Besluttet 26. august, Byrådet, Syddjurs
Forslag om fastholdelse af erfarne SOSU medarbejdere efter pensionsalderen. Fremsat af Konservative, Danmarksdemokraterne og Alternativet
Byrådsmedlem Kasper Kolstrup Møller (C) har på vegne af Konservative (C), Danmarksdemokraterne (Æ) og Alternativet (Å) fremsat nedenstående forslag til Byrådets behandling: ”Fastholdelse af erfarne SOSU medarbejdere efter pensionsalderen Baggrund I ældreplejen har vi medarbejdere med mange års erfaring, stor faglighed og et indgående kendskab til både borgere og arbejdsopgaver.
Kort fortalt
- Hvem
- Byrådet, Syddjurs Kommune
- Hvornår
- Onsdag 26. august 2026
- Status
- Besluttet. Byrådet godkendte procedureforslag fremsat af Peter Ravn (A) om, at sagen oversendes til behandling i Økonomiudvalget.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Byrådsmedlem Kasper Kolstrup Møller (C) har på vegne af Konservative (C), Danmarksdemokraterne (Æ) og Alternativet (Å) fremsat nedenstående forslag til Byrådets behandling:
”Fastholdelse af erfarne SOSU medarbejdere efter pensionsalderen
Baggrund
I ældreplejen har vi medarbejdere med mange års erfaring, stor faglighed og et indgående
kendskab til både borgere og arbejdsopgaver. Det er medarbejdere, som har brugt en stor del
af deres arbejdsliv på at passe og pleje kommunens ældre borgere.
Samtidig har vi fået konkrete input fra erfarne SOSU medarbejdere, som gerne vil fortsætte
med at arbejde efter pensionsalderen, men som peger på, at det kræver større fleksibilitet i
tilrettelæggelsen af arbejdet.
Ønskerne kommer dermed fra medarbejdere, som kender arbejdet og hverdagen i
ældreplejen, og som fortsat ønsker at bidrage, hvis rammerne i højere grad kan tage hensyn til
et langt arbejdsliv.
Medarbejderne peger blandt andet på fysisk og mentalt slid efter mange år i faget, et højt
antal borgerbesøg, lange kørselsafstande samt koordinerende og praktiske opgaver, som kan
gøre det mindre attraktivt at fortsætte efter pensionsalderen.
Vi skal lytte til de medarbejdere, der både har lysten og erfaringen til at fortsætte. Derfor ønsker vi at give mulighed for en mere fleksibel
seniorordning, så flere kan blive lidt længere på arbejdsmarkedet på vilkår, der tager hensyn til
deres situation.
Forslag til fleksibel seniorordning
Seniorordningen skal tage udgangspunkt i den enkelte medarbejders ønsker og muligheder og
kan blandt andet indeholde:
1. En mere afgrænset arbejdsrolle
Mulighed for i højere grad at koncentrere sig om egne pleje og omsorgsopgaver og egen
dagsplan.
Det kan eksempelvis betyde mindre eller intet ansvar for:
1. koordinering af andres vagter
2. bestilling af vikarer
3. bestilling og koordinering af biler
4. andre koordinerende opgaver, som ikke er en nødvendig del af den enkelte
medarbejders pleje og omsorgsopgaver.
2. Tilpasset arbejdsbelastning
Mulighed for at tilpasse arbejdsbelastningen til den enkelte senior, eksempelvis gennem:
• færre borgerbesøg pr. vagt
• kortere vagter
• færre vagter om ugen
• prioritering af arbejdsopgaver med mindre fysisk belastning.
3. Mindre transportbelastning
Hvor driften gør det muligt, skal der kunne tages hensyn til seniorernes kørselsbelastning
gennem kortere og mere geografisk samlede ruter.
4. Løbende dialog med nærmeste leder
Der skal være mulighed for løbende dialog mellem medarbejderen og nærmeste leder om
trivsel, arbejdsbelastning og behov for justeringer.
Formålet er, at ordningen kan tilpasses undervejs, så medarbejderen fortsat har lyst og
mulighed for at blive i arbejdet.
5. Tilpasning af særligt belastende opgaver
Der skal så vidt muligt kunne tages individuelle hensyn til arbejdsopgaver, som den enkelte
senior oplever som særligt belastende, eksempelvis rengøringsopgaver i aftenvagten.
Det kan samtidig give mulighed for i højere grad at bruge medarbejdernes mange års erfaring
inden for pleje, omsorg og borgerkontakt.
Hvorfor giver det mening?
En fleksibel seniorordning handler først og fremmest om at gøre det muligt for medarbejdere,
der gerne vil fortsætte, faktisk at gøre det.
Det kan samtidig betyde, at kommunen fastholder medarbejdere med mange års erfaring og
et stort kendskab til borgerne. Erfaringen kan også komme yngre og nyere kolleger til gode
gennem faglig sparring og videns overførsel.
For medarbejderen giver det mulighed for en mere gradvis overgang fra arbejdsliv til pension
og for fortsat at være en del af arbejdspladsen og faget uden nødvendigvis at skulle arbejde på
præcis samme vilkår som tidligere i arbejdslivet.
Forslag til beslutning
At kommunen giver mulighed for en fleksibel seniorordning for social og
sundhedshjælpere og social og sundhedsassistenter, som ønsker at fortsætte med at
arbejde efter pensionsalderen, med udgangspunkt i ovenstående principper.
At ordningen tilrettelægges individuelt mellem medarbejderen og ledelsen under
hensyntagen til den daglige drift, borgernes behov samt gældende overenskomster,
aftaler, arbejdsmiljøregler og øvrig relevant lovgivning.
At seniorordningen tilrettelægges, så den ikke medfører en reduktion i den eksisterende
normering på området eller øger arbejdsbelastningen for de øvrige medarbejdere.
At administrationen og ledelsen får mulighed for at håndtere den konkrete udmøntning
inden for disse rammer, uden at de enkelte senioraftaler efterfølgende skal forelægges til
politisk behandling.
Formålet er enkelt: Hvis en erfaren medarbejder gerne vil blive lidt længere, skal vi så vidt
muligt skabe rammerne for, at det kan lade sig gøre.”
Beslutning
Byrådet godkendte procedureforslag fremsat af Peter Ravn (A) om, at sagen oversendes til behandling i Økonomiudvalget.
Kilde: Syddjurs Kommune, Byrådet, referat fra mødet onsdag 26. august 2026, punkt 169. Læs den originale sag hos kommunen.