Spring til indholdet
Syddjurs
Skift kommune
KøbenhavnSyddjursAlle kommuner

Besluttet 9. september, Økonomiudvalget, Syddjurs

Ankestyrelsens klagestatistik på sundheds- og ældreområdet 2025

Byrådet orienteres med denne sag om Ankestyrelsens statistik for klager over kommunens afgørelser på sundheds- og ældreområdet, herunder omgørelsesprocenten for 2025. Det indstilles til Byrådet at godkende den beskrevne opfølgningsprocedure i forbindelse med ændrede og hjemviste afgørelser.

Ældre og sundhed

Kort fortalt

Hvem
Økonomiudvalget, Syddjurs Kommune
Hvornår
Onsdag 9. september 2026
Status
Besluttet. Ad 1) Indstilles til efterretning. Ad 2) Indstilles til godkendelse.
Næste skridt
Byrådet vil fortsat modtage en årlig orientering om Ankestyrelsens klagestatistik.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Når en borger klager over kommunens afgørelse på sundheds- og ældreområdet, foretager Administrationen en revurdering af afgørelsen. Hvis Administrationen fastholder afgørelsen sendes sagen til behandling i Ankestyrelsen.

Klagesager i Ankestyrelsen på sundheds- og ældreområdet i Syddjurs Kommune

Af nedenstående tabel fremgår antal klager til Ankestyrelsen over en afgørelse truffet af Visitationen i Sundhed og Ældre, fordelt på udfald efter Ankestyrelsens behandling i 2025. Tabellen viser, at der i 2025 var 19 sager, som blev realitetsbehandlet af Ankestyrelsen, hvilket er det samme antal som i 2024. Derudover var der seks sager i 2025, der blev afvist af Ankestyrelsen. I 2024 var der 0 afviste sager. Ankestyrelsen kan vælge at afvise en sag, hvis klagefristen er overskredet, hvis klageren ikke har klageberettigelse, hvis klagen handler om det generelle serviceniveau i kommunen og ikke en konkret afgørelse eller hvis klagen er uden for Ankestyrelsens kompetenceområde.

Realitetsbehandlede sager, er de sager, som enten er stadfæstede, hjemviste eller ændrede/ophævede. Antallet af realitetsbehandlede sager fremgår af kolonnen ”I alt”. Afviste sager tælles ikke med i antallet af realitetsbehandlede sager, da Ankestyrelsen har afvist at behandle dem, hvorfor de ikke er retvisende at tælle med i opgørelsen over behandlede sager.

Der er blevet behandlet 19 sager. Heraf er 16 sager blevet stadfæstet, seks er blevet afvist, to er blevet hjemvist og én sag er blevet ændret/ophævet.

Lovgivning – serviceloven

Afvisning

Hjemvisning

Stadfæstelse

Ændring/ Ophævelse

I alt (realitetsbehandlede sager)

Biler § 114 og §115

1

0

4

0

4

Boligindretning § 116

0

0

0

0

0

Forbrugsgoder § 113

0

0

3

0

3

Hjemmehjælp § 83

1

1

4

0

5

Hjælpemidler § 112

4

0

5

1

6

Pasning af nærtstående § 118-122

0

0

0

0

0

Afløsning og aflastning § 84

0

0

0

0

0

Genoptræning § 86

0

1

0

0

1

Rehabilitering § 83a

0

0

0

0

0

I alt

6

2

16

1

19

Årsagen til Ankestyrelsens afgørelser i de tre omgjorte sager, det vil sige sager som enten er hjemvist til fornyet behandling eller ændret/ophævet, begrunder sig i, at sagerne ikke har været tilstrækkeligt oplyste. Dette kan eksempelvis være, at der ikke har været indhentet tilstrækkelig lægefaglige vurderinger i forbindelse med afgørelsen.

Omgørelsesprocent for Sundhed og Ældre i Syddjurs Kommune

Ankestyrelsen ophæver/ændrer eller hjemviser en klagesag, når de er uenige i kommunens afgørelse eller vurderer, at sagen ikke er tilstrækkelig oplyst i forhold til at kunne træffe den konkrete afgørelse.

Lovgivning – serviceloven

Antal realitets-behandlede sager

Omgjorte afgørelser

Omgørelsesprocent for Sundhed og Ældre (serviceloven)

Omgørelsesprocent i Syddjurs Kommune (serviceloven)

Omgørelses-procent landstotal (serviceloven)

2022

21

9

43 %

41 %

38 %

2023

23

12

52 %

42 %

39 %

2024

19

8

42 %

52 %

46 %

2025

19

3

16 %

25 %

42 %

Der er i alt realitetsbehandlet 19 sager, hvoraf 1 sag er ændret/ophævet, og 2 er hjemviste, hvilket svarer til en omgørelsesprocent på 16 % på sundheds- og ældreområdet.

