Orientering om regeringsgrundlaget på Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalgets område

Indstilling

Direktionen indstiller,

At udvalget tager orienteringen til efterretning

Sagsfremstilling

Den 2. juni 2026 offentliggjorde Firkløverregeringen sit politiske grundlag (bilag 1). I denne sag
gives en orientering om indholdet. Orienteringen tjener som baggrundsinformation for
udvalgets arbejde i den kommende periode. Hovedparten af tiltagene er beskrevet under
overskriften ”Børnenes Danmark” i regeringsgrundlaget (se bilag 1, ss. 5-11).
Hovedparten af tiltagene afventer yderligere politiske aftaler, lovgivning m.m.
I tilknytning hertil orienteres om hovedpunkter i aftale om kommunernes økonomi for 2027,
som KL og regeringen indgik d. 18/6 2026 (bilag 2), der vedrører elementer i
regeringsgrundlaget.
Det er administrationens vurdering, at en række tiltag i ”Børnenes Danmark” og i
kommuneaftalen, understøtter børne- og ungesynet og arbejdet med fokusområderne i
Svendborg Kommunes Børne-og Ungepolitik.

Dagtilbudsområdet - regeringsgrundlaget

Styrke normeringerne i daginstitutionerne, herunder at lederne skal udgå af
normeringerne som allerede aftalt, og at langtidssygemeldte udgår af normeringerne
(indfases frem mod 2030).

I 2027 redegøres for udviklingen i minimumsnormeringerne, herunder hvilket personale
der indgår, samt om lovgivningen medfører, at normeringerne reelt er løftet i alle
institutioner.

Flere uddannelsesstillinger og bedre muligheder for opkvalificering bl.a. gennem en
uddannelses- og rekrutteringsstrategi. Fastsættelse af mål om at øge andelen af

uddannet personale gennem en systematisk indsats.

Videreføre den nedsatte ekspertgruppe på dagtilbudsområdet og udarbejde en plan,
der følger op på kvalitetsundersøgelserne i daginstitutionerne.

Punkter hvor dagtilbudsområdet indgår i aftale om kommunernes økonomi for 2027

Økonomiaftalen skal omsættes i politiske aftaler og lovgivning og den nærmere
økonomi forhandles.
Ændring af dagtilbudsloven og ændringer i bekendtgørelser med henblik på, at ledere
skal udgå af normeringerne, nedsættelse af forældrebetaling til 21,3 pct. samt en række
initiativer vedr. privatinstitutioner og private pasningsordninger, der som følge af
valgudskrivelsen ikke blev fremsat.
Opgørelse af normeringerne i daginstitutioner på institutionsniveau, og at denne
opgørelse forudsætter kommunal validering af personaledata på institutionsniveau.
Flere uddannelsesstillinger i dagtilbud, og at mulighederne for at opkvalificere personale
forbedres gennem en uddannelses- og rekrutteringsstrategi.

Skole- og Uddannelsesområdet - regeringsgrundlaget

Ny finansieringsmodel af folkeskolen, der sikrer en mere ensartet grundfinansiering, så
alle skoler i hele landet får de samme basisvilkår.

Styrkelse af skolernes økonomi via skolernes timebank, indtil ny finansieringsmodel er
på plads. Den enkelte skole får bedre mulighed for at udbrede af to-voksen ordninger,
klasser med færre elever mv.

Sikre at de midler der investeres på skoleområdet i særlig grad gavner folkeskolens
almenområde og ikke anvendes til at dække en utilsigtet udgiftsvækst på andre
områder.

Modvirke skolelukninger og styrke den lokale folkeskole ved at tage initiativ til, at små
folkeskoler i landdistrikterne får samme frihedsgrader som friskolerne og en bedre
økonomisk understøttelse.

Målrettet indsats for at fastholde og rekruttere flere lærere til folkeskolen fx ved at
forbedre muligheder for at blive meritlærer og støtte nyuddannede lærere.

Undersøge mulighederne for, at lærere i højere grad kan udvikle sig lønmæssigt og
fagligt uden at bevæge sig væk fra selve undervisningen (gennem flere lokale
incitamenter og tiltag).

Gennemføre aftalen om nye regler for fravær og specialundervisning i folkeskolen fra
januar 2026.

Anlægsmidler prioriteres til at renovere de mest nedslidte folkeskoler og til at skabe

bedre rammer for dag-, fritids- og klubtilbud.

Konkrete samarbejdsprojekter med skoler og kommuner om markant fagligt løft i de
100 skoler, hvor elever klarer sig dårligst i dansk og matematik.

En national strategi for brugen af kunstig intelligens i hele skole- og
uddannelsessektoren. Desuden styrkes undervisning i teknologiforståelse i folkeskolen.

Akutplan, der skal nedbringe ventetiderne i børne- og ungdomspsykiatrien ved fx øget
brug af psykologer, skolepsykologer, PPR i psykiatrien mv.

Eftersyn af organiseringen og betydningen af pædagogisk, psykologisk rådgivning i
kommunerne, herunder at vurdere brugen af skolepsykologer.

Alle skoler og uddannelsesinstitutioner er et trygt sted at være for alle elever uanset
baggrund, herunder modvirke enhver form for social kontrol, religiøs dominans eller
mobning.

