Godkendelse af Svendborg Kommunes "Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse 2026-2036"

Indstilling

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at det over for Økonomiudvalget og
Kommunalbestyrelsen anbefales:

At ”Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse 2026-36” godkendes.
At budgettemaet ”Drikkevand - indsatsplan for grundvandsbeskyttelse” for 20272030 indgår i budgetforhandlingerne vedrørende Budget 2027.

Sagsfremstilling

Indsatsplanen skal beskytte grundvandet og sikre rent drikkevand fremover. Planen skal
samtidig understøtte, at drikkevandet fortsat kan produceres uden udvidet rensning. Det vil
sige al vandbehandling, der ikke kun består af en iltning og filtrering i sandfiltre. Filtrering i
kulfilter er et eksempel på udvidet rensning.
Kommunen skal udarbejde indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse efter vandforsyningsloven.
Der er dermed tale om en lovpligtig plan, som danner grundlag for kommunens administration
af grundvandsbeskyttelsen. Det betyder samtidig, at planen ikke er direkte bindende for
lodsejere eller vandværker.
Mens indsatsplanen fastlægger de overordnede rammer for grundvandsbeskyttelsen, retter
BNBO (Boringsnære Beskyttelsesområder) sig mod de mest sårbare områder tæt på
boringerne. Det vil sige at BNBO kun omfatter de helt boringsnære områder, hvor
vandindvindingen kan øge den lokale nedsivning af grundvand. Der er derfor en risiko for, at
pesticidspild her meget hurtigt kan give forurening af boringen. Indsatsplanen inddrager hele
indvindingsoplandet og alle forureningskilder, og skal beskytte de mest sårbare områder mod
forurening af det grundvand, der bliver til drikkevand.
Planens indhold
Indsatsplanen opstiller:

5 miljømål
31 indsatser i et indsatskatalog
en zone-inddeling af sårbare områder
en tidsplan for at gennemføre indsatserne

Planen omfatter både statsligt udpegede indsatsområder og supplerende områder udpeget af
kommunen, og planen supplerer den generelle regulering af aktiviteter, der kan forurene
grundvandet. Indsatser indenfor de sårbare områder skal både sikre den eksisterende
vandindvinding, skabe en langsigtet beskyttelse og give en forholdsvis hurtig effekt.
Baggrunden er blandt andet, at mere end 80 % af kommunens indvindingsboringer indeholder
pesticidrester. Flere vandværker har allerede måttet ændre eller opgive boringer for at
overholde grænseværdierne.
For at afveje omkostninger og indsats indenfor planens udpegede områder, indeholder planen
et indledende princip om, at kommunen vil arbejde for, at de enkelte vandværker kortlægger
geologien nærmere. Det skal danne grundlag for en yderligere prioritering af områder, der skal
ske indsatser i.
Planen indeholder desuden en detaljeret gennemgang af grundvandssituationen og en konkret
indsatsbeskrivelse for hvert vandværk. Yderligere beskrivelse af arbejdet med planen fremgår
af bilag 2 (Bilag 2. Baggrundsnotat om Svendborg Kommunes indsatsplan for
grundvandsbeskyttelse 2026-2036).
De udpegede områder er opdelt i tre zoner:

Zone 1: 25-års indvindingsoplande (mest sårbare og boringsnære).
Zone 2: 50-års oplande.
Zone 3: Øvrige sårbare områder udenfor 50-årsoplandet.

Denne plan fokuserer primært på zone 1 og i tre faser frem til 2036:

Fase 1 (2026-2029): Undersøgelse og prioritering af arealer.
Fase 2 (2030-2034): Frivillige aftaler med lodsejere.
Fase 3 (2035-2036): Eventuelle påbud, hvor frivillige aftaler ikke kan opnås.

Planen er vedlagt som PDF jf. bilag 1 (Bilag 1. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse 20262036), men kan også ses online i en mere læsevenlig version på følgende link:
https://svendborg.cowiplan.dk/planportal/indsatsplan-for-grundvandsbeskyttelse-2026-36/

Proces og høring
Arbejdet med indsatsplanen blev igangsat i 2022 på baggrund af den statslige
grundvandskortlægning. Planen er udarbejdet med inddragelse af et koordinationsforum med
repræsentanter fra blandt andet vandforsyninger, landbrug, industri, myndigheder og
interesseorganisationer. Der er i alt afholdt 4 møder.
Der er gennemført én offentlig høring fra den 10. december 2025 til den 4. marts 2026. Der
indkom 44 høringssvar.
Høringssvarene fra lodsejerne, handler mest om, bekymringer for indsatsplanens indvirkning
på lodsejeres ejendomsværdi, erstatningsniveauer ved dyrkningsrestriktioner, mulighed for at
drive landbrugserhverv, om områdeudpegningerne er sagligt og konkret begrundede, om
restriktionernes proportionalitet, og at der argumenteres for, at pesticidanvendelse er lovlig og
uproblematisk.
De bemærkninger, der kendetegner borgersvarene, handler om at indsatsplanen ikke går langt
nok i forhold til pesticid- og kvælstofrestriktioner, at indsatserne implementeres for langsomt og
at opgaven burde ligge ved staten.
Vandværkerne er bekymrede for, om kommunen har afsat tilstrækkelige ressourcer til at løfte
opgaven, og til at understøtte vandværkerne. Desuden er de bekymrede for, om vandværkerne
kan få udgiftsdækning for deres omkostninger, og om indsatserne er proportionale.
Landbrugsorganisationerne er optagede af, at der sker tilstrækkelig kompensation af
lodsejerne, og at der sker sammentænkning med de øvrige arealomlægninger i medfør af
treparten.
Danmarks Naturfredningsforening er af den opfattelse, at det er billigere at beskytte
grundvandet end at rense, at der er stor befolkningsmæssig opbakning til
drikkevandsbeskyttelsen, at det ikke er nødvendigt at undersøge arealerne nærmere, at
indsatserne sættes i gang for langsomt, og at der bør iværksættes beskyttelse af zone 1
indenfor 3 år.
Referater af høringssvar og bemærkninger er samlet i en hvidbog, jf. bilag 3 (Bilag 3. Hvidbog
til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse 2026-2036). Anonymiserede høringssvar er vedlagt
som bilag 4 (Bilag 4. Samlede høringssvar til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse 20262036).
Høringen har ført til mindre præciseringer og tilføjelser til planen, herunder:
Tilføjelse om, at lodsejere underrettes skriftligt, når kommunen har afklaret om et
område endeligt udlægges som sårbart til beskyttelse.
Der tilføjes en oversigt over væsentlige forkortelser og begreber i indsatsplanen.
Der tilføjes en oversigt over, hvad zonerne og faserne betyder for lodsejerne.

Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Implementering af indsatsplanen vil medføre øgede administrative opgaver for Svendborg
Kommune. Der er derfor udarbejdet et udkast til budgettema til budgetforhandlingerne for

Budget 2027 med forslag om finansiering af ét ekstra årsværk på 750.000 kr. årligt i perioden
2027-2030, jf. bilag 5 (Bilag 5. Drikkevand - indsatsplan for grundvandsbeskyttelse).
Opgaverne omfatter blandt andet samarbejde med vandværkerne om kortlægning og
prioritering af indsatsområder, indgåelse af frivillige aftaler med lodsejere samt tilsyns- og
opfølgningsopgaver. Andre opgaver i medfør af planen omfatter opsporing og sløjfning af
brønde og boringer, øget fokus på myndighedssamarbejder blandet andet i forhold til
punktkilder, kampagneopgaver vedrørende grundvandsvenlig adfærd og øget tilsyn med
vandværker og arealer.
En kommende regering forventes at have fokus på drikkevandsbeskyttelsen, og et statsligt
indgreb på området vil sandsynligvis få betydning for dele af indsatsplanen. Det er dog
administrationens vurdering, at et statsligt indgreb også vil inddrage kommunerne i
udmøntningen af nye regler.
Indsatsplanen vil også medføre udgifter for vandværkerne i forbindelse med
grundvandsbeskyttelsen herunder erstatninger til berørte lodsejere. Administrationen vurderer,
at udgifterne som udgangspunkt vil kunne finansieres af vandværkerne efter gældende regler. I
forbindelse med frivillige aftaler, som vandværket selv indgår med lodsejere, har vandværket
omkostningen direkte. Hvis kommunen laver aftaler på vegne af vandværket eller laver
konkrete forbud, kan vandværkerne overdrages omkostningen efter forudgående høring af
vandværket og efter konkret beslutning fra Kommunalbestyrelsen i hver enkelt sag.
Administrationens foreløbige vurdering er, at en fuld implementering af indsatsplanens zone 1
kan medføre en gennemsnitlig merudgift på ca. 280 kr. årligt for en husstand. Der er dog
usikkerhed forbundet med beregningen, blandt andet fordi de endelige arealudpegninger
endnu ikke er fastlagt.
For lodsejere kan indsatsplanen medføre dyrkningsrestriktioner i særligt sårbare områder.
Administrationen vil som udgangspunkt arbejde for, at der indgås frivillige aftaler. Det
tilstræbes, at vandværkerne selv indgår i forhandlingerne, men kommunen skal kunne
overtage denne opgave, hvis det af den ene eller anden grund ikke er muligt for
vandværkerne. Hvis det ikke er muligt at indgå en frivillig aftale, kan der meddeles påbud eller
forbud mod pesticid- eller kvælstofanvendelse, mod fuld erstatning efter gældende regler.
Fuld erstatning skal beregnes individuelt og konkret i forbindelse med hver enkelt frivillig aftale
eller afgørelse om påbud. Der er praksis for, at der tages udgangspunkt i jordværdiforringelsen
og evt. tillægges tab for ejendomsindskrænkning. Taksationskommissionernes og
Overtaksationskommissionernes afgørelser er desuden retningsgivende for
erstatningsberegningerne.

CO2-Konsekvensvurdering
Sagen vurderes ikke på nuværende tidspunkt at kunne kvantificeres i forhold til CO2udledning.
Grundvandsbeskyttende tiltag som skovrejsning kan dog have en positiv klimaeffekt.

Lovgrundlag, planer, politikker og strategier
Vandforsyningsloven
Miljøbeskyttelsesloven
Bekendtgørelse om indsatsplaner
Svendborg Kommunes Kommuneplan 2025-2037
Svendborg Kommunes Vandforsyningsplan 2023-2035

Sagen afgøres i
Sagen afgøres i Kommunalbestyrelse

Behandling i Teknik- og Miljøudvalget 4. juni 2026

Indsatsplanen anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen og
budgettemaet fremsendes til årets budgetforhandlinger.
Der var afbud fra Rik Kool (Liste Æ)

Behandling i Økonomiudvalget 16. juni 2026

Indstilles.
Der var afbud fra Pia Dam (A) og Henrik Nielsen (C). Som suppleanter deltog John Arly
Henriksen (A) og Mette Askær (C).

Beslutning

Godkendt.
Der var afbud fra Pia Dam (A), Mette Askær (C), Arne Ebsen (F), Dorthe Ullemose (O) og
Mustafa Diken (V). Som suppleant deltog Astrid Ejlersen (A), Anders Johansson (C), Lars
Nissen (F), Carsten Drejer Madsen (O) og Freja Blegholm Hansen (V).