Besluttet 1. oktober, Sundheds- og ældreudvalget, Syddjurs
Dialogmøde med Ældrerådet
Dette er det andet af to årlige dialogmøder mellem Sundheds- og ældreudvalget og Ældrerådet. Det første dialogmøde blev afholdt i forbindelse med udvalgsmødet i juni 2026.
Kort fortalt
- Hvem
- Sundheds- og ældreudvalget, Syddjurs Kommune
- Hvornår
- Torsdag 1. oktober 2026
- Status
- Besluttet. Taget til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Dialogmødet er rammesat til 60 minutter og der er aftalt følgende dagsorden mellem formanden for Sundheds- og ældreudvalget og formandskabet for Ældrerådet:
1) Budget 2027 – Ældreområdet
• Status på budgetprocessen og konsekvenserne for Sundhed og Ældre
• Drøftelse af hvordan Sundheds- og ældreudvalget/Byrådet tager højde for den demografiske udvikling, både med hensyn til planlægning af boliger, indsatser og økonomi.
2) Dialog om Sundheds- og ældreudvalgets arbejde med frivilligstrategi
3) Drøftelse af de seneste tilsynsrapporter på ældreområdet
4) Ældrerådets forslag til, hvordan Sundheds- og ældreudvalget kan styrke ældrecentrene med hensyn til at styrke borgernes fysiske aktivitet, sociale relationer, mentale trivsel samt sundhed og forebyggelse, som er med til at udskyde svækkelse og mindske brug af anden hjælp.
5) Ældrerådet orienterer om erfaringer fra dialog med borgere ved markedsdag i Hornslet.
Dialogmødet afholdes som en del af udvalgsmødet.
Indstilling
Direktøren for Sundhed og Dannelse indstiller til Sundheds- og ældreudvalget at tage drøftelserne på dialogmødet til efterretning.
Beslutning
Taget til efterretning.
Kilde: Syddjurs Kommune, Sundheds- og ældreudvalget, referat fra mødet torsdag 1. oktober 2026, punkt 97. Læs den originale sag hos kommunen.