Besluttet 24. juni, Kommunalbestyrelsen, Svendborg
Finansiering af Byhaveskolens udvidelse
Direktionen indstiller, at Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget: Godkender, at anlægsmidlerne afsat til projekt ”Udbygning af kapaciteten på specialundervisningsområdet” anvendes til Byhaveskolens udvidelse med Ørbækvej 51 og 53.
Kort fortalt
- Hvem
- Kommunalbestyrelsen, Svendborg Kommune
- Hvornår
- Onsdag 24. juni 2026
- Status
- Besluttet. Godkendt med Økonomiudvalgets bemærkning. Liste O var imod. Der var afbud fra Pia Dam (A), Mette Askær (C), Arne Ebsen (F), Dorthe Ullemose (O) og Mustafa Diken (V). Som suppleant deltog Astrid Ejlersen (A), Anders Johansson (C), Lars Nissen (F), Carsten Drejer Madsen (O) og Freja Blegholm Hansen (V).
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktionen indstiller, at Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget:
Godkender, at anlægsmidlerne afsat til projekt ”Udbygning af kapaciteten på
specialundervisningsområdet” anvendes til Byhaveskolens udvidelse med
Ørbækvej 51 og 53.
Direktionen indstiller til Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget, at det overfor Teknik- og
Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales:
At der gives en tillægsbevilling på 1,4 mio. kr. i 2027 til projektet ”Udbygning af
kapaciteten på specialundervisningsområdet” så den samlede anlægsbevilling
lyder på 10,0 mio. kr.
At tillægsbevillingen findes i forbindelse med budgetforhandlingerne for 2027.
At anlægsrammen i 2026 på 1,573 mio. kr. frigives.
At brugen af ekstern rådgiver godkendes.
Sagsfremstilling
Byhaveskolen er en specialskole for børn med generelle indlæringsvanskeligheder af
vidtgående karakter. Nogle af eleverne har også fysiske handicaps. Skolens elevtal er steget
gennem de sidste fem år fra 119 elever til 149 elever. Byhaveskolen har ikke tilstrækkelig
kapacitet til at rumme det nuværende elevtal. På baggrund af det nuværende indskrivningstal
til skoleåret 2026/27 forventes skolens elevtal at stige til 161 elever til august 2026.
I forlængelse af Byhaveskolen ligger to bygninger, Ørbækvej 51 og 53, som er ejet af
Svendborg Kommune. Hvis Byhaveskolen udvides med Ørbækvej 51 og 53, kan skolens
stigende behov for mere kapacitet imødekommes.
Det anslås, at der kan være plads til ca. 40 elever i bygning 51 og 53. Det vil give tilstrækkelig
plads til de øvrige elever i skolens nuværende bygninger. Samtidig vil der blive mulighed for at
opdele de yngre og ældre elever, som i dag går side og side. Skolen ønsker at indrette
bygningerne til et ungemiljø, hvor eleverne mere intensiveret end hidtil kan blive udfordret med
erhvervsrettede fokuseringer og have fokus på at udvikle selvstændighed. Hvert hus ønskes
indrettet til to grupper a 10 elever. For at imødekomme elevernes behov for tryghed,
afskærmning og pauser planlægges der med, at hver gruppe har et stort undervisningslokale,
tre mindre grupperum, garderobe, toilet og tekøkken.
Forslaget om at inddrage Ørbækvej 51 og 53 har været til politisk behandling i forbindelse med
budgetforhandlingen for budget 2023 og 2026 samt senest i december 2025 på børne-, unge
og uddannelsesudvalget som én blandt flere modeller til at håndtere kapacitetsudfordringen på
Byhaveskolen.
Kommunalbestyrelsen besluttede den 24. februar 2026 at afsætte en anlægsbevilling på 8,6
mio. kr. til udbygning af kapaciteten på specialundervisningsområdet. Det blev også besluttet,
at fagudvalget udmønter bevillingen på et senere tidspunkt. 27 stemte for og 2 stemte imod.
Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget besluttede i enighed den 2. marts 2026, at
administrationen skal arbejde videre med, at Byhaveskolen udvides med Ørbækvej 51 og 53
for at løse kapacitetsudfordringerne.
Udvalget blev i forbindelse med behandlingen af sagen den 2. marts 2026 oplyst om at
overslagsprisen for at ombygge Ørbækvej 51 og 53 vurderes at være 10. mio. kr. i dag, i
forhold til de 8,6 mio. kr., som bygger på en fremskrivning af tal fra budget 2023.
