Svendborg
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Besluttet 24. juni, Kommunalbestyrelsen, Svendborg

Renovering af Skonnerten Fylla

Direktionen indstiller til Økonomiudvalget at indstille til Kommunalbestyrelsen: at der tages stillingen til ansøgningen og i givet fald finansiering af tilskuddene på i alt 1.452.000 kr. Tilskuddene gives under forudsætning af, at de to andre stiftende kommuner ligeledes giver de anførte tilskud.

Kort fortalt

Hvem
Kommunalbestyrelsen, Svendborg Kommune
Hvornår
Onsdag 24. juni 2026
Status
Besluttet. Godkendt oversendt til budgetforhandlingerne. Der var afbud fra Pia Dam (A), Mette Askær (C), Arne Ebsen (F), Dorthe Ullemose (O) og Mustafa Diken (V). Som suppleant deltog Astrid Ejlersen (A), Anders Johansson (C), Lars Nissen (F), Carsten Drejer Madsen (O) og Freja Blegholm Hansen (V).
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktionen indstiller til Økonomiudvalget at indstille til Kommunalbestyrelsen:
at der tages stillingen til ansøgningen og i givet fald finansiering af tilskuddene på i
alt 1.452.000 kr. Tilskuddene gives under forudsætning af, at de to andre stiftende
kommuner ligeledes giver de anførte tilskud.
At såfremt ansøgningen ønskes fremmet udarbejdes anlægstema, der indgår i den
almindelige prioritering der oversendes til budgetforhandlingerne for 2027.

Sagsfremstilling

Fylla Fonden har ansøgt Svendborg Kommune, Faaborg-Midtfyn Kommune og Ærø Kommune
om støtte til renovering af Fylla. Der ansøges om en støtteerklæring og tilskud til
projektomkostninger og selve renoveringen, som er beskrevet i sagsfremstillingen.
Fylla Fonden er stiftet af Svendborg, Faaborg-Midtfyn og Ærø kommuner i 2007, i forbindelse
med de 3 kommuner overtog Skonnerten Fylla fra Fyns Amt.
Fondens bestyrelse består af de tre stiftende kommuners borgmestre, samt et fjerde medlem,
med relation til det maritime miljø.
Fylla er en tremastet træskonnert som er mere end 100 år gammelt. Skibet blev i 1979 købt af
Fyns Amt og ombygget til et lejrskoleskib.
Skibet og fondens formål er at bevare Fylla som et socialpædagogisk, undervisningsmæssigt
og kulturelt tilbud i det maritime liv i Det sydfynske øhav, ved drift og udlejning af skibet på
forretningsmæssige vilkår. Det er desuden fondens formål at bevare Fylla som kulturinstitution
og kulturværdi i Det sydfynske øhav.
Skibet sejler hovedsageligt med elever fra søfartsuddannelser, elever fra skoler, pædagogiske
opholdssteder, og børn i udsatte positioner f.eks. Red Barnet, og er der plads privat charter. På
skibet lærer eleverne at være sammen i et fællesskab, hvor alle har deres opgaver. Der er
samtidig undervisning i sømandskab, viden om det sydfynske øhav, samt om havmiljø og
følgerne.
Fylla er godkendt af Børne- og Undervisningsministeriet, og modtager et årligt tilskud til driften
som undervisningsskib.De tre kommuner yder normalt ikke tilskud til Fylla Fonden. Der er dog i

2024 ydet et ekstraordinært driftstilskud for 2024-2026.
Fylla står overfor en stor renovering med et bevillingsgrundlag på 50 mio. kr., desuden
arbejdes med et undervisningskoncept ”Øhavets klasseværelse” som skal kunne underbygge
formålet med skibets fremtidige drift.
Finansiering af renoveringen
Der arbejdes med finansiering gennem fondsansøgninger til renovering af Fylla.
Fonden anmoder de tre kommuner om:
3. mio. kr. til medfinansiering af renoveringen.
450.000 kr. til forprojekt som anvendes til kvalitetssikring af renovering af Fylla, samt til
yderligere afklaring og konkretisering af skibets fremtidige virke blandt andet ӯhavets
klasseværelse”

