Besluttet 10. august, Frivilligrådet, Syddjurs
Status på Frivilligfesten 2026. 10/08/2026
Frivilligrådet orienteres om status på Frivilligfesten 2026.
Kort fortalt
- Hvem
- Frivilligrådet, Syddjurs Kommune
- Hvornår
- Mandag 10. august 2026
- Status
- Besluttet. Frivilligrådet tager næstformandens orientering til efterretning. Frivilligrådet opfordrer formandskabet til at involvere Frivilligrådet imellem møderne i planlægningsgruppen. Allan Skourup, Nanna Harfeld Skulason, Søren Hjort Beckman (suppleant).
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Den 11. marts 2026 behandlede Kultur-, fritids- og landdistriktsudvalget koncept for frivilligfejring 2026, jævnfør bilag. Kultur-, fritids- og landdistriktsudvalget besluttede blandt andet følgende:
- Vi Fejrer Frivilligheden i Syddjurs foregår den sidste torsdag i september med prisuddeling og un-derholdning for frivillige, nominerede og deres netværk samt med deltagelse af Byrådet og Frivil-ligrådet.
- Arrangementet planlægges af en arbejdsgruppe med deltagelse af formand og næstformand for Frivilligrådet, en repræsentant for kulturlivet, en repræsentant for fritidslivet, en repræsentant for Syddjurs Ungeråd samt to repræsentanter for Administrationen.
- Arbejdsgruppen får desuden til opgave at genoverveje navnet på arrangementet, så det bliver lettere at formidle.
Med stor hjælp fra planlægningsgruppen foreligger følgende rammer for Frivilligfesten 2026:
- Frivilligfesten 2026 afholdes i Kolind+ torsdag den 24. september 2026 kl. 17 -21.
- Nyt navn: Frivilligfesten og nyt logo udarbejdet af Pernille Berg Engelhardt fra Stang Lakrids, se bilag.
- Sidste års konferencier Karen Straarup bliver igen konferencier i makkerskab med Asger Præst.
- Velkomst ved formanden for Kultur-, fritids- og landdistriktsudvalget og afslutning ved Borgmesteren.
- Prisvindere modtager en glasstatuette lavet af kunstner Karen Nyholm. Statuetten svarer i store træk til sidste års statuette – en grøn græstot med et flittigt dyr i, nemlig enten en bi eller en myre.
- Alle nominerede og vindere modtager en blomst – ikke en buket.
- Mad leveres af kok fra Café Rød: Varm ret og kyllingesticks. Der bliver flere siddemuligheder i forbindelse med spisningen.
- Udsmykning bliver store crêpeblomster lavet af frivillige.
- Underholdningsmæssigt indledes aftenen med stemmeopvarmning og fællessang med Bjarke Jensen fra Ebeltoft (kaffebaren Go’ Kaffe). Dertil optræder Mandskoret Djursland. Et tredje indslag afventer forslag fra repræsentanter for ungelivet.
Indstilling
Administrationen indstiller til Frivilligrådet at tage orienteringen til efterretning.
Beslutning
Frivilligrådet tager næstformandens orientering til efterretning.
Frivilligrådet opfordrer formandskabet til at involvere Frivilligrådet imellem møderne i planlægningsgruppen.
Fraværende:
Allan Skourup, Nanna Harfeld Skulason,
Søren Hjort Beckman (suppleant)
Bilag
Kilde: Syddjurs Kommune, Frivilligrådet, referat fra mødet mandag 10. august 2026, punkt 8. Læs den originale sag hos kommunen.