Merudgiften på 1,4 mio. kr. kan overordnet henføres til, at:
Udgifter til nedbrydning er steget på grund af nye krav i BR18, som trådte i kraft pr. 1.
juli 2025
Udgifter til ventilation er steget væsentligt siden den oprindelige beregning i 2023, som
blev prisfremskrevet. Det betyder, at fremskrivningen ikke har taget højde for
prisstigningen.
Den nye besigtigelse af bygningerne og dermed prisoverslag er baseret på opdaterede
ønsker fra skolen til lokalernes anvendelse. For at skabe fleksible rum uden flugtveje
skal der etableres nye yderdøre og vinduer, så der er udgang fra rummene. Udgiften til
nye yderdøre og vinduer indgik ikke i beregningen fra 2023.
Der siden 2023 er kommet et hul i taget, som skal lappes.
Der er øget behov for inventar for at skabe fleksible læringsrum.
I de 10 mio. kr. til ombygning af Ørbækvej 51 og 53 er der ikke indregnet udgifter til flytning af
bygningernes nuværende ukrainske beboere og eventuel ombygning af de boliger, som
beboerne vil skulle genhuses i.
Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget og Teknik- og Miljøudvalget forelægges parallelt med
denne sag en orienteringssag om status på genhusning af ukrainske flygtninge.
Ved en godkendelse af indstillingen vil administrationen arbejde videre med byggeprogram/
skitseforslag for ombygningen af Ørbækvej 51 og 53. Byggeprogram/skitseforslag forelægges
Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget med henblik en anbefaling overfor Teknik- og
Miljøudvalget. Ved godkendelse af byggeprogram/ skitseforslag vil ombygningen kunne
igangsættes, når der er fundet boliger til de ukrainske flygtninge, der i dag bor på Ørbækvej 51
Ørbækvej 51 og 53 vil kunne tages i brug af Byhaveskolen i løbet af skoleåret 2027/28, under
forudsætning af, at der senest ved udgangen 2026 står nye boliger klar til indflytning for de
nuværende beboere på Ørbækvej 51 og 53.
Byhaveskolen arbejder på at finde midlertidige løsninger på kapacitetsudfordringerne, indtil
skolen kan overtage Ørbækvej 51 og 53. Skolen påtænker at inddrage faglokaler til
klasselokaler.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Der er i anlægsbudgetterne indarbejdet 8,6 mio. kr. til realiseringen af projektet ”Udbygning af
kapaciteten på specialundervisningsområdet”.
De faktiske udgifter til realisering af projektet forventes dog at være 10,0 mio. kr., hvorfor der
søges en tillægsbevilling på 1,4 mio. kr. Det foreslås af tillægsbevillingen findes i forbindelse
med budgetforhandlingerne for 2027.
Da udgifterne til ekstern rådgiver forventes at overstige 0,3 mio. kr. søges der politisk
godkendelse af brug heraf.
Udgifterne til renovering af Ørbækvej 51 og 53 samt øgede løbende driftsudgifter på
bygningerne indgår i beregningen af taksten på Byhaveskolen. Kommuner med elever på
Byhaveskolen vil således medfinansiere udgifterne over en årrække.
CO2-Konsekvensvurdering
Ikke relevant
Lovgrundlag
Folkeskoleloven, Undervisningsmiljøloven og Arbejdsmiljøloven
Sagen afgøres i
Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget
Kommunalbestyrelsen
Behandling i Børne-, unge- og uddannelsesudvalget 1. juni 2026
Indstilles.
Behandling i Teknik- og Miljøudvalget 4. juni 2026
Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.
Der var afbud fra Rik Kool (Liste Æ)
Behandling i Økonomiudvalget 16. juni 2026
Indstilles, idet finansieringen findes i forbindelse med budgetforhandlingerne for 2027.
Liste O var imod.
Der var afbud fra Pia Dam (A) og Henrik Nielsen (C). Som suppleanter deltog John Arly
Henriksen (A) og Mette Askær (C).
Beslutning
Godkendt med Økonomiudvalgets bemærkning.
Liste O var imod.
Der var afbud fra Pia Dam (A), Mette Askær (C), Arne Ebsen (F), Dorthe Ullemose (O) og
Mustafa Diken (V). Som suppleant deltog Astrid Ejlersen (A), Anders Johansson (C), Lars
Nissen (F), Carsten Drejer Madsen (O) og Freja Blegholm Hansen (V).
Kilde: Svendborg Kommune, Kommunalbestyrelsen, referat fra mødet onsdag 24. juni 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.