Stevns
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKøgeLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsTårnbyVallensbækViborgVordingborgAlle kommuner

Besluttet 21. oktober, Økonomiudvalget, Stevns

Velkomstklasserne - Beslutning

Den nuværende organisering af kommunens velkomstklasser indebærer en række udfordringer, herunder flere daglige skift for særligt de yngste elever. Transport mellem skole og SFO samt udfordringer i forbindelse med elevernes overgang til distriktsskolerne.

Skoler og børn

Kort fortalt

Hvem
Økonomiudvalget, Stevns Kommune
Hvornår
Onsdag 21. oktober 2026
Status
Besluttet. Økonomiudvalget anbefaler Udvalget for Familie, Børn og Lærings indstilling. Beskrivelse af sagen De tre modeller kort fortalt Model A – Styrket central modtageenhed Hotherskolen. Modellen samler de specialiserede DSA-kompetencer ét sted og giver mulighed for en intensiv sprogindsats, inden eleverne overgår til almenundervisningen. Model B – Delvis decentralisering klasse starter på deres distriktsskole med DSA-understøttelse, mens elever i 7.-9. klasse modtager undervisning i et centralt tilbud.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Høringen viser forskellige perspektiver på den fremtidige organisering og peger ikke
entydigt på én model. Alle tre modeller rummer forskellige styrker og udfordringer.
Forvaltningen vurderer derfor, at valget af den fremtidige organisering beror på en politisk
afvejning af hensynet til specialiseret faglighed, lokal tilknytning og sammenhæng i
elevernes skoleforløb.
Forvaltningen indstiller, at:
1. udvalget tager høringssvarene til efterretning, og
2. udvalget på baggrund af sagsfremstillingen og høringssvarene træffer beslutning om,
hvilken model der skal danne grundlag for den fremtidige organisering af
undervisningen for nyankomne elever i Stevns Kommune.
3. Ved model B og C indarbejdes de decentrale midler i den nye
ressourcetildelingsmodel på almen og fordeles til skolerne efter de nye kriterier.
Beslutning fra Familier, Børn og Læring, den 7. oktober 2026, punkt 123:
1. Udvalget drøftede og tog høringssvarene til efterretning. Udvalget besluttede at
sende et svar til høringsparterne.

2. Udvalget anbefaler, at model B skal danne grundlag for den fremtidige organisering
ud fra hensyn til nærhed, fritidsaktiviteter, fællesskab og forældresamarbejde. Det
konstateres samtidig, at der er DSA-kompetencer (dansk som andetsprog) på alle
skoler, og det er en forudsætning for beslutningen, at der er tilstrækkelig faglighed på
alle skoler. Udvalget ønsker en opfølgning med en tydelig plan for indfasning af
modellen, inkl. sikring af fagligheden.
3. Udvalget anbefaler indstillingen.

Økonomi

Den nuværende tildeling til velkomstklasserne er 2,9 mio. kr., heraf ca. 1,8 mio. kr. til
indskoling/mellemtrin og ca. 1,1 mio. kr. til udskoling (helårsvirkning). Herudover er der udgifter
til transport af elever.
Der er ingen ændringer i tildelingen eller udgifter til transport i model A.
I model B vil ca. 1,8 mio. blive overført fra velkomstklasserne til almen på de tre folkeskoler og i
model C vil hele budgettet på 2,9 mio. kr. blive overført. Forvaltningen anbefaler, at decentrale
midler til almen indarbejdes i den nye tildelingsmodel, sådan at det samlede budget i modellen
forhøjes og fordeles på de tre skoler efter de besluttede kriterier.
I model B og C må forventes en mindreudgift på befordring af elever, som ikke kan estimeres
på nuværende tidspunkt, da der er samkørsel af elever.

Høring
De tre modeller har været i høring hos relevante høringsparter. De indkomne høringssvar er
sammenfattet i sagsfremstillingen og vedlagt sagen som bilag.

Retsgrundlag

Bekendtgørelse om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog.

