Revidering af retningslinjer for frit skolevalg sendes i høring

Sagens indhold

Ifølge Folkeskoleloven har forældre ret til at få deres barn optaget på distriktsskolen ved skolestart. Distriktsskolen er den folkeskole, som barnet er knyttet til på baggrund af sin bopælsadresse. Når et barn optages på en skole, har forældrene samtidig krav på en plads i skolefritidsordningen ved den pågældende skole.

Forældre har derudover mulighed for at vælge en anden folkeskole end distriktsskolen, enten i egen kommune eller i en anden kommune. Dette gælder både ved skolestart og ved et eventuelt skoleskift senere i skoleforløbet. Muligheden for frit skolevalg er dog betinget af, at optagelsen kan ske inden for de rammer, som Byrådet har fastsat.

Hvis forældre har valgt en anden skole end distriktsskolen og senere ønsker, at barnet vender tilbage til distriktsskolen, er barnet ikke garanteret en plads på samme måde som ved skolestart. Også i disse tilfælde afhænger optagelsen af de kommunale retningslinjer for frit skolevalg.

Gældende retningslinjer

De nuværende retningslinjer for optagelse på en anden skole end distriktsskolen blev politisk godkendt i marts 2010.

Formålet med retningslinjerne var at sikre plads til børn, der flytter til et skoledistrikt efter skolestart. Derfor blev der fastsat et klasseloft på 26 elever ved optagelse efter frit skolevalg, selvom det lovgivningsmæssige klasseloft på daværende tidspunkt var 28 elever. Dermed blev der via en buffer reserveret plads til to tilflyttende elever på hver årgang, for at en mindre grad af tilflytning til et distrikt ikke skulle udløse behov for at oprette en ekstra klasse.

Siden da er reglerne om klassestørrelser blevet ændret. Fra skoleåret 2024/25 gælder, at:

• Børnehaveklasse samt 1.-2. klassetrin højst må have 26 elever pr. klasse.

• På 3.-9. klassetrin er klasseloftet fortsat 28 elever.

De nuværende kommunale retningslinjer, hvor der er ønske om en buffer, afspejler derfor ikke længere den gældende lovgivning på de yngste klassetrin.

Behov for revision

De gældende retningslinjer for frit skolevalg er udarbejdet ud fra lovgivning og lokale forhold, som har ændret sig siden 2010. Der er derfor behov for at tilpasse reglerne, så de:

• passer til den gældende lovgivning om det maksimale klasseloft

• fortsat sikrer en buffer, så der er plads til børn, der flytter ind i et skoledistrikt

• understøtter familiernes mulighed for frit skolevalg,

• skaber større fleksibilitet i skolernes kapacitetsudnyttelse og drift.

Forslag om tilpasning af klasseloftet ved frit skolevalg

Det foreslås, at klasseloftet ved optagelse efter frit skolevalg justeres på de klassetrin, hvor den nationale lovgivning har ændret sig.

Forslag

• I 0. til og med 2. klassetrin kan elever optages på en anden skole end distriktsskolen, hvis elevtallet efter optagelsen ikke overstiger 24 elever pr. klasse.

• På 3.-9. klassetrin fastholdes det nuværende loft på 26 elever pr. klasse.

Forslaget betyder, at der fortsat reserveres plads til to potentielle tilflyttere på alle klassetrin.

På de yngste klassetrin, hvor lovens maksimale klassestørrelse nu er 26 elever, sikres der fortsat en buffer på to pladser ved at sætte loftet til 24 elever ved optagelse efter frit skolevalg. Dette loft gælder ligeledes ved almindelig klassedannelse på baggrund af distriktselever. På de øvrige klassetrin fastholdes den eksisterende buffer.

Forslaget sikrer dermed både en tilpasning til den ændrede lovgivning og mulighed for at modtage tilflyttende distriktselever uden behov for ekstra klassedannelser.

Forslag om indførelse af kapacitetsloft

For at sikre, at skolerne også fremadrettet kan rumme egne distriktselever, foreslås det at indføre et kapacitetsloft for hver skole.

Kapacitetsloftet fastsættes på baggrund af skolernes fysiske kapacitet og angiver det maksimale antal spor pr. årgang, som en skole kan oprette som følge af optagelse efter frit skolevalg.

Formålet er at sikre, at optagelse af elever efter frit skolevalg ikke medfører behov for bygningsmæssige udvidelser eller begrænser skolens mulighed for at optage egne distriktselever.

Skole

Kapacitetsloft

Ebeltoft Skole

2

Hornslet Skole

5

Kolind Skole

2

Marienhoffskolen

2

Molsskolen

2

Mørke Skole

1

Rosmus Skole

2

Rønde Skole

2

Thorsager Skole

1

Ådalens Skole

1

Note: Tabellen viser hvor mange spor pr. årgang, som en skole højest må oprette som følge af optag af elever efter det frie skolevalg. For eksempel må Kolind Skole højest oprette to klasser på en årgang på baggrund af ansøgninger om frit skolevalg, men hvis der på en given årgang er distriktselever nok til tre spor, så forhindrer kapacitetsloftet ikke skolen i at oprette tre spor. Kapacitetsloftet er i samarbejde med skolerne fastsat ud fra mængden af klasselokaler på skolerne.

Forslag om mere fleksible muligheder for optagelse efter frit skolevalg

Efter de nuværende retningslinjer skal en elev fra et andet skoledistrikt kun optages, hvis der er plads inden for klasseloftet og bufferen i en allerede eksisterende klasse. Hvis der er flere ansøgere end ledige pladser, prioriteres ansøgningerne efter følgende kriterier:

1) Børn med søskende på skolen prioriteres først.

