På dagsordenen 4. november, Arbejdsmarkeds- og Landdistriktsudvalget, Tønder
Ansøgning fra Sæd/Ubjerg til etablering af nyt fælleshus
FAGCHEFEN FOR PLAN, KLIMA, BYUDVIKLING OG EJENDOMME INDSTILLER, at der bevilges 375.000 kr. fra LUP-puljen til etablering af fælleshuset STÆREKASSEN i Sæd-Ubjerg.
Kort fortalt
- Hvem
- Arbejdsmarkeds- og Landdistriktsudvalget, Tønder Kommune
- Hvornår
- Onsdag 4. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 4. november 2026. Du finder dem på toender.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Forvaltningen modtog den 14. september 2026 en ansøgning fra Sæd-Ubjerg Lokalråd om
etablering af fælleshuset STÆREKASSEN. Det samlede budget for fælleshuset er 2.410.000
kr. Fælleshuset er et væsentligt element i lokalrådets LUP.
Projektet omfatter etablering af et fælleshus med plads til ca. 50 personer, køkkenfaciliteter og
toilet. Huset skal fungere som lokalt mødested for borgermøder, fællesspisning, sociale
arrangementer og øvrige aktiviteter i lokalområdet.
Det samlede anlægsbudget udgør 2.410.000 kr., og lokalrådet ansøger om 375.000 kr. fra
LUP-puljen til realisering af projektet.
Byggeriet forventes igangsat i foråret 2027 efter gennemført udbud og opnåede
myndighedsgodkendelser.
Økonomi
En del af de bevilligede midler til projektudvikling er anvendt, mens de resterende, ikkeforbrugte midler fra den oprindelige ansøgning tilbageføres til puljen i overensstemmelse
med gældende praksis.
Der er i LUP-puljen 577.000 kr. til disposition pr. 1. november 2026, således der, efter en
bevilling af tilskud på 375.000 kr. til Sæds projekt, vil være 202.000 kr. som restmidler.
Indstilling
FAGCHEFEN FOR PLAN, KLIMA, BYUDVIKLING OG EJENDOMME INDSTILLER,
at der bevilges 375.000 kr. fra LUP-puljen til etablering af fælleshuset STÆREKASSEN i
Sæd-Ubjerg.
Kilde: Tønder Kommune, Arbejdsmarkeds- og Landdistriktsudvalget, dagsorden fra mødet onsdag 4. november 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.