdet vil have fokus på at udbrede
kendskabet til og anvendelsen af de fælleskommunale redskaber og styrke viden om
kommunale tilbud på tværs af kommunerne, som bl.a. kan indhentes via fællespostkassen. I
forhold til plejefamilieområdet afventes fælleskommunale initiativer vedrørende ny
honoreringsmodel. Myndighedsområdet vil i løbet af efteråret igangsætte en proces med at
afdække mulighederne for indførelse af denne samt sikre, at arbejdet med standardkontrakter
på plejefamilieområdet også tilvejebringes. Området vil endvidere sammen med kommunens
kontraktforhandler have en opmærksomhed på at indberette udgiftsstigninger på over 5 % til
Socialtilsynet, hvis sådanne erfares.
Retsgrundlag
Lov om social service § 6, bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på
det almene ældreboligområde samt folkeskolelovens § 47 og lov om specialundervisning for
voksne § 6 h.
Økonomiske konsekvenser og finansiering
Ikke relevant for sagen.
Kilde: Stevns Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet onsdag 21. oktober 2026, punkt 10. Læs den originale sag hos kommunen.