Økonomiske konsekvenser og finansiering
Sagen medfører ingen samlede økonomiske konsekvenser på tildelingen til velkomsteleverne.
Der må forventes en mindreudgift på befordring af elever, som indarbejdes i kommende
budgetopfølgninger.

Beslutning

Økonomiudvalget anbefaler Udvalget for Familie, Børn og Lærings indstilling.

Beskrivelse af sagen
De tre modeller kort fortalt
Model A – Styrket central modtageenhed
Nyankomne elever modtager som udgangspunkt undervisning i velkomstklasser på
Hotherskolen. Modellen samler de specialiserede DSA-kompetencer ét sted og giver mulighed
for en intensiv sprogindsats, inden eleverne overgår til almenundervisningen.
Model B – Delvis decentralisering
Nyankomne elever i 0.-6. klasse starter på deres distriktsskole med DSA-understøttelse, mens
elever i 7.-9. klasse modtager undervisning i et centralt tilbud. Modellen kombinerer de yngste
elevers tidlige tilknytning til distriktsskolen med et specialiseret tilbud til de ældste elever.
Model C – Decentral organisering
Alle nyankomne elever starter på deres distriktsskole og modtager basisundervisning i dansk
som andetsprog som en del af deres skoleforløb. De specialiserede kompetencer og
ressourcer skal dermed være tilgængelige på alle skoler.

Der er modtaget høringssvar fra skolebestyrelser, medarbejdere, faglige organisationer og
fagpersoner.
Høringssvarene peger ikke entydigt på én model. Der er anbefalinger af både model A og
model B, mens der generelt er større forbehold over for model C. Et fagligt høringssvar
anbefaler ikke en bestemt model, men beskriver fordele, udfordringer og kompetencebehov
ved alle tre modeller.
De høringsparter, der anbefaler model A, lægger særligt vægt på at samle de specialiserede
kompetencer inden for dansk som andetsprog. En central organisering vurderes at give
mulighed for en intensiv sprogindsats, et stærkt fagligt miljø og en tryg ramme for elever med
forskellige sproglige, faglige og personlige forudsætninger. Der peges samtidig på, at den
nuværende model kan justeres, så transport og antallet af skift reduceres.

De høringsparter, der anbefaler model B, lægger særligt vægt på de yngste elevers tidlige
tilknytning til distriktsskolen. Det fremhæves, at eleverne får færre skift og mindre transport og
fra begyndelsen kan opbygge relationer til deres klassekammerater, skole og lokale
fællesskab. Samtidig fastholdes et centralt og specialiseret tilbud til eleverne i udskolingen.
På tværs af høringssvarene er der fokus på betydningen af stærke kompetencer inden for
dansk som andetsprog. Ved en mere decentral organisering peges der særligt på behovet for
kompetenceudvikling, DSA-vejledning og adgang til specialiserede ressourcepersoner på
skolerne. Der peges også på behovet for tilstrækkelige ressourcer og mulighed for at
understøtte elever med særlige behov.
Flere høringssvar fremhæver, at nyankomne elever har forskellige forudsætninger, og at
indsatsen derfor skal kunne tilpasses den enkelte elev. Der er forskellige vurderinger af, om
dette bedst sker gennem et centralt tilbud eller gennem en tidligere tilknytning til
almenundervisningen på distriktsskolen.
Model C møder generelt størst forbehold. Det handler særligt om de krav, en fuld
decentralisering vil stille til kompetencer og ressourcer på alle skoler, og om risikoen for at
svække den specialiserede DSA-indsats.
Samlet viser høringssvarene, at der på tværs er fokus på høj faglig kvalitet i DSA-indsatsen,
trygge og sammenhængende skoleforløb og mulighed for at tage højde for elevernes
forskellige behov. Forskellen i høringssvarene handler særligt om balancen mellem at samle
den specialiserede faglighed og at sikre eleverne en tidlig tilknytning til distriktsskolen.

Kilde: Stevns Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet onsdag 21. oktober 2026, punkt 9. Læs den originale sag hos kommunen.