Besluttet 6. oktober, Kommunalbestyrelsen, Svendborg
Forslag til justering af styrelsesvedtægt på skoleområdet - efter høring
Direktionen indstiller til Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget, At den opdaterede styrelsesvedtægt, herunder den reviderede formulering, indstilles til endelig godkendelse i Kommunalbestyrelsen.
Kort fortalt
- Hvem
- Kommunalbestyrelsen, Svendborg Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 6. oktober 2026
- Status
- Besluttet. Godkendt. Der var afbud fra Käthe Lund (F) og René Haahr (V). Som stedfortrædere deltog Lars Nissen (F) og Daniel Sørensen (V).
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktionen indstiller til Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget,
At den opdaterede styrelsesvedtægt, herunder den reviderede formulering,
indstilles til endelig godkendelse i Kommunalbestyrelsen.
Direktionen indstiller til Kommunalbestyrelsen,
At den opdaterede styrelsesvedtægt, herunder den reviderede formulering,
godkendes.
Sagsfremstilling
På udvalgsmødet den 10/8 2026 godkendte Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget, at forslag
til ændring af formuleringen i Vedtægt for Styrelsen af Svendborg Kommunes folkeskoler blev
sendt i høring hos kommunens 12 skolebestyrelser. Høringen er gennemført i perioden 13.
august 2026 til 16. september 2026.
Der er modtaget høringssvar fra ni skolebestyrelser, hvoraf otte af bestyrelserne ingen
bemærkninger har (se bilag til denne sag). Administrationen anbefaler, i forbindelse med den
samlede gennemgang af styrelsesvedtægten, at revidere en nuværende formulering, der
indgår i afsnittet Skolebestyrelsens beføjelser fra:
"Kommunalbestyrelsen træffer beslutning efter indstilling fra skolebestyrelsen om fordeling af
klasser på skoler med flere matrikler samt nedlæggelse af en matrikel." til:
"Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om den overordnede skolestruktur efter indhentet
udtalelse fra skolebestyrelserne. Dette gælder beslutninger om, hvorvidt en matrikel skal
bevares eller nedlægges, samt hvilke årgange der er placeret på skoler med flere matrikler.
Alle konkrete beslutninger vedrørende skolens elever og organiseringen af de enkelte klasser
hører under skolelederens beslutningskompetence."
Den nuværende formulering har givet anledning til undren, idet den tillægger skolebestyrelsen
en kompetence (indstillingsret), som den reelt ikke har efter folkeskoleloven. Formuleringen
giver indtryk af, at skolebestyrelsen har en formel, retsvirkende rolle og kan træffe beslutning
om, hvordan klasser på en skole, der har flere matrikler, skal organiseres.
Forslaget til den ændrede formulering præciserer kompetencefordelingen mellem
kommunalbestyrelsen, skolebestyrelserne og skolelederen og bringer styrelsesvedtægten i
overensstemmelse med folkeskolelovens § 45 stk. 2 og § 40 stk. 2. Heri fremgår det, at den
daglige organisering af klasser og elever inden for samme skole hører under skolelederens
beslutningskompetence, mens Kommunalbestyrelsen fastlægger de overordnede mål og
rammer for skolernes virksomhed efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne.
Skolebestyrelsen på Ørkildskolen har i sit høringssvar foreslået følgende nye ordlyd til sidste
del af den reviderede formulering i styrelsesvedtægten:
”Skolelederen træffer alle konkrete beslutninger vedrørende skolens elever og organiseringen
af de enkelte klasser indenfor de mål, rammer og principper, som kommunalbestyrelsen og
skolebestyrelsen har formuleret”
Administrationen har taget skolebestyrelsens forslag i betragtning. Efter en samlet
gennemgang anbefales det at fastholde den oprindeligt foreslåede formulering, da denne giver
den mest præcise og retvisende beskrivelse af de kompetence- og ansvarsforhold, der følger
af folkeskolelovens § 45, stk. 2, og § 40, stk. 2.
Da høringsperioden er afsluttet, anbefaler administrationen, at den reviderede
styrelsesvedtægt fremsendes til endelig behandling og godkendelse i kommunalbestyrelsen i
overensstemmelse med folkeskolelovens § 41.
Øvrige opmærksomhedspunker fremkommet i høringssvar
Ørkildskolen har i sit høringssvar fremsat nogle øvrige opmærksomhedspunkter.
Skolebestyrelsen gør blandt andet opmærksom på, at styrelsesvedtægternes beskrivelse af
referatskik i § 10 ikke overholder lovkrav. Dette har administrationen taget til efterretning og
sikrer, at § 10 ændres, så den er i overensstemmelse med gældende lovgivning.
Administrationen har ligeledes drøftet et andet opmærksomhedspunktet fra skolebestyrelsen
på Ørkildskolen, der gør opmærksom på, at flere kommuner tilbyder skolebestyrelser en
standardforretningsorden i deres styrelsesvedtægter. I Svendborg Kommune er det almindelig
praksis, at den enkelte skolebestyrelse selv udarbejder sin forretningsorden.
Skolebestyrelserne kan finde inspiration til udarbejdelsen af en lokal forretningsorden i
vejledningsmateriale og skabeloner, der stilles til rådighed på Skole og Forældres hjemmeside.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Ikke relevant
CO2-Konsekvensvurdering
Ikke relevant
Lovgrundlag, planer, politikker og strategier
Folkeskoleloven
Sagen afgøres i
Kommunalbestyrelsen
Behandling i Børne-, unge- og uddannelsesudvalget 5. oktober 2026
Indstilles.
Beslutning
Godkendt.
Der var afbud fra Käthe Lund (F) og René Haahr (V). Som stedfortrædere deltog Lars
Nissen (F) og Daniel Sørensen (V).
Kilde: Svendborg Kommune, Kommunalbestyrelsen, referat fra mødet tirsdag 6. oktober 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.