Skibet er vurderet til at kunne sejle de kommende to sæsoner, 2026 og 2027, hvorefter der vil
være behov for omfattende investeringer i vedligehold for at sikre fortsat forsvarlig
sejldygtighed set i forhold til sejlads med børn og unge.
Såfremt Svendborg kommune vælger at indgå i finansieringen, er der samtidig taget stilling til
at godkende støtteerklæring til fondsansøgninger.
Øhavets klasseværelse
Skonnerten Fylla har de sidste tre år udviklet sig til et nyt og forskningsbaseret lærings- og
trivselsmiljø. Det er sket gennem det nye undervisningsformat ”Under Øhavet” som over 1.000
folkeskoleelever og lærere har gennemført.
Nationalt fremstår ”Under Øhavet” som et konkret bud på fremtidens skole, hvor høj faglighed
kombineres med gejst og engagement gennem oplevelsesbaseret undervisning. Projektet
følges af forsker Martin H. Lund - Laugesen fra CUHRE (Elite Centre for Understanding Human
Relations ships with the Environment) på SDU som laver didaktisk forskning om ”kultiveret vild
natur – og om børn og unges læring i naturen.
Læringsforløbet Under Øhavet er udtaget til ”UNESCO Best Practice” og distribueres på deres
globale platforme og der arbejdes på at implementere Under Øhavet på historiske skibe verden
over, for bevarelse af en levende kulturarv, for at skabe naturejerskab, miljøbevidsthed,
handlekraft og læring hos unge i dag.
Under Øhavet har givet ny viden, som kan bruges i andre læringsforløb som fx dansk,
matematik mv. Rederiet Fylla, geopark-sekretariatet med flere har derfor taget kontakt til
virksomheder, der udarbejder undervisningsmaterialer til den danske folkeskole, yderligere
forskere med flere for at afdække opbakningen og mulighederne, for at hente gevinsterne fra
Under Øhavet til gavn for i første omgang de sydfynske skoler, men naturligvis også så alle
landets folkeskoler på sigt også kan få gavn af de nye undervisningsforløb. De nye
undervisningsforløb som vil skabe øget læring, øget trivsel og betyde kommunale besparelser

til særlig specialundervisning, kalder vi som paraply Havets Klasseværelse(r), der vel at mærke
ikke ”kun” skal foregå på skibet Fylla, men også vil ske i et før- og efterforløb, hvor der både
indgår analoge og digitale undervisningsmaterialer og forløb. På sigt vil andre
bevaringsværdige skibe også kunne indgå og bringes i anvendelse. Det sydfynske er
midlertidig Fylla. Havets klasseværelse er nærmere beskrevet i ansøgningen fra Fylla Fonden,
som er vedlagt som bilag.

Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Renoveringen af skonnerten Fylla forventes at koste 50. mio. kr., hvilket er en forudsætning for
realiseringen af Ø-havets Klasseværelse.
Fonden Fylla har anmodet de 3 stiftende kommuner om at yde et samlet tilskud på 450.000 kr.
til projektomkostninger, samt et samlet tilskud på 3 mio. kr som medfinansiering af
renoveringen af Fylla. Det giver et samlet tilskud fra kommuner på 3.450.000 kr.
Den kommunale medfinansiering foreslås fordelt mellem de tre kommuner efter følgende
model.
Der arbejdes med en løsning hvor halvdelen af udgiften dækkes med 1/3 del til hver kommune
og resten fordeles pr. indbygger.
Projektomkostninger
Svendborg Kommune

Faaborg-Midtfyn Kommune

Ærø Kommune

I alt

Kommunal medfinansiering af renovering af Fylla
Svendborg Kommune

Faaborg-Midtfyn Kommune

Ærø Kommune
I alt

Finansiering kan ske på flg. måde:
Der laves budgetforslag til budgetforhandlingerne for 2027.

Lovgrundlag, planer, politikker og strategier
Lovgrundlaget er at der kan gives driftsstøtte til de af fondens aktiviteter, der udelukkende er
lovlige kommunale opgaver/aktiviteter, altså aktiviteter som kommunerne selv ville kunne
varetage. Det betyder at en eventuel driftsstøtte vil skulle øremærkes de lovlige kommunale
aktiviteter, og der skal kunne aflægges et regnskab for anvendelsen af støtten.

Det vil f.eks. kunne være udgifter til:
Udvikling og anskaffelse af undervisningsmateriale til elever som deltager på sejladser.
Planlægning af sejlads med ejerkommunernes elever.
Personaleudgifter i forbindelse med kommunale aktiviteter.
Driftsudgifter til rederifunktion som henhører til kommunale aktiviteter.
Kultur og natur fortælling om det Sydfynske øhav, den maritime arv og de tre
kommuner.
Markedsføring af det sydfynske øhav og fortællingen om de gamle træskibe.

Sagen afgøres i
Kommunalbestyrelsen

Behandling i Økonomiudvalget 16. juni 2026

Indstilles oversendt til budgetforhandlingerne.
Der var afbud fra Pia Dam (A) og Henrik Nielsen (C). Som suppleanter deltog John Arly
Henriksen (A) og Mette Askær (C).

Beslutning

Godkendt oversendt til budgetforhandlingerne.
Der var afbud fra Pia Dam (A), Mette Askær (C), Arne Ebsen (F), Dorthe Ullemose (O) og
Mustafa Diken (V). Som suppleant deltog Astrid Ejlersen (A), Anders Johansson (C), Lars
Nissen (F), Carsten Drejer Madsen (O) og Freja Blegholm Hansen (V).

Kilde: Svendborg Kommune, Kommunalbestyrelsen, referat fra mødet onsdag 24. juni 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.