Spring til indholdet
Syddjurs
Skift kommune
KøbenhavnSyddjursAlle kommuner

Besluttet 2. september, Erhvervs- og planudvalget, Syddjurs

Turisme. Samarbejdsaftale med Visit Aarhus 2027-30

Den nuværende samarbejdsaftale mellem Syddjurs Kommune og Visit Aarhus udløber ved udgangen af 2026. Med sagen følger et forslag til samarbejdsaftale for perioden 2027-30 til godkendelse i Byrådet via Erhvervs- og planudvalget og Økonomiudvalget.

Erhverv og job

Kort fortalt

Hvem
Erhvervs- og planudvalget, Syddjurs Kommune
Hvornår
Onsdag 2. september 2026
Status
Besluttet. Ad 1-2) Indstilles til godkendelse.
Næste skridt
I forlængelse af den politiske godkendelse skal Syddjurs Kommune drøfte med Visit Aarhus, hvordan det løbende samarbejde organiseres og hvordan der følges op på de særlige indsatsområder.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Visit Aarhus er en erhvervsdrivende fond og det fælles destinationsselskab for kommunerne i

Aarhusregionen. Som tværkommunalt destinationsselskab er Visit Aarhus den officielle

turismeorganisation, der har det overordnede formål aktivt at fremme turismen i Aarhusregionen.

Af forslaget til aftale lægges der op til at Visit Aarhus skal samle, udvikle og synliggøre destinationen som en stærk og mere bæredygtig turismedestination, der tiltrækker nationale og internationale ferie- og erhvervsturister og skaber værdi lokalt, regionalt og nationalt.

Forslaget til samarbejdsaftale beskriver de opgaver, der følger for henholdsvis Visit Aarhus og Syddjurs Kommune.

Herunder skal Visit Aarhus bl.a. udvikle og opretholde nødvendig og relevant turismefaglig ekspertise og specialiserede kompetencer for at være drivende kraft i arbejdet med tværkommunal

destinationsudvikling og -markedsføring i Aarhusregionen.

Samarbejdsaftalen er i sin struktur enslydende for de deltagende kommuner i destinationssamarbejdet i Aarhus-regionen, som er Syddjurs, Norddjurs, Randers, Favrskov, Viborg, Silkeborg og

Aarhus kommuner.

Forslaget til samarbejdsaftale indeholder desuden en række særlige indsatsområder for Syddjurs Kommune, som er udarbejdet I fællesskab mellem administrationen i Visit Aarhus og Syddjurs Kommune.

De tre særlige indsatsområder ligger indenfor temaerne:

1) Fælles prioritering af indsatser, der følger Udviklingsplan Jyllands Østkyst

2) Løbende strategisk samarbejde om udvikling og markedsføring af turismen, herunder styrke grundlaget for udvidelse af overnatningskapaciteten

3) Styrke turismeerhvervets værdiskabelse i Syddjurs Kommune, herunder med henblik på at udvide helårsturismen

Kommunerne har i marts 2026 drøftet en ny fælles finansieringsmodel, hvis udmøntning er indeholdt I oplægget til samarbejdsaftale.

Det følger også oplægget til samarbejdsaftale at Syddjurs Kommune tilkøber gæsteservice, herunder med kompetenceudvikling af de frivillige som bemander denne.

Vurdering

Udviklingsplanen for Jyllands Østkyst placerer Syddjurs Kommune og Djursland centralt i udviklingen af turismen i Østjylland med Djursland som kraftcenter og Ebeltoft som et stærkt feriested. Af planen for Aarhus-regionen fremgår et mål om en vækst i turismeforbruget på 3,2 mia. og 746.000 flere overnatninger frem til 2030.

Administrationen vurderer, at Syddjurs Kommune med denne samarbejdsaftale og de udvalgte indsatsområder står et godt sted, så der i samarbejdet med Visit Aarhus kan sættes mere målrettet ind på at styrke faglighed og opmærksomhed på udviklingen af kyst- og naturturismen og Djursland som et kraftcenter.

Sammen med Visit Aarhus kan de opstillede vækstmål gøres mere konkrete, så turismen i Syddjurs Kommune kan yde den forholdsvise andel til væksten.

Økonomi og organisatoriske konsekvenser

Kommunerne i Aarhusregionen har den 20. marts 2026 besluttet at benytte en fælles

finansieringsmodel for bevillinger til Visit Aarhus for aftaleperioden. Det betyder, at

Syddjurs Kommune forpligter sig til en årlig betaling til det tværkommunale turismesamarbejde i 2027-

2030 som angivet i tabel 1 (opgjort i 2026-niveau). I 2027 er udgiften 2.911.160 kr.

Det er muligt at tilkøbe yderligere projekter. De seneste år har Syddjurs Kommune tilkøbt gæsteservice til 278.787 kr. årligt. Der vil løbende opstå muligheder for tilkøb. Administrationen anbefaler at tilkøb ikke fastsættes i den 4-årige rammeaftale. Det anbefales i stedet for, at aftaler om eventuelle tilkøb fastsættes i en særskilt aftale. I så tilfælde vil der blive fremsendt en sag til politisk behandling herom inden udløb af den nuværende aftale.

Videre proces

I forlængelse af den politiske godkendelse skal Syddjurs Kommune drøfte med Visit Aarhus, hvordan det løbende samarbejde organiseres og hvordan der følges op på de særlige indsatsområder.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller til Byrådet via Erhvervs- og planudvalget og Økonomiudvalget, at

1) forslag til samarbejdsaftale med Visit Aarhus for perioden 2027-30 godkendes, og

2) forslag til tilkøb af gæsteservice fremsendes til politisk behandling i en særskilt aftale inden den nuværende aftale udløber.

Beslutning

Ad 1-2) Indstilles til godkendelse.

Bilag

Kilde: Syddjurs Kommune, Erhvervs- og planudvalget, referat fra mødet onsdag 2. september 2026, punkt 103. Læs den originale sag hos kommunen.