Besluttet 19. august, Økonomiudvalget, Syddjurs
Beredskab & Sikkerhed: Årsregnskab 2025 og Budgetforslag 2027 samt flerårigt budgetoverslag 2027-2030
Beredskabskommissionen har fremsendt årsregnskab for 2025 og Budgetforslag 2027 samt flerårigt budgetoverslag 2027-2030 til godkendelse i de fire ejerkommuners kommunalbestyrelser/byråd, samt løsningsforslag til, hvordan Akutpakken på beredskabsområdet kan udmøntes.
Kort fortalt
- Hvem
- Økonomiudvalget, Syddjurs Kommune
- Hvornår
- Onsdag 19. august 2026
- Status
- Besluttet. Ad 1-3) Indstilles godkendt. Frem mod Byrådets behandling er der i sagsfremstillingen foretaget en præcisering vedr. udmøntning af akutpakken.
- Næste skridt
- Der indarbejdes i forbindelse med budgetforhandlinger for Budget 2027 en opmærksomhedsblok, der adresserer de ønsker fra Beredskab og Sikkerhed, som er behandlet i Beredskabskommissionen, men som ikke kan finansieres inden for Akutpakken i 2026.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Regnskab 2025
Ifølge vedtægterne for Beredskab & Sikkerhed skal Beredskabskommissionen senest den 30. juni hvert år fremsende beretning om revision af årsregnskab, et med revisionspåtegning forsynet årsregnskab samt eventuel udtalelse herom til godkendelse i de enkelte kommunalbestyrelser.
Årsregnskab, revisionsberetning samt ledelsens regnskabserklæring for 2025, fremsendt af Beredskab & Sikkerhed, er vedlagt sagen som bilag.
Regnskabsopgørelsen for 2025 følger af nedenstående tabel:
Regnskabsopgørelse i mio. kr.
Korrigeret budget
2025
Oprindeligt budget
2025
Regnskab
2025
Indtægter
Betaling fra ejerkommuner
Øvrige indtægter
Indtægter i alt
-63,297
-9,501
-72,799
-58,498
-9,501
-67,990
-63,290
-10,310
-73,600
Driftsudgifter
Personale
Materiale-og aktivitetsudgifter
It, inventar og materiale
Grunde og Bygninger
Driftsudgifter i alt
32,787
26,759
9,016
4,267
72,799
29,337
27,259
7,766
3,637
67,990
32,251
27,506
9,093
4,292
73,142
Resultat i alt
0,000
0,000
-0,458
* - = mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt.
Eventuelle uoverensstemmelser ved summering skyldes afrunding.
Budget 2027-2030
Beredskabskommissionen har godkendt budgetforslag for Beredskab & Sikkerhed for perioden 2027-2030. Yderligere har Beredskabskommissionen godkendt beredskabets køretøjsinvesteringsplan.
Efter godkendelse i Beredskabskommissionen skal budgettet, jævnfør vedtægternes punkt 8.1, fremsendes til ejerkommunerne til godkendelse senest 1. marts. Herefter sendes det af
byrådene godkendte budget senest 15. oktober til Beredskabskommissionen, jævnfør vedtægternes punkt 8.3.
Der er udarbejdet budgetforslag for Beredskab & Sikkerhed for perioden 2027-2030. Dette budget bygger videre på det budgetgrundlag, der har været gældende siden selskabets dannelse i 2016.
Dog er budgettet tilpasset i forhold til den ekstra bevilling, som Randers Kommune har givet til at øge beredskabet i Randers by. Der er således tale om et budget, som er udarbejdet på baggrund af budget 2026, justeret for interne budgetomplaceringer – og derefter pris og løn fremskrevet på baggrund af den seneste tilgængelige pris- og lønfremskrivning fra Kommunernes Landsforening på det givne tidspunkt.
Der er i budgetforslaget indregnet i Syddjurs kommunes bidrag en huslejestigning på Station Rønde og Hornslet svarende til 0,07 mio. kr. Derudover er der indregnet i bidraget fra Norddjurs Kommune og Syddjurs Kommune betaling til efterslæb på vedligeholdelse af brandhaner. Dette skyldes, at der i det oprindelige budget fra Brand og Redning Djursland ikke var indregnet budget til vedligeholdelse af brandhaner. Syddjurs kommune afsatte i Budget 2026 0,3 mio. kr. årligt til efterslæb på vedligeholdelse af brandhaner over en tiårig periode.
Budgetforslag 2027 samt flerårigt budgetoverslag 2027-2030 er vedlagt sagen som bilag.
Forslag til udmøntning af Akutpakken 2026
Regeringen annoncerede i februar 2026 en akutpakke på beredskabsområdet (”aftale mellem regeringen og KL om udmøntning af midler til ekstraordinære beredskabsindsatser i 2026”). I aftalen blev der afsat 220 mio. kr. i 2026 til ekstraordinære kommunale beredskabsindsatser. I forlængelse af den oprindeligt indgåede aftale, er KL og regeringen blevet enige om, at der tilføres yderligere 50 mio. kr. til ekstraordinære beredskabsindsatser på ældreområdet.
