Besluttet 19. august, Økonomiudvalget, Syddjurs
Forslag til politisk mødekalender 2027
Forslag til politisk mødekalender for 2027 fremsendes til godkendelse i Byrådet via fagudvalgene og Økonomiudvalget.
Kort fortalt
- Hvem
- Økonomiudvalget, Syddjurs Kommune
- Hvornår
- Onsdag 19. august 2026
- Status
- Besluttet. Ad 1) Indstilles til godkendelse. Ad 2) Økonomiudvalget ønsker ikke et ekstra udvalgsmøde i den politiske mødekalender 2027.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Forslag til politisk mødekalender for 2027 er vedhæftet som bilag. Skolernes ferie er indarbejdet i planen.
Særlige hensyn i forhold til Budget 2028, budgetopfølgninger og Regnskab 2027
Møderne i fagudvalg, Økonomiudvalg og Byråd er i april placeret sådan, at byrådsmødet er afviklet inden den 1. maj 2027, da regnskabet for 2026 skal være godkendt inden denne dato.
I september er møderne placeret, så der tages hensyn til de frister, der er for, hvornår forslag til Budget 2028 senest skal være fremsendt af Økonomiudvalget. I oktober er der indlagt et ekstraordinært Byrådsmøde for at sikre, at budgettet 2. behandles inden fristen herfor. Derudover sikrer de foreslåede datoer, at der er tre uger mellem Byrådets 1. og 2. behandling af Budget 2028.
Møderne i maj, oktober og december er desuden placeret således, at der gives mulighed for at inddrage de nyest mulige tal i budgetopfølgningerne.
Øvrige justeringer
På baggrund af flere byrådsmedlemmers ønsker flyttes byrådsmødet fra onsdag til tirsdag i juni. I december foreslås byrådsmødet fremrykket til tirsdag af hensyn til juleferien (dagsorden vil forsat blive udsendt torsdag ugen forinden).
Eksterne mødefora
De politiske topmøder/temamøder i KL-regi er indarbejdet efter oplysninger fra KL. Møder i Kommunekontaktrådet (KKR) og Sundhedsrådet er ligeledes skrevet ind. Byplandage og Bibliotekspolitisk Topmøde indlægges, når datoerne herfor er kendt. Det samme gælder møder i Børne- og Ungeudvalget og Sundhedskoordinationsforum.
Fordelingen af udvalg
Der er otte byrådsmedlemmer, der sidder i to eller flere udvalg. Med udgangspunkt i mødetidspunkterne for 2026, fordeler udvalgsmøderne sig som følger:
• Tirsdag formiddag: Social- og beskæftigelsesudvalget (SB)
• Tirsdag eftermiddag: Natur-, teknik- og miljøudvalget (NTM)
• Tirsdag eftermiddag: Familie-, børne- og læringsudvalget (FBL)
• Onsdag formiddag Sundheds- og ældreudvalget (SÆ)
• Onsdag formiddag: Kultur-, fritid- og landdistriktsudvalget (KFL)
• Onsdag eftermiddag: Erhvervs- og planudvalget (EP).
Økonomiudvalgsmøderne ligger onsdag eftermiddag kl. 12.30. Der er reserveret tid til Byrådsmøder onsdag fra 16.00-19.00 og Byrådets temamøder onsdag fra kl. 12.00-15.00. Mulighed for frokost er 11.30-12.00.
I juni er der indlagt studietur for Byrådet til Bruxelles den 9.-11. juni 2027. Denne uge er af den grund friholdt ordinære udvalgsmøder.
Flere fagudvalg har i de seneste byrådsperioder været nødsaget til at indlægge ekstra udvalgsmøder i juni måned, for at kunne nå at behandle alle sager. På den baggrund bedes fagudvalgene tage stilling til hvorvidt de ønsker, at der lægges et ekstra møde i juni 2027 ind i den politiske mødekalender.
Lovgrundlag
Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v., bekendtgørelse nummer 1051 af 15. oktober 2019.
Indstilling
Kommunaldirektøren indstiller til
1) Byrådet via fagudvalg og Økonomiudvalget at godkende forslag til politisk mødekalender 2027
2) fagudvalg og Økonomiudvalget at tage stilling til hvorvidt, der skal lægges et ekstra udvalgsmøde ind i den politiske mødekalender i juni 2027.
Behandling i Social- og beskæftigelsesudvalget 11. august 2026
Ad 1) Indstilles til godkendelse.
Ad 2) Social- og beskæftigelsesudvalget ønsker ikke for nuværende et ekstra udvalgsmøde i den politiske mødekalender 2027.
Behandling i Familie-, børne- og læringsudvalget 11. august 2026
Ad 1) Indstilles til godkendelse.
Ad 2) Familie-, børne- og læringsudvalget ønsker som udgangspunkt ikke et ekstra udvalgsmøde i den politiske mødekalender 2027.
Behandling i Natur-, teknik- og miljøudvalget 11. august 2026
Ad 1) Indstilles til godkendelse.
Ad 2) Natur-, teknik- og miljøudvalget ønsker at lægge et ekstra udvalgsmøde i kalenderen i juni 2027.
Behandling i Sundheds- og ældreudvalget 12. august 2026
Ad 1) Indstilles til godkendelse.
Ad 2) Sundheds- og ældreudvalget ønsker ikke et ekstra udvalgsmøde i den politiske mødekalender 2027.
Behandling i Kultur-, fritids- og landdistriktsudvalget 12. august 2026
Ad 1) Indstilles til godkendelse.
Ad 2) Kultur-, fritids- og landdistriktsudvalget ønsker at lægge et ekstra møde i kalenderen i juni 2027. Der ønskes desuden afholdt et fælles udvalgsmøde med Familie-, børne- og læringsudvalget.
Behandling i Erhvervs- og planudvalget 12. august 2026
Ad 1) Indstilles til godkendelse med den ændring, at Erhvervs- og planudvalgets møde i november flyttes til 3. november 2027
Ad 2) Erhvervs- og planudvalget ønsker ikke, at der lægges et ekstra udvalgsmøde ind i den politiske mødekalender i juni 2026.
Beslutning
Ad 1) Indstilles til godkendelse.
Ad 2) Økonomiudvalget ønsker ikke et ekstra udvalgsmøde i den politiske mødekalender 2027.
Bilag
Kilde: Syddjurs Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet onsdag 19. august 2026, punkt 144. Læs den originale sag hos kommunen.