Besluttet 21. oktober, Økonomiudvalget, Syddjurs
Høringssvar til lovforslag om ændring af sommerhusloven
Økonomiudvalget anmodes via Erhvervs- og planudvalget om at godkende forslag til høringssvar til ændring af sommerhusloven.
Kort fortalt
- Hvem
- Økonomiudvalget, Syddjurs Kommune
- Hvornår
- Onsdag 21. oktober 2026
- Status
- Besluttet. Godkendt.
- Næste skridt
- Administrationen indsender høringssvar i overensstemmelse med Økonomiudvalgets og Erhvervs- og planudvalgets beslutning. Plan- og Landdistriktsstyrelsen har forlænget høringsfristen til den 22. oktober kl. 10.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Plan- og Landdistriktsstyrelsen har sendt lovforslag om ændring af sommerhusloven i høring. Lovforslag og høringsbrev er vedlagt som bilag 1 og 2.
Lovforslaget sigter på at styrke tilsynet med sommerhusloven, der regulerer privatpersoners udlejning af egen helårsbolig til ferie- og fritidsformål med videre.
Den foreslåede lovændring indeholder følgende elementer:
• Pligt for udbydere af formidlingstjenester samt ejere og brugere af fast ejendom til at afgive nærmere bestemte oplysninger til tilsynsmyndigheden til brug for dennes tilsyn efter loven.
• Tilsynsmyndigheden kan påbyde udbydere af formidlingstjenester at fjerne annoncer eller blokere for bookinger i annoncer for udlejning, der er i strid med lovens regler om udlejning af hus eller husrum til ferie- og fritidsformål med videre, herunder reglerne om grænser for udlejning af egen fulde helårsbolig til ferie- og fritidsformål med videre.
• Kommunalbestyrelsen kan ansøge By-, land- og transportministeriet om at delegere kompetencen til at påse overholdelsen af lovens regler om grænser for udlejning af egen fulde helårsbolig til ferie- og fritidsformål med videre til den pågældende kommunalbestyrelse.
• Tilsynsmyndigheden forpligtes til at orientere ejeren af en fast ejendom om en bruger af ejendommens konstaterede overtrædelse af visse regler om udlejning af ejendommen til ferie- og fritidsformål med videre, herunder grænserne for udlejning af egen fulde helårsbolig til ferie- og fritidsformål med videre.
• Vejledende bødeniveau for overtrædelse af reglerne om udlejning af egen fulde helårsbolig til ferie- og fritidsformål med videre, og for udlejning på en måde, der har karakter af drift af ”skyggehotel”.
Administrationen har udarbejdet udkast til høringssvar, der er vedlagt som bilag 3. Høringssvaret bakker op om lovforslaget og foreslår samtidig, at det gøres obligatorisk for formidlingsplatforme at indsende udlejningstal. Med de foreslåede ændringer kan tilsynsmyndigheden anmode om udlejningstal, men dette vil først ske efter en konkret mistanke om overtrædelse.
Vurdering
Lovforslaget giver mulighed for, at kommunerne kan overtage tilsynet fra staten. Det er Administrationens vurdering, at dette i nogle tilfælde kan være relevant, men samtidig er det en potentielt ressourcetung opgave.
Økonomi og organisatoriske konsekvenser
Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Administrationen indsender høringssvar i overensstemmelse med Økonomiudvalgets og Erhvervs- og planudvalgets beslutning. Plan- og Landdistriktsstyrelsen har forlænget høringsfristen til den 22. oktober kl. 10.
Indstilling
Direktøren for Udvikling og Kultur indstiller til Økonomiudvalget og Erhvervs- og planudvalget at godkende forslag til høringssvar.
Behandling i Erhvervs- og planudvalget 30. september 2026
Godkendt.
Beslutning
Godkendt.
Bilag
Kilde: Syddjurs Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet onsdag 21. oktober 2026, punkt 214. Læs den originale sag hos kommunen.