Spring til indholdet
Stevns
Skift kommune
KøbenhavnStevnsAlle kommuner

På dagsordenen 3. november, Erhverv, Unge og Fritid, Stevns

Tildeling af anviste boliger - Beslutning

Stevns Kommune har modtaget Ankestyrelsens høring om mulig tilsynssag vedrørende kommunens kriterier for boligsocial anvisning. På den baggrund har Stevns Kommune revideret sine kriterier og arbejdsgange ift. tildeling af boliger efter et boligsocialt behov.

BoligerDet sociale

Kort fortalt

Hvem
Erhverv, Unge og Fritid, Stevns Kommune
Hvornår
Tirsdag 3. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet tirsdag 3. november 2026. Du finder dem på stevns.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at
1. udvalget beslutter at godkende de nye kriterier og arbejdsgange for tildeling af bolig
efter almenboligloven § 59

Beskrivelse af sagen
Ankestyrelsen udarbejdede i september 2025 en generel tilsynsudtalelse om kommunernes
kriterier for boligsocial anvisning. Konklusionerne i tilsynsudtalelsen beskriver at kommunerne
ikke på baggrund af de opstillede kriterier kan afvise en borger, der ikke opfylder en eller flere
af disse kriterier alene på den baggrund, men at kommunerne derimod skal foretage en
konkret og individuel vurdering, der tager borgerens samlede boligsituation i betragtning. I
udtalelsen hedder det:
at kommunen skal behandle alle ansøgninger om boligsocial anvisning fra borgere, der
har bopæl eller sædvanligvis opholder sig i kommunen. Kommunen kan således ikke
opstille kriterier, der begrænser visse borgere i at søge om boligsocial anvisning.
at kommunen skal foretage en konkret og individuel vurdering af borgerens ansøgning
om boligsocial anvisning. Kommunen kan derfor ikke lægge afgørende vægt på et enkelt
kriterium, ligesom der ikke kan opstilles ultimative kriterier.
at kommunen derfor alene kan lade spørgsmålet om forudsigeligheden af borgerens
boligproblem indgå i den samlede vurdering, så længe kriteriet ikke afskærer kommunen
fra at foretage det nødvendige skøn i forbindelse med behandlingen af ansøgningen.
Da der ikke er klage adgang ved afslag på boligsocial anvisning, kan en borger ikke klage,
såfremt borgeren bliver afvist. Derfor skal Ankestyrelsens tilsynsudtalelse ses som en ramme
for kommunernes anvisning. Ankestyrelsen vil ydermere følge op på, hvorvidt kommunerne
lever op til de retningslinjer der beskrives i tilsynsudtalelsen.

Gennemgang af og forslag til ændring
På baggrund af Ankestyrelsens tilsynsudtalelse har Stevns Kommune gennemgået de
eksisterende tildelings- og opskrivningskriterier samt kommunens brochure og
ansøgningsskema.
Der er herefter udarbejdet forslag til ændring af kriterierne og informationsmaterialet.
Formålet med ændringerne er blandt andet at sikre, at kriterierne ikke fremstår som ultimative
enkeltstående betingelser, men som forhold, der kan have væsentlig betydning for den
samlede vurdering af borgerens situation.
I det nye forslag er det derfor beskrevet, at der skal være et boligsocialt behov, og at
ansøgningen skal behandles efter en konkret og individuel vurdering.
De kriterier Stevns Kommune tager udgangspunkt i er:
om borgeren har bopæl i Stevns Kommune,
hvordan borgeren selv er aktiv boligsøgende,
om der er tale om et akut opstået boligproblem, som ikke har været til at forudse,
om der er behov for genhusning efter kondemnering.
Derudover kan blandt andet hjemløshed, væsentligt nedsat fysisk eller psykisk
funktionsniveau, ophold på krisecenter eller forsorgshjem samt det forhold, at borgeren er enlig
med hjemmeboende børn under 18 år, have betydning for den samlede vurdering.
Stevns Kommune vil i forbindelse med implementeringen sikre, at de endeligt vedtagne
kriterier og relevant information om den boligsociale anvisning er tilgængelige på kommunens
hjemmeside. Som en del af implementeringen arbejder kommunen desuden på at etablere en
digital selvbetjeningsløsning, hvor borgere kan udfylde og indsende en ansøgning om
boligsocial anvisning. For borgere, som ikke er digitale eller har behov for en anden adgang til
ansøgningen, vil der samtidig være mulighed for at benytte en papirblanket. Kommunen vil
således at sikre, at alle borgere har mulighed for at søge om boligsocial anvisning uanset
deres digitale forudsætninger.

Retsgrundlag
Almenboligloven § 59: "Den almene boligorganisation skal efter kommunalbestyrelsens
bestemmelse stille indtil hver fjerde ledige almene familiebolig til rådighed for
kommunalbestyrelsen til løsning af påtrængende boligsociale opgaver i kommunen. Anvisning
sker på baggrund af en vurdering af den boligsøgendes behov og beboersammensætningen i
den afdeling, den boligsøgende anvises til eller bor i på anvisningstidspunktet. Kommunen
betaler lejen (boligafgiften) fra det tidspunkt, fra hvilket den ledige bolig er til rådighed for
kommunalbestyrelsen, og indtil udlejning sker. Kommunen garanterer endvidere for
boligtagerens opfyldelse af kontraktmæssige forpligtelser over for boligorganisationen til at
istandsætte boligen ved fraflytning. Ændrer kommunen en beslutning om at råde over en bolig,
som ikke er udlejet, skal lejen (boligafgiften) dog ikke betales ud over det tidspunkt, hvorfra en
opsigelse ville have haft virkning.”

Retssikkerhedsloven § 9 stk1: "Pligten til at yde hjælp til en borger og afholde udgifterne hertil
påhviler handlekommunen, jf. dog §§ 9 b og 9 c. Handlekommunen er den kommune, hvor
borgeren har sin bopæl eller sædvanligvis opholder sig, jf. dog stk. 2-12 og § 9 a.”
CPR-Loven §6 stk 1: "Kommunalbestyrelsen skal i CPR registrere enhver på dennes bopæl i
kommunen, hvis vedkommende efter kapitel 4-6 skal være registreret her i landet. Ved bopæl
forstås det sted (bolig), hvor en person regelmæssigt sover, når denne ikke er midlertidigt
fraværende på grund af ferie, forretningsrejse, sygdom eller lignende, og hvor denne har sine
ejendele.”

Kilde: Stevns Kommune, Erhverv, Unge og Fritid, dagsorden fra mødet tirsdag 3. november 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.