2) Herefter prioriteres børn efter geografisk afstand til skolen.

Det foreslås at fastholde dette som udgangspunkt, men det foreslås at indføre en mulighed for, at skolerne i særlige tilfælde kan optage flere elever efter frit skolevalg end de nuværende retningslinjer umiddelbart giver mulighed for.

Skolen skal i disse situationer foretage en konkret vurdering af, om optagelse kan ske på en af følgende måder:

1. Optagelse inden for den reserverede buffer

En elev kan optages i de pladser, der er reserveret til eventuelle tilflyttere.

Dette kan eksempelvis være relevant på højere klassetrin eller på årgange med flere klasser, hvor risikoen for mange fremtidige tilflyttere vurderes at være begrænset.

2. Oprettelse af en ny klasse

Skolen kan vælge at oprette en ekstra klasse, hvis:

• det samlede antal spor fortsat ligger inden for skolens kapacitetsloft

• og der er et tilstrækkeligt elevgrundlag til, at klassedannelsen er fagligt og økonomisk hensigtsmæssig.

Denne mulighed kan særligt være relevant ved mange ansøgninger om frit skolevalg.

Placering af beslutningskompetence

Administrationen gør opmærksom på, at den nye tildelingsmodel på skoleområdet er baseret på antallet af klasser, og at oprettelsen af en ny klasse dermed vil være udgiftsdrivende for områdets samlede økonomi. Derfor anbefaler Administrationen, at beslutningskompetencen placeres ved chefen for Børn og Læring i beslutninger om optagelse efter det frie skolevalg, når det gælder enten a) optagelse i bufferen eller b) optagelse ved oprettelse af ny klasse.

At beslutninger om optagelse eller afslag efter ovenstående retningslinjer træffes i dialog mellem skolelederen og chefen for Børn og Læring, med beslutningskompetence hos sidstnævnte, skal desuden være med til at sikre en ensartet praksis på tværs af kommunens skoler.

Derudover foreslås følgende fælles principper, som skolelederen og chefen for Børn og Læring skal drøfte ved beslutninger om optag, for yderligere at sikre en ensartet anvendelse af retningslinjerne:

1) Ansøgninger om frit skolevalg skal så vidt muligt imødekommes, når det er muligt inden for de af Byrådet fastsatte retningslinjer.

2) Der skal lægges særlig vægt på at imødekomme ønsker fra familier, hvor søskende allerede går på den ønskede skole.

3) Der skal indgå en pædagogisk vurdering med fokus på klassernes og årgangens faglige og sociale trivsel.

4) Ved optagelse i de reserverede bufferpladser skal der fortsat være tilstrækkelig kapacitet til et forventeligt antal tilflyttende elever.

Afslag, som ikke alene skyldes, at skolens kapacitet er opbrugt, skal begrundes med udgangspunkt i disse principper.

Chefen for Børn og Læring skal desuden tage højde for områdets samlede økonomi forud for optag, der udløser nye klassedannelser.

Administrativ vurdering

Administrationen vurderer, at forslag til de revurderede retningslinjer understøtter ny lovgivning og et ønske om at give skolerne fleksibilitet i forhold til kapacitet og pædagogiske hensyn. Der gøres opmærksom på, at retningslinjerne har betydning for oprettelse af klasser til det kommende skoleår, som foregår først på kalenderåret. Administrationen anbefaler derfor en høringsperiode fra den 12. november til den 2. december 2026, så revideringsforslaget og høringssvar kan behandles på Familie-, børne- og læringsudvalgets møde den 12. januar 2027 og derefter i Økonomiudvalget og Byrådet.

Økonomi og organisatoriske konsekvenser

Administrationen gør opmærksom på, at oprettelse af en ekstra klasse som følge af frit skolevalg kan medføre en merudgift, idet skolernes tildelingsmodel indeholder en klassebaseret tildeling.

Forslaget giver mulighed for, at der i særlige tilfælde kan oprettes ekstra klasser som følge af frit skolevalg. De økonomiske konsekvenser vil afhænge af de konkrete beslutninger om optagelse og kan ikke kvantificeres på forhånd. Optagelse efter frit skolevalg skal derfor ske under hensyntagen til de samlede økonomiske konsekvenser for skoleområdet.

Videre proces

Efter behandling i Familie-, børne- og læringsudvalget sendes forslaget til ændrede retningslinjer for det frie skolevalg i hørings hos Syddjurs Kommunes skole- og fællesbestyrelser i perioden fra den 11. november til den 2. december 2026. Derefter vil sagen og eventuelle høringssvar blive sendt til behandling i Byrådet via Familie-, børne- og læringsudvalgt og Økonomiudvalget.

Lovgrundlag

Lov nummer 1542 af den 12. december 2023, “Lov om ændring af lov om folkeskolen”.

§ 17 stk. 1 og 2, § 36 stk. 2 og 3 samt § 40 stk. 2 i Lovbekendtgørelse nummer 1100 af den 5. september 2025, “Folkeskoleloven”.

Indstilling

Direktøren for Sundhed og Dannelse indstiller til Familie-, børne- og læringsudvalget at sende forslag til ændrede retningslinjer for frit skolevalg i høring hos kommunens skole- og fællesbestyrelser fra den 11. november til den 2. december 2026.