Struer
Skift kommune
KøbenhavnStruerAlle kommuner

Besluttet 11. august, Børne- og uddannelsesudvalget, Struer

Familierådgivningen - opgaver på det specialiserede børn og ungeområde (BU)

Formålet med sagen er at give børne- og uddannelsesudvalget et indblik i Familierådgivningens opgaver, ansvar og aktuelle udvikling på det specialiserede børn og ungeområde.

Skoler og børn

Kort fortalt

Hvem
Børne- og uddannelsesudvalget, Struer Kommune
Hvornår
Tirsdag 11. august 2026
Status
Besluttet. Punktet blev drøftet.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

ADMINISTRATIONEN INDSTILLER
at opgaverne på det specialiserede børn og ungeområde drøftes

Sagsfremstilling

Familierådgivningen har ansvar for at sikre, at børn og unge, som befinder sig i en udsat
position eller har behov for særlig støtte, får den nødvendige hjælp. Arbejdet tager afsæt i
Barnets Lov, Center for Børn og Unges børnesyn og kommunens børne- og ungepolitik.
Familierådgivningen modtager og behandler underretninger og henvendelser, afdækker og
vurderer støttebehov for børn og unge og træffer afgørelser om støttende indsatser og
anbringelser af børn og unge udenfor hjemmet.
Familierådgivningen arbejder med fokus på tidlig indsats, så børn og unges problemer
afhjælpes så tidligt og hurtigt som muligt med den mindst indgribende indsats. Dette sker med
løbende inddragelse af barnet og med udgangspunkt i barnets perspektiv, fordi alle børn skal
mødes med respekt for deres person og de har viden om sig selv og skal opleve at de kan
være med til at skabe mening i deres eget liv. Alle støttende indsatser skal være til barnets
bedste.
Ud over inddragelse af barnet tilrettelægges de støttende indsatser i tæt samarbejde med
forældrene samt kommunens dagtilbud, skoler, sundhedspleje, PPR og øvrige
samarbejdspartnere. Formålet er at understøtte barnets trivsel, udvikling, læring og muligheder
for at være med i et fællesskab.
De støttende indsatser kan bl.a. være støtte i hjemmet, behandling af barnet eller familien,
kontaktpersonstøtte til barnet eller familien og kompenserende ydelser til familier som har børn
og unge med nedsat funktionsevne.
Orienteringen vil omfatte en gennemgang af udviklingen på anbringelsesområdet samt de
økonomiske konsekvenser og styringsmæssige opmærksomhedspunkter, der knytter sig til
området.
Jens Birkmose og Mette Juulsgaard Langhoff deltager i behandling af punktet.

Beslutning

Punktet blev drøftet.
Plejefamilierådet ønskes drøftet på et senere tidspunkt.

Kilde: Struer Kommune, Børne- og uddannelsesudvalget, referat fra mødet tirsdag 11. august 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.