Spring til indholdet
Syddjurs
Skift kommune
KøbenhavnSyddjursAlle kommuner

Besluttet 7. september, Kommunalt lægeligt udvalg, Syddjurs

Sundhedsprofil - Hvordan har du det?

Drøftelse af sundhedsprofilens resultater Konsulent fra sekretariatet Sundhed og Dannelse præsenterer sundhedsprofilen

Ældre og sundhed

Kort fortalt

Hvem
Kommunalt lægeligt udvalg, Syddjurs Kommune
Hvornår
Mandag 7. september 2026
Status
Besluttet. Sundhedsprofilen 2025 bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt tilfældigt udvalgte borgere i Region Midtjylland. I alt blev 52.000 borgere på 16 år og derover inviteret til at deltage, heraf 2.500 borgere fra Syddjurs Kommune. Dataindsamlingen fandt sted i perioden februar til maj 2025 via web- og papirspørgeskemaer, og der blev udsendt fire påmindelser til de inviterede borgere.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Sundhedsprofilen - Hvordan har du det ?(2025) I Region Midtjylland er en del af Den nationale Sundhedsprofil, der gennemføres hvert 4. år og som kortlægger befolkningens sundhed, sygelighed og trivsel.

Sundhedsprofilen bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt et tilfældigt udvalgt udsnit af borgere fra 16 år og opefter.

På baggrund af data fra spørgeskemaundersøgelsen udarbejdes der sundhedsprofiler til kommuner, sundhedsråd og region, og data bruges i en lang række forskningsprojekter.

Sundhedsprofilen præsenteres med udgangspunkt i generelle tendenser i Region Midtjylland samt sundhedsprofilen for Syddjurs kommune, herunder udvalgte temaer.

Indstilling

Drøftelse af sundhedsprofilens resultater

Konsulent fra sekretariatet Sundhed og Dannelse præsenterer sundhedsprofilen

Beslutning

Sundhedsprofilen 2025 bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt tilfældigt udvalgte borgere i Region Midtjylland. I alt blev 52.000 borgere på 16 år og derover inviteret til at deltage, heraf 2.500 borgere fra Syddjurs Kommune. Dataindsamlingen fandt sted i perioden februar til maj 2025 via web- og papirspørgeskemaer, og der blev udsendt fire påmindelser til de inviterede borgere.

I Region Midtjylland deltog 23.991 borgere, svarende til en svarprocent på 46 pct., mens 1.210 borgere fra Syddjurs Kommune deltog, svarende til en svarprocent på 48 pct.

Resultaterne peger på en række sundhedsudfordringer i Syddjurs Kommune.

Der ses en høj forekomst et stort alkoholforbrug og svær overvægt blandt borgerne. Sundhedsprofilen viser endvidere, at faldet i andelen af rygere er stagneret, og at andelen af rygere i Syddjurs Kommune fortsat ligger højere end gennemsnittet i Region Midtjylland (12 pct. mod 10 pct.). Samtidig er andelen af dagligrygere, der planlægger rygestop, markant lavere end regionsgennemsnittet (6 pct. mod 14 pct.). Denne udvikling gav anledning til drøftelse med almen praksis, som efterspurgte en nærmere afdækning af årsagerne hertil. På den baggrund undersøges det, om ændringer i henvisningsmønstrene til kommunens rygestoptilbud kan have betydning for udviklingen, herunder om der er henvisende aktører, som henviser færre borgere til tilbuddene end tidligere.

Sundhedsteamet kan ikke genkende tallene fra Sundhedsprofilen, der har været en stigende antal henvendelser de seneste år. Det er en stigning fra borger der selv henviser sig, en lille stigning af unge under 25 år og henvisninger fra sygehus og praktiserende læger ligger nogenlunde stabilt de sidste 3 år.

Antal henvendelser til Sundhedsteamet:

År 2023 – 121 borgere

År 2024 – 132 borgere

År 2025 - 173 borgere

Samtidig har en relativt stor andel af borgerne fire eller flere kroniske sygdomme og blandt de væsentligste sygdomsudfordringer ses en høj forekomst af blandt andet hjertekrampe, kræft og slidgigt, ligesom forekomsten af kræftsygdomme og muskelskeletlidelser er stigende.

Der er desuden en bekymrende udvikling i forhold til borgernes livskvalitet, trivsel og oplevelse af stress.

Sundhedsudfordringerne er ikke ligeligt fordelt i kommunen. Der ses en betydelig social og geografisk ulighed i sundhed, hvor nogle borgergrupper og lokalsamfund er mere belastede end andre. Dette understreger behovet for en målrettet og sammenhængende indsats, hvor strukturelle tiltag kombineres med både målgruppeorienterede og individrettede indsatser.

Sundhedsprofilen viser, at de unges sundhed og trivsel fortsat er et område, der kalder på opmærksomhed. Andelen af daglige rygere blandt unge i Syddjurs Kommune ligger fortsat over gennemsnittet for Region Midtjylland og der samme gør sig gældende for de unges alkoholforbrug, dog ses der en positiv udvikling fra 2021 til 2025.

Sundhedsprofilen peger samtidig på udfordringer relateret til usunde kostvaner, brugen af nikotin produkter, fysisk aktivitet og overvægt blandt unge.

På trivselsområdet peger resultaterne på vedvarende udfordringer med ensomhed, søvnkvalitet og mental sundhed.

Sundhedsprofilen peger samtidig på, at tilknytning til arbejdsmarkedet er en væsentlig beskyttende faktor i forhold til både fysisk og mental sundhed. Borgere i beskæftigelse har generelt færre sundhedsudfordringer og højere trivsel end borgere uden for arbejdsmarkedet. På den baggrund er der fokus på at styrke samarbejdet mellem beskæftigelsesområdet og sundhedsområdet.

Bilag

Kilde: Syddjurs Kommune, Kommunalt lægeligt udvalg, referat fra mødet mandag 7. september 2026, punkt 1. Læs den originale sag hos kommunen.