Der er løbende dialog med Ankestyrelsen og løbende fokus på læring af de behandlede sager.

Den samlede omgørelsesprocent for Syddjurs Kommunes afgørelser inden for alle Servicelovens bestemmelser er 25 %, hvilket omfatter omgørelser for afgørelser truffet på socialområdet, familieområdet, samt sundheds- og ældreområdet i kommunen. Omgørelsesprocenten på landsplan inden for Servicelovens bestemmelser er 42 %. Dette fremgår af ovenstående tabel, hvor der også sammenlignes med omgørelsesprocenterne for 2021, 2022, 2023 og 2024.

Områder med stigning i omgørelsesprocenten:

Omgørelsesprocenten i Syddjurs Kommune er steget for § 86 Genoptræning.

Omgørelsesprocenten var 0 % i 2024 stigende til 100 % i 2025. Hertil skal nævnes, at der kun var én realitetsbehandlet sag i 2025, hvor der i 2024 var nul realitetsbehandlede sager. Årsagen til omgørelsen findes i, at sagen ikke har været tilstrækkeligt oplyst.

Områder med fald i omgørelsesprocenten:

Omgørelsesprocenten i Syddjurs Kommune er faldet for § 114 og § 115 Biler, § 113 Forbrugsgoder, § 83 Hjemmehjælp, § 112 Hjælpemidler samt § 84 Afløsning og aflastning.

§ 114 og § 115 Biler er faldet fra 50 % i 2024 til 0 % i 2025. § 113 Forbrugsgoder er faldet fra 100 % i 2024 til 0 % i 2025. § 83 Hjemmehjælp er faldet fra 40 % i 2024 til 20 % i 2025. § 112 Hjælpemidler er faldet fra 25 % i 2024 til 17 % i 2025. § 84 Afløsning og aflastning er faldet fra 50 % i 2024 til 0 % i 2025.

For § 114 og § 115 Biler og § 84 Afløsning og aflastning har der ikke været nogen realitetsbehandlede sager i 2025. For § 113 Forbrugsgoder har der været tre realitetsbehandlede sager, hvor kommunens afgørelser i alle tre sager blev stadfæstede. For § 83 Hjemmehjælp har der været fem realitetsbehandlede sager, hvor fire blev stadfæstede. For § 112 Hjælpemidler har der været seks realitetsbehandlede sager, hvor fem blev stadfæstede.

Områder uden ændring i omgørelsesprocenten:

Omgørelsesprocenten i Syddjurs Kommune er uændret for § 116 Boligindretning, §118-122 Pasning af nærtstående samt § 83a Rehabilitering.

For alle paragraffer er det gældende, at omgørelsesprocenten i både 2024 og 2025 er 0 %. Der har ikke været en sag på nogle af de tre paragraffer.

Opfølgning på sager fra Ankestyrelsen

Visitationen i Sundhed og Ældre arbejder løbende med at styrke kvaliteten i sagsbehandlingen og iværksætte initiativer, der blandt andet har til formål at forebygge og reducere antallet af klagesager. Blandt disse tiltag kan nævnes:

• Visitationen afholder hver 2. uge et fagligt møde, hvor de gennemgår alle afgørelser, der er påklaget til Ankestyrelsen. Det faglige møde har til formål at øge kompetenceniveauet i afgørelserne.

• Der er indført en praksis, hvor der i et skema laves et overblik over alle påklagede afgørelser til Ankestyrelsen. Denne praksis bidrager til systematik i den fortsatte læringsproces i Visitationen.

• Der blev i 2025 ansat juridiske kompetencer i Sekretariatet for Sundhed og Dannelse. Denne ansættelse bidrager til den samlede juridiske kompetence i Sundhed og Ældre.

• Øget borgerinddragelse i sagsbehandlingen, hvilket bidrager til en tydelig forventningsafstemning mellem borger og myndighed allerede inden afgørelsen træffes.

• Opfølgende samtaler med borgerne for at vurdere, om den tildelte hjælp reelt dækker deres behov.

• Tæt samarbejde og koordinering med leverandører af hjemmepleje, sygepleje og træning, med henblik på at sikre fælles forståelse og gensidig informationsudveksling.

• Udarbejdelse af procedure for klagehåndtering i samarbejde med Job og Velfærd samt Borgerrådgiveren med fokus på inddragelse af borgeren i processen.

Det fremgår af den øverste tabel i sagsfremstillingen, at der i 2025 har været to hjemviste afgørelser og én ændret/ophævet afgørelse. Afgørelserne fordeler sig på § 83 Hjemmehjælp, § 112 Hjælpemidler samt § 86 Genoptræning.

