Besluttet 26. august, Ældrerådet, Varde
Orientering - Status på lokallønspuljen på Seniorområdet
Med dette dagsordenspunkt får Udvalget en status på, hvor langt seniorområdet er med at indhente det rationale, der skal finansiere lokallønsstigningen fra 2027.
Kort fortalt
- Hvem
- Ældrerådet, Varde Kommune
- Hvornår
- Onsdag 26. august 2026
- Status
- Besluttet. Orienteringen blev taget til efterretning. Fraværende Ingvard Ladefoged Dorthe Thomsen Tidligere beslutninger SOCIAL- OG SENIORUDVALGET Orienteringen blev taget til efterretning. Fraværende.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Med dette dagsordenspunkt får Udvalget en status på, hvor langt seniorområdet er med at indhente
det rationale, der skal finansiere lokallønsstigningen fra 2027.
Baggrund
Social- og Sundhedsudvalget besluttede 19. april 2022, at bede forvaltningen om en nærmere analyse
af lønstrukturen for SOSU-området. Analysen blev første gang behandlet i udvalget 11. oktober 2022.
Lønanalysen er senere blevet fremskrevet og drøftet flere gange i såvel Social- og Sundhedsudvalget
som Økonomi- og Erhvervsudvalget.
Forvaltningens lønanalyse viste, at lokallønnen for SOSU-medarbejdere i Varde Kommune er lav
sammenlignet med omegnskommunerne. Lokallønnen er den del af lønnen, der ikke er bestemt af
overenskomsten, men som forhandles lokalt, typisk på baggrund af kompetencer og særlige
funktioner.
Med budgetaftalen for 2025-2028 blev der afsat 2. mio. kr. årligt i 2025 og 2026 til en gentænkning af
lønsammensætningen på seniorområdet med henblik på at forberede implementeringen af
Ældrereformen og imødegå rekrutteringsudfordringer. Fra 2027 skal områderne selv finde midlerne
ved bl.a. at minimere udgifterne til upåregnelige særydelser gennem sygefraværsindsats og
ledelsesopmærksomhed. Upåregnelige særydelser udbetales for akut tilkald, mer- og overarbejde og
inddragelse af frihed.
Forhandlinger om lokalløn 2025
Der blev i 2025 forhandlet for 2 mio. kr. inkl. pension og særlig feriegodtgørelse. I alt blev 257 ud af
655 medarbejdere tilgodeset. Kommunen havde særligt fokus på social- og sundhedshjælperne, fordi
deres lokallønsprocent lå lavt (2,3 %) i forhold til social- og sundhedsassisterne (3,8 %). Begge
lokallønsprocenter var lave i forhold til omegnskommunerne, men Kommunen ønskede ikke, at
spændet imellem de to faggrupper blev endnu større.
Til lønforhandlingen kunne SOSU-ansatte indstille sig efter kriterier aftalt med FOA. De 2 mio. kr. har
betydet en stigning i lokallønsprocenten. Den gennemsnitlige lokallønsprocent fra
udmøntningstidspunktet i april 2025 til december 2025:
Social- og sundhedshjælpere 3 %
Social- og sundhedsassistenter 4,5 %
Upåregnelige særydelser
Fra 2023-2025 er udgifterne til upåregnelige særydelser faldet på plejebolig- og demensområdet.
Derimod er udgifterne til upåregnelige særydelser steget i hjemmeplejen.
Samlet set er de årlige udgifter til upåregnelige særydelser fra 2023 til 2025 faldet fra 9,49 mio. kr. til
8,62 mio. kr. Et fald på i alt 0,87 mio. kr.
Der er endnu kun få måneders data for 2026, men tallene kan tyde på, at der igen er en stigning i
udgifter til upåregnelige særydelser.
Vikarforbrug
Hjemmeplejen og demensområdet havde et meget lavt vikarforbrug i 2023, men det er steget
voldsomt frem til 2025. Stigningen vurderes at skyldes stigende sygefravær og aktivitetsudviklingen
på området. På plejeboligområdet ses et fald på næsten 50 % i samme periode.
Samlet set er de årlige udgifter til vikarer fra 2023 til 2025 steget fra 4,71 mio. kr. til 6,16 mio. kr. En
stigning på i alt 1,45 mio. kr.
Der er endnu kun få måneders data for 2026, men tallene tyder på ca. samme niveau som 2025.
Rekrutteringssituation
Aktuelt er området ikke generelt udfordret i forhold til at kunne rekruttere. Der kommer færre og
færre ansøgere til stillingerne, men man kan dog stadig rekruttere.
Der er enkelte konkrete steder lokalt, der har udfordringer med at besætte ledige stillinger. Nogle af
de steder, hvor det ikke lykkes at besætte ledige stillinger, er det tippet over i vikarer.
Hvis det er svært at besætte stillingerne og fastholde kvalificerede medarbejdere, øger det
udfordringen med de upåregnelige særydelser. Det samme gør et stigende sygefravær.
Planlægning
Særligt hjemmeplejen oplever udfordringer med store udsving i antal opgaver, som resulterer i øgede
udgifter til upåregnelige særydelser og vikarer. Denne type udsving i opgaver kan ikke forudses og er
dermed ikke noget, man kan planlægge for.
Punktet sendes til orientering i Ældrerådet.
FORVALTNINGENS
Vurdering
På trods af et kontinuerligt ledelsesmæssigt fokus, en stor indsats og løbende opfølgning er området
ikke i mål med at skaffe finansiering af de lønmidler, der er uddelt som varige tillæg. Forvaltningen
vurderer, at det kan blive svært at komme i mål på grund af de beskrevne udfordringer med
sygefravær, ubesatte stillinger og udsving i opgaver.
Forvaltningen vurderer desuden, at EU-dommen omkring overtidstillæg til deltidsansatte vil få negativ
afsmitning på udgifterne til upåregnelige særydelser og eksterne vikarer.
Udviklingen for både upåregnelige særydelser, vikarforbrug, sygefravær og opgavemængde følges
fortsat nøje, og strategien med vikarstop fastholdes.
KONSEKVENS I FORHOLD TIL VORES VISION, BYRÅDSGRUNDLAGET OG POLITIKKER
Varde 2030-reformsporet ”Tilstrækkelig kapacitet”
RETSGRUNDLAG
Kommunalfuldmagten
Gældende overenskomster
Økonomi
Økonomiafdelingen bemærker, at de afsatte budgetmidler gælder for 2025 og 2026, og derfor er det
nødvendigt, at områderne fra 2027 og fremefter selv er i stand til at indhente en økonomisk
besparelse på særydelserne, for at den fremtidige økonomi ved tiltaget hænger sammen.
Er det ikke muligt at indhente den forventede besparelse, vil ubalancen være en del af arbejdet med
budget i balance på Udvalgets område.
HØRING
Ingen
ANBEFALING
Forvaltningen anbefaler, det indstilles til Økonomi- og Personaleudvalget,
at orienteringen tages til efterretning.
- OG PERSONALEUDVALGET
Beslutning foreligger ikke endnu.
Beslutning
Orienteringen blev taget til efterretning.
Fraværende
Ingvard Ladefoged
Dorthe Thomsen
Tidligere beslutninger
SOCIAL- OG SENIORUDVALGET
Orienteringen blev taget til efterretning.
Fraværende
Kilde: Varde Kommune, Ældrerådet, referat fra mødet onsdag 26. august 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.