På dagsordenen 10. november, Ældre- og sundhedsudvalget, Struer
Orientering: Høringssvar til ny regional sundhedsplan i Region Midtjylland (ÆOS)
Region Midtjylland har udarbejdet en ny regional sundhedsplan, som nu sendes i høring. Den regionale sundhedsplan har to formål. Det ene er at præsentere den retning, regionsrådet vil sætte for udviklingen og omstillingen af sundhedsvæsenet i Region Midtjylland.
Kort fortalt
- Hvem
- Ældre- og sundhedsudvalget, Struer Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 10. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet tirsdag 10. november 2026. Du finder dem på struer.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Region Midtjylland har udarbejdet en ny regional sundhedsplan, som nu sendes i høring.
Den regionale sundhedsplan har to formål. Det ene er at præsentere den retning, regionsrådet
vil sætte for udviklingen og omstillingen af sundhedsvæsenet i Region Midtjylland. Det andet er
at give samarbejdspartnere og borgere et samlet overblik over Region Midtjyllands arbejde på
sundhedsområdet. Den regionale sundhedsplan består derfor af to dele:
en politisk del, som beskriver de politiske ambitioner og den ønskede retning for udvikling
og omstilling af sundhedsvæsenet
et plangrundlag, som beskriver det midtjyske sundhedsvæsen og henviser til
eksisterende planer og strategier.
De to dele udgør tilsammen det politiske og administrative grundlag for Region Midtjyllands
regionale sundhedsplan.
Rådgivning og høring
Den regionale sundhedsplan er resultatet af et forløb, hvor vi bl.a. har inddraget mødefora med
borgere og patientforeninger mv. I den forbindelse har Udvalg for Sundhedsplanlægning
løbende lagt linjerne for arbejdet med den regionale sundhedsplan, samt drøftet planens
indhold og givet input til dens videre udvikling.
Regionsrådet har den 28. oktober 2026 godkendt høringsversionen af den regionale
sundhedsplan, som nu sendes til Sundhedsstyrelsen med henblik på rådgivning forud for den
endelige godkendelse, jf. Sundhedsloven.
Herudover har regionsrådet besluttet at sende forslag til den regionale sundhedsplan i høring
hos en bred kreds. Høringsperioden strækker sig fra den 2. november 2026 frem til den 23.
november 2026.
Kilde: Struer Kommune, Ældre- og sundhedsudvalget, dagsorden fra mødet tirsdag 10. november 2026, punkt 10. Læs den originale sag hos kommunen.