På dagsordenen 11. november, Beredskabsudvalget, Svendborg
Orientering om den videre proces for etablering af informationspunkter i en krisesituation
Direktionen indstiller til Beredskabsudvalget, At orienteringen tages til efterretning
Kort fortalt
- Hvem
- Beredskabsudvalget, Svendborg Kommune
- Hvornår
- Onsdag 11. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 11. november 2026. Du finder dem på svendborg.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktionen indstiller til Beredskabsudvalget,
At orienteringen tages til efterretning
Sagsfremstilling
Beredskabsudvalget besluttede på mødet den 18. marts 2026 den fremadrettede retning for
kommunikation for kommunens krisekommunikation til borgerne.
På mødet den 13. maj 2026 blev der givet en kort status på arbejdet.
Her blev det oplyst, at informationen på hjemmesiden var blevet styrket og at en
informationsfolder var under udarbejdelse.
Folderen er efterfølgende blevet trykt og formidlet via de kommunalt nedsatte råd, biblioteker,
Borgerservice, Mobil Borgerservice m.fl.
Ved længerevarende digitalt nedbrud blev det besluttet at etablere informationspunkter ved
kommunens plejecentre og biblioteker.
Informationspunkterne skal fungere som steder, hvor borgerne løbende kan orientere sig om
den aktuelle situation.
Derudover skal informationspunkterne fungere som en tovejskommunikationskanal,
eksempelvis ved at give oplysning om, hvornår en kommunal medarbejder kan træffes på
stedet.
Administrationen udarbejder kortmateriale, der viser placeringen af informationspunkterne.
I den forbindelse sikres en hensigtsmæssig geografisk fordeling i hele kommunen.
Endvidere udarbejder administrationen en nærmere plan for opdatering af informationer og for
håndteringen af tovejskommunikationen.
Samtidig pågår der på landsplan et udviklingsarbejde frem mod juni 2027 med henblik på at
etablere en fælles model for informations- og tryghedspunkter.
Dette arbejde følges løbende og indgår som en del af den videre udvikling på området.
Sagen afgøres i
Beredskabsudvalget
Kilde: Svendborg Kommune, Beredskabsudvalget, dagsorden fra mødet onsdag 11. november 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.