Besluttet 16. september, Børne- og Kulturudvalget, Vallensbæk
Resultat af national brugertilfredshedsundersøgelse på dagtilbudsområdet 2026
Sagen bliver behandlet i Børne- og Kulturudvalget. Center for Børn og Unge indstiller, at orienteringen om resultatet af den nationale forældretilfredshedsundersøgelse på dagtilbudsområdet bliver taget til efterretning
Kort fortalt
- Hvem
- Børne- og Kulturudvalget, Vallensbæk Kommune
- Hvornår
- Onsdag 16. september 2026
- Status
- Besluttet. BØRNE- OG KULTURUDVALGET DEN 16-09-2026 Orienteringen blev taget til efterretning.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Sagen bliver behandlet i Børne- og Kulturudvalget.
Center for Børn og Unge indstiller,
at orienteringen om resultatet af den nationale forældretilfredshedsundersøgelse på dagtilbudsområdet bliver taget til efterretning
Sagsfremstilling
Cirka hver tredje år gennemføres en landsdækkende brugertilfredshedsundersøgelse på dagtilbudsområdet. Den seneste undersøgelse blev gennemført af Økonomi- og Indenrigsministeriet i perioden september 2025 til februar 2026 blandt forældre med børn i kommunale og selvejende dagtilbud og hos kommunale dagplejere.
Resultaterne er netop offentliggjort. De viser generelt, at forældre på landsplan er tilfredse med kommunernes dagtilbud. På en skala fra 1-5 er landsgennemsnittet for tilfredshed med dagtilbuddene på 4,4 og i Vallensbæk er den generelle tilfredshed på 4,2.
Ved den seneste undersøgelse i 2022 lå tilfredsheden i Vallensbæks dagtilbud på niveau med landsgennemsnittet (4,3). Siden da er Vallensbæks gennemsnit faldet med 0,1 procentpoint, mens landsgennemsnittet er steget med 0,1 procentpoint.
Faldet i forældretilfredsheden skal ses i sammenhæng med, at der er en væsentlig variation
mellem kommunens dagtilbud. Den samlede tilfredshed mellem kommunens dagtilbud varierer fra 3,6 til 4,8.
Om undersøgelsen Brugertilfredshedsundersøgelsen er en spørgeskemaundersøgelse, der består af 18 nationale spørgsmål og mulighed for op til fem kommunespecifikke spørgsmål. Spørgsmålene i spørgeskemaet besvares på en fempunktskala, hvor 1 er ”meget utilfreds” og 5 er ”meget tilfreds”.
Formålet er at give indblik i forældrenes oplevelse af og tilfredshed med deres barns dagtilbud.
Undersøgelsen måler tilfredsheden inden for følgende temaer:
• Aktiviteter • Indsigt, dialog, sprogudvikling og information • Trivsel og fællesskab • Modtagelse og farvel • Åbningstider og fysiske rammer • Overvejelse om skift og anbefaling • Samlet tilfredshed
I Vallensbæk er der tilvalgt fire lokale spørgsmål, som drejer sig om forældrenes oplevelse af:
aktiviteter med natur- og udeliv, vejledning og inspiration til at styrke barnets sproglige udvikling, indflydelse i dagtilbuddet, personalets indsats for at understøtte barnets fysiske og motoriske udvikling
I Vallensbæk Kommune har 35% af forældrene besvaret undersøgelsen. Det svarer til 354 forældre.
Resultater for dagtilbudsområdet i Vallensbæk Kommune 82% af adspurgte forældre i Vallensbæk svarer, at de generelt er tilfredse eller meget tilfredse med deres barns dagtilbud. På tværs af dagtilbuddene ses en positiv udvikling i forældrenes tilfredshed med samarbejdet med det pædagogiske personale samt deres indsigt i barnets hverdag. Forældrenes tilfredshed med barnets glæde, tryghed og trivsel i dagtilbuddet er også steget sammenlignet med den foregående undersøgelse. Forældre i Vallensbæk er mere tilfredse med de udendørs legeområder og dagtilbuddenes
åbningstider end forældre på landsplan. På trods af den positive udvikling, ligger Vallensbæks dagtilbud under landsgennemsnittet i forhold som forældretilfredshed med indendørs fysiske rammer, samarbejdet med personalet og indsigten i barnets hverdag samt personalets måde at modtage barnet om morgenen. Der er også færre forældre, der ville anbefale barnets dagtilbud til andre.
