Besluttet 12. august, Erhvervs- og planudvalget, Syddjurs
Lokalplan for sommerhusområde ved Holme, igangsætning
Erhvervs- og planudvalget anmodes med denne sag om at godkende igangsætning af udarbejdelse af en ny lokalplan for et sommerhusområde ved Holme, som er udlagt i kommuneplanen.
Kort fortalt
- Hvem
- Erhvervs- og planudvalget, Syddjurs Kommune
- Hvornår
- Onsdag 12. august 2026
- Status
- Besluttet. Godkendt.
- Næste skridt
- Såfremt Erhvervs- og planudvalget vælger at godkende igangsætningen af lokalplanen, vil planlægningsarbejdet fortsætte.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Lokalplanområdet blev udpeget som muligt sommerhusområde med Landsplandirektivet for sommerhusområder i kystnærhedszonen i 2019. Landsplandirektivet giver mulighed for maksimalt 23 sommerhuse i området. Landsplandirektivets muligheder skal være omsat til en vedtaget lokalplan senest i september 2027. Ellers bortfalder muligheden.
I Syddjurs Kommuneplan 2020-2032 blev området udlagt til sommerhuse. Lokalplanen skal muliggøre realisering af kommuneplanen.
Lokalplanlægningen sker på initiativ fra de to private lodsejere og bygherre, som ønsker at udvikle området efter kommuneplanens muligheder. Bygherre har fremsendt en udstykningsplan, som viser, at der kan udstykkes cirka 14 sommerhusgrunde.
I vedlagte startredegørelse (bilag 1) redegøres for de overordnede forudsætninger for lokalplanlægningen af området. Startredegørelsen ledsages af en bæredygtighedsscreening (bilag 2), som viser, hvordan plan og projekt vil varetage hensynet til bæredygtighed.
Der er et lavere areal nord for planområdet ejet af den ene lodsejer, som måske kan være hensigtsmæssigt at anvende til regnvandsbassin. I givet fald kan dette gøres uden for lokalplanområdet.
Vurdering
Lokalplanlægningen vil følge op på de muligheder, der er fastlagt i kommuneplanen.
Området ligger i sammenhæng med det eksisterende sommerhusområde ved Holme Strand og vil landskabeligt knytte sig hertil.
Det er Administrationens vurdering, at sommerhusområdet kan realiseres under hensyn til landskab og natur samt en hensigtsmæssig trafikbetjening. Det er samtidig Administrationens vurdering, at det foreslåede antal på cirka 14 grunde er et realistisk niveau når der samtidig skal sikres plads til vejadgang og friarealer.
Økonomi og organisatoriske konsekvenser
Administrationens indstilling har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Videre proces
Såfremt Erhvervs- og planudvalget vælger at godkende igangsætningen af lokalplanen, vil planlægningsarbejdet fortsætte. Det forventes, at forslaget til lokalplanen vil blive forelagt for udvalget ultimo 2026, og en endelig lokalplan vil kunne forventes vedtaget inden sommerferien 2027. Dette afhænger dog af forløbet af planprocessen og høringsfasen.
Lovgrundlag
Planloven – Lovbekendtgørelse nr. 572 af 29. maj 2024.
Indstilling
Direktøren for Udvikling og Kultur indstiller til Erhvervs- og planudvalget at godkende igangsætning af lokalplan for sommerhusområde ved Holme.
Beslutning
Godkendt.
Bilag
Kilde: Syddjurs Kommune, Erhvervs- og planudvalget, referat fra mødet onsdag 12. august 2026, punkt 84. Læs den originale sag hos kommunen.