Besluttet 24. juni, Kommunalbestyrelsen, Svendborg
Forslag til planlægning for Havneerhverv på Frederiksø, Svendborg
Direktionen indstiller til Plan- og Lokalsamfundsudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales, at godkende forslag til Kommuneplantillæg 2025.03. at godkende forslag til Lokalplan 706 for Havneerhverv – Frederiksø, Svendborg. at sende kommuneplantillæg 2025.03 og lokalplan 706 i offentlig høring i 10 uger. at der ikke afholdes borgermøde i høringsperioden.
Kort fortalt
- Hvem
- Kommunalbestyrelsen, Svendborg Kommune
- Hvornår
- Onsdag 24. juni 2026
- Status
- Besluttet. Godkendt. Der var afbud fra Pia Dam (A), Mette Askær (C), Arne Ebsen (F), Dorthe Ullemose (O) og Mustafa Diken (V). Som suppleant deltog Astrid Ejlersen (A), Anders Johansson (C), Lars Nissen (F), Carsten Drejer Madsen (O) og Freja Blegholm Hansen (V).
- Næste skridt
- Når planforslagene har været i offentlig høring, behandles de indkomne høringssvar. Giver høringssvarene anledning til ændringer, vil planerne blive tilrettet.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktionen indstiller til Plan- og Lokalsamfundsudvalget, at det overfor Økonomiudvalget
og Kommunalbestyrelsen anbefales,
at godkende forslag til Kommuneplantillæg 2025.03.
at godkende forslag til Lokalplan 706 for Havneerhverv – Frederiksø, Svendborg.
at sende kommuneplantillæg 2025.03 og lokalplan 706 i offentlig høring i 10 uger.
at der ikke afholdes borgermøde i høringsperioden.
Baggrund
Den 3. februar 2026 prioriterede og besluttede Plan- og Lokalsamfundsudvalget at igangsætte
planlægningen. Beslutningen var enstemmig.
Planforslagene omfatter:
- et tillæg til kommuneplanen (Bilag 1. Kommuneplantillæg 2025.03) og
- en lokalplan (Bilag 2. Lokalplan 706 for Havneerhverv – Frederiksø, Svendborg).
Værftet Petersen & Sørensen, vækster og har fået et kontinuerligt behov for at udvide deres
arealer og anvende beddingen for at løse deres opgaver.
Beddingen er i øjeblikket ubebygget og den gældende lokalplan 598 giver ikke mulighed for
bebyggelse i beddingen ej heller at kunne anvendes til tungt erhverv.
Planlægningens indhold
Kommuneplantillæg
Forslaget til Kommuneplantillæg 2025.03 skal muliggøre gennemførelsen af Lokalplan 706.
Kommuneplantillægget ændrer retningslinjen for de bærende bevaringsværdier for kulturmiljøet
“Værftshavnen på Frederiksø”. Den bærende bevaringsværdi ”det ubebyggede areal omkring
beddingen” aflyses, da der allerede tidligere er givet tilladelse til bygninger på arealerne
omkring beddingen, som derfor ikke længere fremstår som ubebyggede.
Den hal, som ønskes muliggjort, kan blive så stor, at området ikke længere vil opleves som
ubebygget – særligt set i sammenhæng med det eksisterende byggeri. For at undgå tvivl om
de gældende planforhold ophæves derfor denne bevaringsværdi.
Derudover ændrer kommuneplantillægget afgrænsningen at to kommuneplanrammer.
Planområdet overgår fra ramme 01.01.E3.989 – Erhvervsområde Frederiksø til ramme
01.01.E5.481 – Erhvervsområde Frederiksøen.
Ramme 01.01.E5.481 giver mulighed for havneerhverv samt byggeri med en maksimal højde
på 20 meter.
Lokalplan
Formålet med lokalplanen er at muliggøre havneerhverv inden for planområdet og at der kan
arbejdes med store fartøjer.
For at havneerhvervet kan anvende beddingen året rundt, sikre et godt arbejdsmiljø og
overholde gældende støjgrænser skal lokalplanen give mulighed for opførelse af en lukket
bygning med en højde på op til 20 meter i beddingen. Herudover gives mulighed for tekniske
anlæg oven på bygningen.
Da lokalplanen giver mulighed for et meget stort byggeri, stiller lokalplanen krav til, at den nye
hal får en bearbejdet facade, på de facader, der vender mod nord og vest.
Endelig er det et formål at fastholde det eksisterende antal parkeringspladser, inden for
lokalplanområdet og samtidig muliggøre etablering af yderligere parkering i konstruktion.
Det er et krav, at der i forbindelse med ibrugtagning af byggeri i beddingen etableres nye bilog cykelparkeringspladser. Kravet stilles for at sikre, at parkeringskapaciteten svarer til den
forventede vækst i antallet af medarbejdere. Parkering skal som udgangspunkt etableres på
egen grund.
Da lokalplanområdet er afgrænset til kun at omfatte beddingen og den eksisterende
parkeringsplads inden for virksomhedens område, er det kun muligt at tilvejebringe flere
parkeringspladser inden for lokalplanområdet ved at etablere parkering i konstruktion.