Prioritere midler til at styrke fritidshjem, SFO’er og klubtilbud og til at udbrede sociale
normeringer.

Forlænge minimumsnormeringer frem til skolestart selvom barnet starter tidligere i
SFO.

Lettere for skoler såvel som fritidshjem og klubtilbud at samarbejde med det lokale
idræts- og foreningsliv.

Naturvidenskabsstrategi i folkeskolen og på ungdomssuddannelser

Udvikling af målsætninger for, hvor mange unge der består folkeskolens
afgangseksamen, som får en ungdomsuddannelse, og/eller som får en uddannelse
derudover.

Særlig opmærksomhed på, at der indenfor rammerne af epx-aftalen fortsat er gode,
tilgængelige tilbud til udsatte elevgrupper ved at sikre, at der opretholdes minimum ti af
de eksisterende institutioner der har gode erfaringer ift. udsatte elevgrupper. Med
implementeringen af epx-aftalen skal sikres, at samlingen af ungdomsuddannelserne
sker sådan, at der er en god geografisk balance i institutionslandsskabet.

Fokus på implementeringen af de reformer, der i de senere år er indgået på
uddannelsesområdet.

Punkter hvor skole- og uddannelsesområdet indgår i aftale om kommunernes økonomi for

Vedvarende fokus på et stærkt almenområde, hvor der er trygge og klare rammer for
læring og udvikling
Nye regler for fravær og specialundervisning, som forventes at træde i kraft i skoleåret
2027/2028, skal understøtte et stærkere almenområde og bidrage til tidlige og
forebyggende indsatser
Målrettet indsats for at fastholde og rekruttere flere lærere til folkeskolen
Brugertilfredshedsundersøgelse på folkeskole- og SFO-området i 2027
Mere systematisk brug af data på folkeskoleområdet
Akutplan, som skal sikre tidligere hjælp til flere børn og unge, så færre får behov for
psykiatrisk behandling, og at ventetiderne i psykiatrien nedbringes (aftale indgået 19/6
I aftale om Regionernes økonomi 2027 er aftalt understøttende finansiering af
kommunernes lettilgængelige behandlingstilbud for 5-17 årige i psykisk mistrivsel (I
Svendborg kommune varetages opgaven med et lettilgængeligt behandlingstilbud for
børn og unge 5-17 år i begyndende mistrivsel af PPR).

Familie-, Børn- og Ungeområdet - regeringsgrundlaget

Sammenhængende og tværgående indsats ift. alvorlig mistrivsel og langvarigt
skolefravær, herunder en forebyggelsespakke samt en tovholderfunktion i form af en
familieambassadør.

Økonomisk støtte til udsatte familier (fx fritidstillæg og bedre mulighed for hjælp til
udgifter) og initiativer mod økonomiske afsavn hos udsatte børn (fx egenbetaling i skole
og fritid)

Tiltag der understøtter udsatte børns deltagelse i fritidsliv

Styrkelse af børns rettigheder og mulighed for at blive hørt, herunder styrket rolle til
Børnerådet og samarbejde med NGO’er og Ombudsmanden

Reform af plejefamilieområdet med henblik på rekruttering og fastholdelse samt styrket
hjælp til anbragte børn og unge

Strategi mod vold i hjemmet og vold mod børn

Punkter hvor familie-, børn- og ungeområdet indgår i aftale om kommunernes økonomi for

Takstreform på botilbudsområdet samt lånepulje i perioden 2027-2030 til udvidelse af
botilbudskapaciteten
Gennemføre specialeplaner på den komplekse del af det højt specialiserede
socialområde. Som en del af specialeplanlægningen flyttes ansvaret for de pågældende
målgrupper fra kommunerne til regionerne

Tværgående - regeringsgrundlaget

Institutionsreform, der styrker frisættelsen, den lokale ledelse og det lokale ansvar på
den enkelte institution ved bl.a. at flytte beslutningskompetence fra byrådet til
institutionsniveauet. Reformen skal bygge på et friinstitutionsforsøg, hvor et større antal
institutioner udpeges som offentlige friinstitutioner, der sættes fri af mest mulig
regulering mv., og hvor institutioner og ledere i stedet måles og vurderes på evnen til at
skabe reel værdi for borgere og samfund fremfor, hvorvidt de lever op til proces-og
formkrav. Selvom institutionerne frigøres, skal de fortsat agere fagligt ansvarligt og leve
op til f.eks. forvaltningsloven mv., ligesom der fortsat skal være ordnede løn-og
arbejdsvilkår. Reformen skal understøtte, at konceptet bag lokalplejehjem også udvikles
på andre velfærdsområder.

Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Der kan p.t. ikke gives et økonomisk overblik over betydningen af de forskellige planlagte tiltag
for Svendborg Kommune. Det forventes først at kunne blive fuldt etableret i forlængelse af
udmøntningen af regeringsgrundlaget i form af politiske aftaler, lovgivning og økonomiaftaler
for kommunerne hen over den kommende regeringsperiode.

CO2-Konsekvensvurdering
Ikke relevant

Lovgrundlag, planer, politikker og strategier
Dagtilbudsloven, Folkeskoleloven, Barnets lov mfl.

Sagen afgøres i
Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget

Beslutning

Taget til efterretning.