Seks af kommunens dagtilbud har forbedret deres resultater siden 2022, mens tre dagtilbud har oplevet en tilbagegang i tilfredsheden. I tabellen ses dagtilbuddenes samlede tilfredshed i hhv. 2022 og 2026.
Dagtilbud Amalieparken Birkely Dagplejen Løkkebo Mejsebo Nøddeboparken Piletræet Sommerfuglen Stjernegården Stien Syvhøjvænge
Alle kommunens dagtilbud har de seneste år arbejdet med at styrke sprogindsatsen. Det gøres blandt andet gennem brug af sprogkufferter og efteruddannelse i Sprogklar. Sprogklar er et uddannelsesforløb for pædagogiske medarbejdere, der omsætter ny forskning til praksisværktøjer, der understøtter børn i at udfolde deres sproglige potentiale. Dertil samarbejder dagtilbuddene og musikskolen med Sangens Hus om Sangglad, der skal understøtte sprogudvikling gennem sang, nærvær og fællesskab. Alle kommunens dagtilbud er i gang med kompetenceudvikling gennem ICDP-certificering. ICDP har fokus på relationerne mellem børn og voksne samt at skabe trygge, omsorgsfulde og udviklende miljøer.
I tabellen ovenfor fremgår det, at forældrenes tilfredshed med dagtilbuddene Amalieparken, Piletræet og Sommerfuglen er faldet siden den seneste måling.
De tre dagtilbud har siden dataindsamlingen gennemført ledelsesskift. Som en del af processen har de nye ledere haft mere sparring med dagtilbudschefen og arbejdet målrettet med udvikling af de fysiske rammer og læringsmiljøer, der tilbydes børnene. Jævnfør Dagtilbudsloven er kommuner forpligtet til at offentliggøre en tilsynsrapport for alle dagtilbud hvert 2. år. I alle Vallensbæks dagtilbud gennemføres årligt anmeldte eller uanmeldte pædagogiske tilsyn, og forældrebestyrelsen er løbende inddraget i processen. Siden dataindsamlingen til undersøgelsen har de tre dagtilbud haft opfølgende tilsyn, som blandt andet har peget på et behov for at styrke kvaliteten i samspillet og mødet mellem personale, børn og forældre. Derfor er der lavet handleplaner for dagtilbuddene, der blandt andet har fokus på den daglige kommunikation. Med udgangspunkt i tilsyn og handleplaner, har praksisvejlederne gennemført flere forløb i de tre daginstitutioner.
Det politisk godkendte sprog- og ressourcekorps med fokus på systematiske og intensive sprogindsatser blev vedtaget i foråret og er aktuelt under etablering. Der er afsat seks årsværk til initiativet. Korpset forventes at styrke den støtte, der tilbydes børn og familier i dagtilbuddene, og dermed bidrage til en øget forældretilfredshed og kvalitet.
Økonomi- og personalemæssige konsekvenser Ingen bemærkninger.
Sammenhæng til udviklingsstrategien Sagen understøtter tema 3: En god start på livet og motiveres yderligere af målet om at vores dagtilbud skal være blandt de 25 % bedste i landet, målt på forældrenes tilfredshed i den landsdækkende forældretilfredshedsundersøgelse.
Sammenhæng til FN's verdensmål
Kommunikation Resultaterne af brugertilfredshedsundersøgelsen formidles til dagtilbuddenes ledere til lokal opfølgning og behandling, herunder drøftelse på forældrebestyrelsesmøder.
Retsgrundlag Ingen bemærkninger.
Punkt 5: Meddelelser fra formanden Afbud: Kenneth Kristensen Berth
Beslutning
BØRNE- OG KULTURUDVALGET DEN 16-09-2026 Orienteringen blev taget til efterretning.
Kenneth Kristensen Berth havde meldt afbud til mødet. Carina Kristensen Berth deltog som stedfortræder.
Kilde: Vallensbæk Kommune, Børne- og Kulturudvalget, referat fra mødet onsdag 16. september 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.