Der kan søges dispensation fra bestemmelsen, såfremt de nødvendige parkeringspladser kan
tilvejebringes på et nærliggende areal (aftalen skal tinglyses), eller hvis Kommunalbestyrelsen
tillader erstatningsparkering mod indbetaling til kommunens parkeringsfond.
Foran beddingen og uden for lokalplanområdet er der etableret 10 offentlige parkeringspladser
på kommunens arealer. For at sikre adgang til beddingen og den nye hal vil det være en
forudsætning at 5-10 af de offentlige parkeringspladser nedlægges. Administrationen har
vurderet, at der ikke er forhold, som hindrer nedlæggelsen, og at nedlæggelsen ikke er i strid
med de strategiske intentioner, herunder parkeringsstrategien. Nedlæggelse af
parkeringspladser besluttes administrativt, men med orientering af det relevante politiske
udvalg.
Offentlighedens inddragelse
Høringsperioden skal min. være 8 uger, pga. at høringsperioden ligger hen over sommerferien,
anbefales det at forlænge høringen med yderligere 2 uger.
Det vurderes, at der ikke er behov for afholdelse af borgermøde i høringsperioden, da
lokalplanområdet omfatter et mindre område ved værftet på Frederiksø.
Videre proces
Når planforslagene har været i offentlig høring, behandles de indkomne høringssvar. Giver
høringssvarene anledning til ændringer, vil planerne blive tilrettet.
Kommunalbestyrelsen vil få forelagt alle høringssvar samt administrationens anbefalinger til
tilretning i forbindelse med den endelige vedtagelse af planerne.
De vedtagne planer offentliggøres herefter og træder i kraft.
Byggeri i skel
Lokalplanen giver mulighed for byggeri i skel. For at kunne realisere byggeri i skel kræves der
indgåelse af en aftale med nabogrundejer (Svendborg Kommune) om et byggeretsligt skel.
Aftalen kan indeholde vilkår for anvendelsen af naboarealerne, som kommunen som grundejer
er villig til at acceptere. Det kan eksempelvis være krav om friholdelse af kommunale arealer
for at muliggøre et byggeretsligt skel. Det er uvist om en sådan aftale kan påvirke
affaldsgården og de offentlige parkeringspladser. Et byggeretsligt skel skal tinglyses.
Vilkårene for aftalen er endnu ikke fastlagt og er ikke reguleret i lokalplanen. Petersen &
Sørensen er ansvarlig for at fremlægge et udkast til vilkår, som kommunalbestyrelsen skal
beslutte om de vil acceptere.
Kan der ikke opnås en aftale, kan lokalplanen muligvis ikke udnyttes i sit fulde omfang.
Miljøvurdering
Administrationen har gennemført en miljøscreening af planforslagene.
Konklusionen er, at planerne ikke forventes at have en væsentlig indvirkning på miljøet. Der er
derfor ikke udarbejdet en egentlig miljøvurdering.
Screeningsafgørelsen offentliggøres samtidig med planforslagene.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Udgifter i forbindelse med planlægningen og udfærdigelsen af forslag til kommuneplantillæg og
lokalplan varetages af Svendborg Kommune og afholdes indenfor Byg & Byudviklings
eksisterende rammer.
De offentlige parkeringspladser er ikke fuldt udnyttet på Frederiksø, så der forventes ikke en
reduceret indtænkt, hvis der nedlægges parkeringspladser. Dog reduceres de fremtidige
indtægtsmuligheder fra parkeringsbilletter ved en eventuel fuld udnyttelse.
Planlægningen understøtter udvikling af havneerhverv på Frederiksø.
CO2-Konsekvensvurdering
Planloven giver ikke mulighed for at stille krav til ny bebyggelses CO2-påvirkning.
Byggelovgivningen stiller dog krav til dokumentation af ny bebyggelses forbrug af CO2ækvivalenter.
Realiseringen af byggeriet vil medføre en CO2-påvirkning, som afhænger af valg af
konstruktion og materialer. Det forventes, at der vil blive anvendt stål og beton, hvilket er
forbundet med en betydelig CO2-udledning.
Lovgrundlag, planer, politikker og strategier
Planloven
Kommuneplanen 2025-2037 – Kulturmiljø og kommuneplanrammer 01.01.E3.989 og
Udviklingsplan for Fremtidens Havn 2025
Sagen afgøres i
Kommunalbestyrelsen
Behandling i Plan- og Lokalsamfundsudvalget 2. juni 2026
Indstillingen blev godkendt.
Behandling i Økonomiudvalget 16. juni 2026
Indstilles.
Der var afbud fra Pia Dam (A) og Henrik Nielsen (C). Som suppleanter deltog John Arly
Henriksen (A) og Mette Askær (C).
Beslutning
Godkendt.
Der var afbud fra Pia Dam (A), Mette Askær (C), Arne Ebsen (F), Dorthe Ullemose (O) og
Mustafa Diken (V). Som suppleant deltog Astrid Ejlersen (A), Anders Johansson (C), Lars
Nissen (F), Carsten Drejer Madsen (O) og Freja Blegholm Hansen (V).
Kilde: Svendborg Kommune, Kommunalbestyrelsen, referat fra mødet onsdag 24. juni 2026, punkt 13. Læs den originale sag hos kommunen.