Besluttet 7. september, Kommunalt lægeligt udvalg, Syddjurs
Forebyggende livssamtaler
Forebyggende livssamtaler bliver præsenteret af konsulent fra Sundhedsteamet og der lægges op til en drøftelse for behovet for tilbud til yngre målgrupper.
Kort fortalt
- Hvem
- Kommunalt lægeligt udvalg, Syddjurs Kommune
- Hvornår
- Mandag 7. september 2026
- Status
- Besluttet. Tilbuddet består af et holdforløb eller op til 8 individuelle samtaler. Det afklares ved en vurderingssamtale om borgeren vil kunne profitere af tilbuddet, samt hvilket tilbud der i givet fald er relevant. Alle deltager bliver screenet før og efter forløbet ud fra trivselsindekset WHO-5.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Sundhedsteamet tilbyder forebyggende Livssamtaler til borgere 65+ år med nedsat trivsel. Idet ældre oplever flere belastende livsforandrende begivenheder end andre aldersgrupper, er de i højere risiko for mistrivsel og skrøbelighed. Tilbuddet er relevant til borgere som kæmper med eksistentielle problematikker som, dårligt helbred og tab af funktionsevne, tab af nærmeste, identitetstab ved overgang fra arbejdsliv til seniorliv, livets afslutning presser sig på.
Almen praksis peger på et behov for tilbud målrettet pårørende, som ikke er pensionister. Der findes aktuelt ikke specifikke indsatser til denne målgruppe, selv om erfaringen er, at de ofte oplever en betydelig belastning ved sygdomsforløb hos nærtstående.
Indstilling
Forebyggende livssamtaler bliver præsenteret af konsulent fra Sundhedsteamet og der lægges op til en drøftelse for behovet for tilbud til yngre målgrupper.
Beslutning
Tilbuddet består af et holdforløb eller op til 8 individuelle samtaler. Det afklares ved en vurderingssamtale om borgeren vil kunne profitere af tilbuddet, samt hvilket tilbud der i givet fald er relevant. Alle deltager bliver screenet før og efter forløbet ud fra trivselsindekset WHO-5.
Tilbuddet er gratis og kræver ingen henvisning og tilbuddet findes på Sundhed.dk
Tilbuddet har vist sig at ruste deltagerne til at komme bedst muligt videre med sit livsforløb og skubbe i retning af et liv, der ikke kun er fyldt op af triste tanker og genvundet modet på livet igen.
Almen praksis ser et behov for yngre pårørende der kunne have brug for et trivselstilbud, det drejer ikke sig om mange, der aftales at Sundhed og Ældre vil undersøge mulighederne for at inkludere yngre målgruppe i eksisterende pårørende tilbud.
Fraværende:
Maria Jacobsen, Leder af Træning & Sundhed, Mette Møller Thomsen, Familiechef,
Thomas Hjertholm, Praktiserende læge
Bilag
Kilde: Syddjurs Kommune, Kommunalt lægeligt udvalg, referat fra mødet mandag 7. september 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.