Svendborg
Skift kommune
KøbenhavnSvendborgAlle kommuner

Besluttet 31. august, Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget, Svendborg

Godkendelse af tværsektoriel samarbejdsaftale om børn og unge i mistrivsel

Direktionen indstiller til Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget, At den tværsektorielle samarbejdsaftale om børn og unge i mistrivsel godkendes.

Skoler og børnUnge og uddannelse

Kort fortalt

Hvem
Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget, Svendborg Kommune
Hvornår
Mandag 31. august 2026
Status
Besluttet. Godkendt.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktionen indstiller til Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget,
At den tværsektorielle samarbejdsaftale om børn og unge i mistrivsel godkendes.

Sagsfremstilling

Region Syddanmark, de 22 syddanske kommuner og almen praksis har udarbejdet en ny
tværsektoriel samarbejdsaftale om børn og unge i mistrivsel. Aftalen skal danne fælles ramme
for samarbejdet om børn og unge i alderen 0-17 år på tværs af kommune, region og almen
praksis. Denne aftale erstatter både den tværsektorielle aftale på børne- og ungeområdet i
Region Syddanmark (2019) og den regionalt dækkende samarbejdsaftale for det børne- og
ungdomspsykiatriske område (2010).
Samarbejdsaftalen forholder sig til Region Syddanmarks Psykiatriplan 2026-2032, hvor en
tidlig indsats er vigtig, så færre børn og unge sammen med deres familier får brug for en
udredning i psykiatrien. Psykiatriplan 2026-2032 var i høring i Børne-, Unge- og
Uddannelsesudvalget den 4. juni 2025.
Aftalen peger på det samme som den nationale 10-årsplan, nemlig at børn og unge har brug
for et tæt samarbejde mellem kommune, region og almen praksis.
Aftalen skal ligeledes ses i sammenhæng med Sundhedsstyrelsens forløbsprogrammer for
børn og unge.
Aftalen understøtter den retning, som Svendborg Kommune allerede arbejder efter gennem
Børne- og Ungepolitikken og kommunens indsats for børn og unge i mistrivsel. Særligt
understøtter aftalen tre centrale faglige fokusområder.
For det første styrker aftalen arbejdet med tidlig indsats og forebyggelse. Aftalen bygger på en
forståelse af, at begyndende mistrivsel som udgangspunkt skal mødes med pædagogiske,
forebyggende og fællesskabsorienterede indsatser tæt på barnets hverdag. Dermed
understøtter aftalen kommunens arbejde med at identificere og håndtere mistrivsel tidligt, inden
problemerne udvikler sig og kræver mere indgribende indsatser.

For det andet understreger aftalen betydningen af et tæt tværfagligt samarbejde omkring
barnet eller den unge. Her har Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) en central rolle.
PPR bidrager med rådgivning, sparring og vurderinger i samarbejdet mellem dagtilbud, skoler,
familieområdet og sundhedsområdet og er en vigtig aktør i den tidlige indsats. Aftalen kalder
derfor på et fortsat tæt samarbejde mellem PPR og de øvrige fagområder omkring børn og
unge i mistrivsel.
For det tredje understøtter aftalen kommunens arbejde med sammenhængende forløb for børn
og unge. Aftalen lægger vægt på tydelig koordinering, klare ansvarsforhold og sammenhæng
mellem de indsatser, som ydes af kommune, almen praksis og psykiatri. Målet er, at børn,
unge og familier oplever et mere sammenhængende forløb og en lettere adgang til den rette
hjælp.
Aftalen ledsages af en implementeringsplan med konkrete initiativer, herunder styrket
tværsektoriel koordinering, bedre kommunikation mellem sektorerne, mere målrettede
henvisninger til Børne- og Ungdomspsykiatrien samt fælles kompetenceudvikling på tværs af
kommune, region og almen praksis.
Fremskudt koordinering for tvivlsager (4-17 år)
Fremskudt koordinering er et koordinerende ledelsesforum, hvor kommune, psykiatri og evt.
praktiserende læge kan drøfte tvivlsager. Skal barnet eller den unge f.eks. henvises til
psykiatrien eller er der andre indsatser der skal igangsættes. Fremskudt koordinering er et
supplement til sparringsmøde.
Administrationen har igangsat en afdækning af mulighederne i fremskudt koordinering, som en
del af koordinationsarbejdet på tværs.
Implementeringen af aftalen vil ske i de lokale sundhedsrådsområder.
I Svendborg Kommune vil aftalen blive omsat gennem det eksisterende samarbejde mellem
dagtilbud, skoler, PPR, familieområdet, sundhedsområdet og eksterne samarbejdspartnere.
Aftalen vurderes dermed at understøtte kommunens fortsatte arbejde med at skabe tidlige,
koordinerede og helhedsorienterede indsatser for børn og unge i mistrivsel.

Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Godkendelsen af samarbejdsaftalen medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
Sagen har ingen erhvervsmæssige konsekvenser.

CO2-Konsekvensvurdering
Ikke relevant.

Lovgrundlag, planer, politikker og strategier
Sundhedsloven.
Barnets lov.
Aftalen understøtter arbejdet med børne og ungepolitikken.

Sagen afgøres i

Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget

Beslutning

Godkendt.
Mikael Hansen (A) deltog ikke i behandlingen af punktet.

Kilde: Svendborg Kommune, Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget, referat fra mødet mandag 31. august 2026, punkt 9. Læs den originale sag hos kommunen.