Besluttet 23. september, Sundheds-, Kultur- og Fritidsudvalget, Thisted
Thy Sangskole evaluering for 2024-2026
Social, Sundhed og Kultur indstiller, at: 1. Evalueringen godkendes jf. samarbejdsaftalen mellem Thy Sangskole og Thisted Kommune. 2. Plan for Thy Sangskoles opgaver og mål for de næste to år 2026-2028 tages til efterretning.
Skoler og børnÆldre og sundhedKultur og fritid
Kort fortalt
- Hvem
- Sundheds-, Kultur- og Fritidsudvalget, Thisted Kommune
- Hvornår
- Onsdag 23. september 2026
- Status
- Besluttet. Ad 1. Godkendt Ad 2. Taget til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Vurdering
Sundhed, Kultur og Fritid vurderer, at Thy Sangskole i bevillingsperioden 2024-2026 har
gennemført aktiviteter i overensstemmelse med formålet for det kommunale driftstilskud.
Evalueringen viser aktivitet inden for sang- og korområdet, talentudvikling, opkvalificering samt
indsatser på tværs af kultur-, sundheds- og uddannelsesområdet. Derudover har Thy
Sangskole tiltrukket ekstern finansiering til udvikling og gennemførelse af projekter, herunder
projektet Sangglad Senior.
Politikker, Strategier og Planer
Evalueringen viser, at Thy Sangskoles aktiviteter understøtter flere af Thisted Kommunes
strategier:
Aktiviteterne bidrager særligt til Kultur til livet, hvor målsætningen er, at alle borgere i Thy
skal have mulighed for at deltage i kulturelle aktiviteter og fællesskaber gennem hele
livet.
Aktiviteterne bidrager også til, at flere børn og unge møder sang, musik og kulturelle
fællesskaber som en naturlig del af deres hverdagsliv
Aktiviteterne understøtter samtidig Sund Sammen, hvor der er fokus på mental sundhed,
fællesskaber og sundhed skabt i samarbejde med borgerne. Særligt aktiviteter som
sundhedskoret SMIL PÅ og udviklingen af Sangglad Senior anvender sang og fællesskab
som redskaber til at styrke trivsel, livskvalitet og deltagelsesmuligheder for borgere,
herunder borgere med særlige behov og ældre.
Thy Sangskoles arbejde med skoler, talentudvikling og samarbejder omkring børn og
unge understøtter endvidere strategien Børne- og Ungeliv i Thy, som bygger på stærke
fællesskaber og deltagelsesmuligheder for børn og unge.
Retsgrundlag
Kommunalfuldmagten.
Samarbejdsaftalen mellem Thy Sangskole og Thisted Kommune.
Økonomiske konsekvenser
Thisted Kommune bidrager med 350.000 kr. årligt.
Pr. 1. januar 2026 fremskrives driftstilskud jf. beslutningen om pris- og lønregulering af de faste
kulturmidler på mødet den 3. december 2025 i Sundheds-, Kultur- og Fritidsudvalget.
Center for Økonomi og HR (CØH) har gennemgået de økonomiske oplysninger i sagen, og
gennemgangen har ikke givet anledning til bemærkninger.
Andre konsekvenser
Den 3. december 2025 har Sundheds-, Kultur- og Fritidsudvalget godkendt, at alle kommunale
samarbejdsaftaler og ydelsesaftaler med modtagere af de faste kulturtilskud revideres.
Høring og sagsgang
Sundheds-, Kultur- og Fritidsudvalget den 23. september 2026
Indstilling
Social, Sundhed og Kultur indstiller, at:
1. Evalueringen godkendes jf. samarbejdsaftalen mellem Thy Sangskole og Thisted
Kommune.
2. Plan for Thy Sangskoles opgaver og mål for de næste to år 2026-2028 tages til
efterretning.
Beslutning
Ad 1. Godkendt
Ad 2. Taget til efterretning.
Kilde: Thisted Kommune, Sundheds-, Kultur- og Fritidsudvalget, referat fra mødet onsdag 23. september 2026, punkt 8. Læs den originale sag hos kommunen.