På dagsordenen 3. november, Erhverv, Unge og Fritid, Stevns
Godkendelse af visionsplan for STRIC-området og igangsættelse af offentlig høring - Beslutning
Erhverv-, Unge- og Fritidsudvalget skal godkende visionsplanen for STRIC-området og sende planen i offentlig høring i 14 dage. Høringsperioden skal bidrage til den endelige færdiggørelse af planen inden politisk behandling i januar 2027.
Kort fortalt
- Forslaget
- Bilag 1: Visionsplan version 2.0
- Bilag 2: Visionsplan version 1.0
- Hvem
- Erhverv, Unge og Fritid, Stevns Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 3. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Forvaltningen indstiller, at
1. visionsplanen for STRIC-området godkendes og sendes i offentlig høring i perioden
3. december 2026 til 17. december 2026 men henblik på endelig godkendelse i det
nye år.
Beskrivelse af sagen
I forbindelse med budgetaftalen 2026 blev der afsat midler til udarbejdelse af en visions- og
udviklingsplan for området ved Strøby Idrætscenter og skole (STRIC) med henblik på at skabe
et samlet grundlag for den fremtidige udvikling af fritidsfaciliteter i området.
Der er i foråret og sommeren 2026 gennemført et omfattende visionsarbejde med bistand fra
ekstern rådgiver. Arbejdet har omfattet inddragelse af borgere og interessenter gennem kickoffforløb, workshops, møder, kortlægning af områdets eksisterende forhold samt udarbejdelse af
en samlet visionsplan for området. Første udkast til en Visionsplan (vedlagt) blev forelagt
kommunalbestyrelsen på et temamøde og mulighederne blev drøftet. På baggrund af disse
drøftelser har rådgiver udarbejdet version 2 af udkast til Visionsplan for STRIC området
(vedlagt som bilag), som foreslås sendt i høring.
Planen beskriver de overordnede visioner, udviklingsmuligheder og prioriteringer for STRICområdet og skal fungere som et strategisk pejlemærke for områdets videre udvikling.
Visionsplanen er ikke en anlægsbevilling eller et detaljeret projektgrundlag, men en langsigtet
retning for de kommende års udvikling.
Forvaltningen anbefaler, at visionsplanen sendes i offentlig høring i 14 dage. Høringen giver
foreninger, borgere, øvrige interessenter og samarbejdspartnere mulighed for at komme med
bemærkninger til planen.
Visionsplanen forventes præsenteret på et offentligt møde i området den 3. december 2026,
hvorefter høringsperioden gennemføres frem til den 17. december 2026. Høringssvar vil
herefter blive gennemgået og indarbejdet, hvor det vurderes relevant, med henblik på
udarbejdelse af den endelige version af visionsplanen.
Den endelige visionsplan forventes forelagt til endelig godkendelse den 26. januar 2027.
Med den endelige godkendelse vil Stevns Kommune have et samlet strategisk grundlag for
den fremtidige udvikling af STRIC-området, som efterfølgende kan danne afsæt for
prioriteringer, projektering og eventuelle fremtidige anlægsinvesteringer.
Til faciliteter i STRIC området er der i Stevns Kommunes anlægsbudget afsat i alt 17,5 mio. kr.
De 6 mio. kr. er afsat i 2026. Det er ikke er muligt at igangsætte fysiske anlægsaktivitet i år,
derfor forventes midlerne overført til 2027. Som konsekvens af dette er det, med vedtagelsen
af budget 2027-2030, besluttet at forskyde de resterende midler fra 2027 til 2028-2029. Der er
således afsat 6,5 mio. kr. i 2028 og 5 mio. kr. i 2029.
Der er med forslaget til Visionsplan ikke taget stilling til anvendelse af Stevns Kommunes
afsatte anlægsmidler. Hele eller dele af visionsplanens projekter vil kun kunne lade sig gøre,
hvis der findes eksterne midler til at supplere kommunens. Realisering af Visionsplanen vil alt
andet lige kræve et samarbejde med lokale foreninger og vil afhænge af betydelig fundraising.
- Bilag 1: Visionsplan version 2.0
- Bilag 2: Visionsplan version 1.0
Økonomiske konsekvenser og finansiering
Sagen har ingen økonomiske konsekvenser. Udgifterne til udarbejdelse af visionsplanen
dækkes af de 500.000 kr. der er afsat til formålet. Eventuelle fremtidige anlægsprojekter vil
kræve særskilt politisk behandling.
Kilde: Stevns Kommune, Erhverv, Unge og Fritid, dagsorden fra mødet tirsdag 3. november 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.