Thisted
Skift kommune
KøbenhavnThistedAlle kommuner

Besluttet 23. september, Sundheds-, Kultur- og Fritidsudvalget, Thisted

Godkendelse af Strategisk udviklingsplan for Thisted midtby

Teknik, Erhverv og Beskæftigelse indstiller, at Strategisk Udviklingsplan for Thisted Midtby godkendes. Tidligere besluttet Beslutning fra Direktionen, den 17. september 2026, punkt 6: Indstilles til godkendelse.

Erhverv og job

Kort fortalt

Hvem
Sundheds-, Kultur- og Fritidsudvalget, Thisted Kommune
Hvornår
Onsdag 23. september 2026
Status
Besluttet. Indstilles til godkendelse.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Baggrund

Strategisk planlægning for bymidter er et lovpligtigt tiltag indført i planloven den 1. januar 2024.
Dette initiativ forpligter kommunerne til at arbejde strategisk for at skabe og styrke en levende
bymidte i byer med mellem 4.000 og 20.000 indbyggere, i samarbejde med byens private og
civile aktører. Retningslinje 2.2 Strategisk udvikling af bymidter i Kommuneplan 2025-2037 er
formuleret til at omfatte udpegede bymidter i detailhandelsstrukturen. Thisted Kommune har
kun Thisted by, der falder inden for rammerne for indbyggertal.
I 2024 opstartede det strategiske arbejde med Thisted bymidte drevet af Thisted Kommune og
Thy Erhvervsforum.
I perioden 2022-2027 er der mulighed for at søge midler fra den statslige Pulje til Fornyelse af
Bymidter. Denne pulje har Thisted Kommune søgt og fået del i med Byfornyelsesprogram for
Thisted Bymidte 2025-2028. I byfornyelsesloven stilles der bl.a. krav om, at kommuner indgår i
et strategisk samarbejde med områdets interessenter, såvel offentlige som private parter.
Midlerne fra byfornyelsespuljen er samtænkt med handlingerne i Den Strategiske
Udviklingsplan for Thisted Midtby. Denne og Byfornyelsesprogram for Thisted Bymidte 20252028 er udarbejdet parallelt og i overensstemmelse. Byfornyelsesprogrammet blev politisk
vedtaget i Kommunalbestyrelsen den 16.december 2025, pkt. 228.
Den strategiske udviklingsplan for Thisted bymidte har til hensigt at skabe en fælles retning for
udviklingen af bymidten og dermed skabe et grundlag for prioritering og realisering af
indsatser, der kan styrke bymidtens attraktivitet som hovedby i Thisted Kommune. Dertil er den
et værdifuldt redskab til at koordinere og understøtte den langsigtede udvikling af bymidten.
Processen
Udviklingsplanen er udarbejdet på baggrund af analyser, borgerinddragelse og dialog med
lokale aktører. Der er blandt andet gennemført møder, byvandring samt en
spørgeskemaundersøgelse for at sikre inddragelse af både aktører, borgere og besøgende. I
forbindelse med både udviklingsplanen og byfornyelsesprogrammet blev Thisted Byforum
etableret som et tværgående samarbejds- og sparringsforum bestående af erhvervsdrivende,
foreninger, institutioner, Thisted Kommune og øvrige interessenter. Thisted Byforum har haft

en central rolle i kvalificeringen af udviklingsplanens visioner, mål og handlinger.
Strategisk Udviklingsplan for Thisted Midtby
Visionen for udviklingsplanen tager afsæt i Thisteds identitet som fjordby og købstad og peger
på en udvikling, hvor natur, kultur, handel og fællesskaber bindes tættere sammen. Dette
manifesteres indledningsvist i udviklingsplanen som visionen: "Thisted Midtby er Thy på tæt
hold - en modig, mangfoldig og fjordvendt midtby".
Udviklingsplanen opstiller fire overordnede strategiske mål for udviklingen af Thisted midtby:
Midtbyen er et stærkt brand.
Her er rum til iværksætteri og kultur.
Blå og grønne kvaliteter kan mærkes.
Midtbyen er attraktiv at bo i og besøge.
Dertil er der i udviklingsplanen nedfældet et katalog med 26 konkrete handlinger, der falder
inden for et af de fire strategiske mål. Handlingerne omfatter blandt andet etablering af ny
wayfinding, udvikling af Nytorv, styrkelse af handels- og kulturlivet samt udvikling af de bynære
havnearealer. For hver handling er der fastsat en tovholder, som har ansvaret for at skabe
fremdrift og sikre realisering af udviklingsplanen.

Politikker, Strategier og Planer
Kommuneplan 2025-2037.
Planstrategi 2023.

Retsgrundlag
Planloven.

Økonomiske konsekvenser
Realisering af de enkelte indsatser vil ske gennem særskilte politiske beslutninger.

Andre konsekvenser
Intet at bemærke.

Høring og sagsgang
Direktionen den 17. september 2026
Erhvervs-, Arbejdsmarkeds-, Turisme- og Landdistriktsudvalget den 21. september 2026
Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 22. september 2026
Sundheds-, Kultur- og Fritidsudvalget den 23. september 2026
Økonomiudvalget den 21. oktober 2026
Kommunalbestyrelsen den 27. oktober 2026

Indstilling

Teknik, Erhverv og Beskæftigelse indstiller, at Strategisk Udviklingsplan for Thisted
Midtby godkendes.

Tidligere besluttet
Beslutning fra Direktionen, den 17. september 2026, punkt 6:
Indstilles til godkendelse.
Beslutning fra Erhvervs-, Arbejdsmarkeds-, Turisme- og Landdistriktsudvalget, den 21.
september 2026, punkt 86:
Indstilles til godkendelse.
Fraværende:
Lukas Leszek Leszczynski (I)
Beslutning fra Klima-, Miljø- og Teknikudvalget, den 22. september 2026, punkt 147:
Indstilles til godkendelse.

Beslutning

Indstilles til godkendelse.

Kilde: Thisted Kommune, Sundheds-, Kultur- og Fritidsudvalget, referat fra mødet onsdag 23. september 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.