Generel opfølgning

Generelt tager Administrationen alle afgørelser, der modtages fra Ankestyrelsen, til efterretning og sørger for relevant opfølgning i forhold til de berørte borgere. Opfølgningen på afgørelserne fra Ankestyrelsen kan medføre, at den relevante afdeling sætter øget fokus på et omhandlet emne på teammøder, tilretter områdets administrationsgrundlag, hvis det er nødvendigt, og følger op med ledelsestilsyn med fokus på det pågældende emne. Herved sikres læring og minimering af fremtidige lignende fejl. Samtidig er der stort fokus på at være i dialog med kommunens borgerrådgiver, og henvise borgere til denne, hvis der vurderes behov for at understøtte borgerens forståelse af kommunens afgørelser.

Administrationen vil fortsat følge kvaliteten i sagsbehandlingen tæt, ligesom der fortsat er fokus på at drage læring af de afgørelser, som omgøres af Ankestyrelsen, så antallet af disse sager holdes så lavt som muligt. Det sker gennem den beskrevne opfølgning, hvor de enkelte elementer løbende skal bidrage til sagsbehandlingskvaliteten.

Siden 2024 har kommunerne haft adgang til Ankestyrelsens talportal, hvor kommunerne kan trække tal vedrørende Ankestyrelsens afgørelser. De tal, som Administrationen vurderer, er relevante, er vedlagt som bilag.

Der er udarbejdet en lignende sag til behandling i de relevante udvalg vedrørende beskæftigelsesområdet, familieområdet samt socialområdet. Alle sager sendes i høring i Handicaprådet. Denne sag sendes ligeledes i høring i Ældrerådet.

Høring

Ældrerådet og Handicaprådet har på deres møder henholdsvis den 18. august 2026 og den 21. august 2026 haft mulighed for at behandle sagen vedrørende Ankestyrelsens klagestatistik for 2025 på sundheds- og ældreområdet.

Ældrerådet bemærker, at der er relativt få klager, også sammenlignet med klager på landsplan. Ældrerådet noterer sig, at visitationen i Sundhed og Ældre løbende arbejder med at styrke kvaliteten i sagsbehandlingen og på at forebygge klager og mindske antallet.

Handicaprådet bemærker, at det er positivt, at omgørelsesprocenten er faldet fra 42% til 16%. Handicaprådet hæfter sig dog ved, at tre konkrete sager blev omgjort, og at alle tre skyldtes, at sagerne ikke var tilstrækkeligt oplyste.

Det bør ikke forekomme. Borgeren skal kunne forvente, at kommunen har indhentet de nødvendige oplysninger, herunder relevante faglige og lægefaglige oplysninger, inden der træffes afgørelse.

Handicaprådet anerkender de initiativer, der er sat i gang med faglig gennemgang, juridiske kompetencer og øget borgerinddragelse. Men når alle tre omgjorte sager skyldes mangelfuld sagsoplysning, bør der følges konkret op på, om tiltagene faktisk forhindrer, at samme type fejl gentager sig.

Rådet mener derfor, at fokus ikke alene skal være på en lavere omgørelsesprocent. Fokus skal være på, om afgørelserne er tilstrækkeligt oplyste, korrekte og forståelige for borgeren.

Handicaprådet værdsætter fagområdernes inddragelse af Borgerrådgiveren i de sager, hvor borgeren ikke selv er i stand til at klage. På den måde sikres det, at alle borgere – uanset funktionsniveau – får mulighed for at klage.

Administrationen tager rådenes bemærkninger til efterretning. Administrationen fortsætter arbejdet med ovenstående tiltag med henblik på at nedbringe antallet af klager og omgørelsesprocenten fremadrettet.

Vurdering

Administrationen vurderer, at der kun ses et begrænset antal klager og omgørelser i 2025. Der var det samme antal klager i 2024, men omgørelsesprocenten er faldet fra 42 % til 16 % fra 2024 til 2025. Når antallet af klager og ændrede afgørelser sammenholdes med det samlede antal behandlede sager, fremstår det, at der er tale om en relativt lille andel. Dette understøtter et billede af en stabil og fagligt hensigtsmæssig praksis på området.

Økonomi og organisatoriske konsekvenser

Administrationens indstilling har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Byrådet vil fortsat modtage en årlig orientering om Ankestyrelsens klagestatistik.

Indstilling

Direktøren for Sundhed og Dannelse indstiller til Byrådet via Sundheds- og ældreudvalget og Økonomiudvalget at

1) tage orienteringen om statistikken til efterretning

2) godkende de beskrevne tiltag i forhold til at nedbringe omgørelsesprocenten fremadrettet.

Behandling i Sundheds- og ældreudvalget 2. september 2026

Ad 1) Indstilles til efterretning.

Ad 2) Indstilles til godkendelse.

Beslutning

Ad 1) Indstilles til efterretning.

Ad 2) Indstilles til godkendelse.

Kilde: Syddjurs Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet onsdag 9. september 2026, punkt 174. Læs den originale sag hos kommunen.