Med den opdaterede aftale afsættes der i alt 270 mio. kr. til ekstraordinære kommunale beredskabsindsatser i 2026. Den sene regeringsdannelse i juni måned betød en forskydning af det oprindelige arbejde. Det kommunale bloktilskud forhøjes med lov- og cirkulæreprogrammet på i alt 270 mio. kr. i 2026.
Beredskab & Sikkerhed foreslår, at deres andel af midlerne i 2026, svarende til ca. 80 % af de oprindeligt afsatte 220 mio. kr. prioriteres til initiativer, som styrker beredskabets robusthed og operative kapacitet uden væsentlige varige driftsudgifter. Indsatserne omfatter blandt andet it- og cybersikkerhed, kommunikation, kriseparathed, klimamateriel samt udstyr til håndtering af naturbande og brande i solcelleanlæg, jf. bilag 5 tabel 1: skema vedr. udmøntning af Akutpakken 2026.
Øvrige forslag fra analysen indgår i budgetdrøftelserne for Budget 2027, herunder forslag til prioritering og fordeling af fælles omkostninger mellem ejerkommunerne.
Notat vedr. forslag til udmøntning af Akutpakken 2026 er vedlagt som bilag 5.
Vurdering
Administrationen gør opmærksom på, at de pris- og lønfremskrivninger, der er tilgængelige ved udsendelse af budgetforslaget for det kommende år til kommunerne, ikke nødvendigvis svarer til de fremskrivninger, der senere lægges til grund for de kommende kommunale budgetter. Dette gælder særligt i forhold til pris- og lønfremskrivninger. Dette kan medføre afvigelser mellem de forudsætninger, der anvendes i budgetforslagsårene, og de endelige budgetforudsætninger. Årsagen er, at Beredskab & sikkerhed tager udgangspunkt i det seneste skøn, der foreligger fra KL, som oftest stammer fra juni eller juli det foregående år.
Det er Administrationens vurdering, at det er relevante tiltag, som Beredskabskommissionen forslår at investere i. Finansieringen foregår ved, at kommunerne bliver kompenseret og får del i de 270 mio. kr. hvoraf 80% af disse midler overføres via tillægsbevillinger til Beredskab & Sikkerhed, forventeligt i forbindelse med 2. politiske budgetopfølgning i 2026.
Økonomi og organisatoriske konsekvenser
Regnskab 2025
Administrationens indstilling har ingen direkte bevillingsmæssige konsekvenser for Syddjurs
Kommune. Differencen overføres til det efterfølgende regnskabsår hos Beredskab og Sikkerhed.
Budget 2027-2030
Administrationen konstaterer, at der med de opdaterede pris- og lønfremskrivninger som er frigivet til kommunerne pr. juni måned 2026 er en difference mellem den forudsatte pris og lønskøn fra Beredskab og sikkerhed og den faktiske, men det er i en mindre forskel.
Akutpakken
Kommunerne tildeles samlet set 270 mio. kr. For Syddjurs kommune betyder det konkret, at der modtages 1,9 mio. kr. med bloktilskuddet i 2026, hvoraf 80 % af disse midler øremærkes til de fælleskommunale redningsberedskaber, svarende til 1,5 mio. kr., mens 20% er disponeret kommunernes til eget beredskab, svarende til 0,4 mio. kr.
Forudsætningen i denne sag er, at denne udmøntning sker i 2026. Såfremt midlerne udmøntes i 2026, forudsættes det, at de overføres fra ejerkommunernes servicerammer til Beredskabs & Sikkerheds budget gennem tillægsbevillinger i 2026.
Videre proces
Der indarbejdes i forbindelse med budgetforhandlinger for Budget 2027 en opmærksomhedsblok, der adresserer de ønsker fra Beredskab og Sikkerhed, som er behandlet i Beredskabskommissionen, men som ikke kan finansieres inden for Akutpakken i 2026.
Indstilling
Kommunaldirektøren indstiller til Byrådet via Økonomiudvalget at godkende
1) Beredskabskommissionens indstilling om godkendelse af årsregnskab for 2025 og revisionsprotokol
2) Budgetforslag 2027 samt flerårigt budgetoverslag 2027-2030 – i overensstemmelse med Beredskabskommissionens indstilling
3) forslag til udmøntning af Akutpakke 2026 til finansiering af de ekstraordinære beredskabsindsatser – i overensstemmelse med Beredskabskommissionens indstilling og som det fremstår af bilag 5, tabel 1.
Beslutning
Ad 1-3) Indstilles godkendt.
Frem mod Byrådets behandling er der i sagsfremstillingen foretaget en præcisering vedr. udmøntning af akutpakken.
Bilag
- Bilag 1 - Bilag 2 Årsregnskab_2025_-_Endelig.pdf.pdf
- Bilag 2 - Bilag 3 Beredskab_og_Sikkerhed__-_Beretning_årsregnskab_2025__nr._10.pdf.pdf
- Bilag 3 - Bilag 4 Beredskab_og_Sikkerhed_-_Ledelseserklæring_2025.pdf.pdf
- Bilag 4 - Budgetforslag for 2027 og flerårigt budgetoverslag for 2028-2030.pdf
- Bilag 5 - Bilag 5) Notat vedr. forslag til udmøntning af Akutpakken 2026 samt økonomi vedr. Analysen af beredskabet.pdf
Kilde: Syddjurs Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet onsdag 19. august 2026, punkt 146. Læs den originale sag hos kommunen.