Besluttet 21. oktober, Økonomiudvalget, Syddjurs
Vielsesritual i Syddjurs Kommune
Administrationen har afdækket rammer og muligheder for tilpasning af Syddjurs Kommunes vielsesritual.
Kort fortalt
- Hvem
- Økonomiudvalget, Syddjurs Kommune
- Hvornår
- Onsdag 21. oktober 2026
- Status
- Besluttet. Ad 1) Drøftet Ad 2) Godkendt.
- Næste skridt
- Såfremt Økonomiudvalget beslutter, at vielsesritualet skal opdateres, vil Administrationen påbegynde tilrettelæggelsen heraf. Det vil for model 2 også indebære, at der laves en afdækning af andre kommuners vielsesritualer.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
På Byrådets temamøde den 24. juni 2026 drøftede Byrådet vielsesritualet i Syddjurs Kommune og om der skal en opdatering af vielsesritualet. Administrationen har på den baggrund lavet en opsamling på rammer, nuværende praksis og forslag til en mulig tilpasning af kommunens vielsesritual.
Administrationen har undersøgt rammerne for kommunale vielsesritualer. Det fremgår af ægteskabsloven, at der er to overordnede krav til ritualer i form af: 1) Parret skal spørges til, om de vil ægte hinanden og 2) Vielsesmyndigheden skal erklære parret for ægtefolk.
I Syddjurs Kommune er praksis i dag, at der er et fast vielsesritual. Derudover supplerer giftefogeder med egne bidrag. Kommunens faste vielsesritual er vedlagt som bilag.
Administrationen foreslår følgende mulige modeller for fremtidens vielsesritual i Syddjurs Kommune:
1) Der udformes et opdateret fælles vielsesritual, som alle giftefogeder bruger uanset situation. Derudover kan den enkelte giftefoged supplere ritualet med sin egen tale. Det vil svarer til praksis i dag, men med en opdateret fælles version.
2) Der udformes forskellige versioner af vielsesritualet. Der kan eksempelvis laves versioner i forhold til parrets livssituation eller lokationen for vielsen.
3) Kommunen har ingen faste vielsesritualer. Giftefogeder kan skrive deres egne vielsesritualer. Vielsesritualerne vil alene skulle overholde krav fra ægteskabsloven.
Vurdering
Administrationen anbefaler, at vielsesritualet opdateres efter Byrådets ønsker, så længe kravene i ægteskabsloven efterleves.
Økonomi og organisatoriske konsekvenser
Opdatering af vielsesritualet sker inden for områdets nuværende økonomiske rammer.
Videre proces
Såfremt Økonomiudvalget beslutter, at vielsesritualet skal opdateres, vil Administrationen påbegynde tilrettelæggelsen heraf. Det vil for model 2 også indebære, at der laves en afdækning af andre kommuners vielsesritualer. Der vil herefter blive udarbejdet et forslag som sendes til godkendelse i Byrådet via Økonomiudvalget.
Lovgrundlag
Lovgrundlag for vielser er ægteskabsloven. Syddjurs Kommune har taget afsæt i lovbekendtgørelse om ægteskabs indgåelse og opløsning nr. 663 fra den 1. juli 2026.
Indstilling
Direktøren for Job og Velfærd indstiller til Økonomiudvalget at
1) drøfte ønsker til model for Syddjurs Kommunes fremtidige vielsesritual
2) godkende, at Administrationen påbegynder arbejde med opdatering af vielsesritualet med afsæt i Økonomiudvalgets ønsker til model.
Beslutning
Ad 1) Drøftet
Ad 2) Godkendt.
Bilag
Kilde: Syddjurs Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet onsdag 21. oktober 2026, punkt 205. Læs den originale sag hos kommunen.