Besluttet 28. september, §17.4-Udvalget for Sundhedsreformen, Varde
Orientering om monitorering af sundhedsreformens konsekvenser
Som led i Sundhedsreformen overgår flere kommunale sundhedsopgaver til regionen pr. 1. januar 2027. For at følge udviklingen og reformens konsekvenser igangsætter kommunen en løbende monitorering af de berørte kommunale områder (se bilag).
Kort fortalt
- Hvem
- §17.4-Udvalget for Sundhedsreformen, Varde Kommune
- Hvornår
- Mandag 28. september 2026
- Status
- Besluttet. ORIENTERINGEN BLEV TAGET TIL EFTERRETNING.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Som led i Sundhedsreformen overgår flere kommunale sundhedsopgaver til regionen pr. 1. januar
2027. For at følge udviklingen og reformens konsekvenser igangsætter kommunen en løbende
monitorering af de berørte kommunale områder (se bilag).
Monitoreringen vil blive fulgt administrativt og politisk via et dashboard, der samler monitoreringen og
skaber et samlet billede af udviklingen. Inden årsskiftet præsenteres fagudvalgene for dashboardet.
Administrationen følger derefter data for at kunne handle på evt. ubalancer mellem opgaver,
kompetencer og ressourceforbrug. Monitoreringen vil blive forelagt fagudvalgene som en del af den
politiske opfølgning på implementeringen af sundhedsreformen.
Baggrund for monitoreringen:
AKUTSYGEPLEJE
Overdragelsen af akutsygelejen, som i dag er forankret i kommunens sygepleje, medfører ændringer i
opgavefordelingen og skabe nye snitflader mellem regionens akutsygepleje og kommunens
sygeplejeindsatser.
Den forventede udfordring ved overdragelsen:
Sygeplejens opgaver samt aktivitetsniveau forventes at udvikle sig i de kommende år jf.
Sundhedsstyrelsens sigtelinjer for den kommunale sygepleje. Heri beskrives, at den kommunale
sygepleje fremadrettet skal levere indsatser beskrevet i de nuværende kvalitetsstandarder for
kommunale akutfunktioner. De kommende nationale kvalitetsstandarder forventes udstedet til
december.
Der er en reel bekymring for, at der ikke er tilstrækkelige ressourcer og kompetencer i den
tilbageværende sygepleje til at løfte det forventede pres.
SUNDHEDS- OG OMSORGSPLADSER
Størstedelen af kommunens midlertidige pladser overdrages til regionen. Kommunens tilbageværende
pladser skal anvendes som aflastnings- og ventepladser. De konkrete konsekvenser for antal og
placering af disse er fortsat under afklaring og indgår i seniorområdets plejeboligstrukturanalyse.
Den forventede udfordring ved overdragelsen:
Opgaveflytningen skaber nye snitflader, hvor forventningen er, at det pres der kommer på de
kommunale områder, ikke svarer til de tilbageværende ressourcer. Bl.a. forventes hurtigere
udskrivelser fra de regionale sundheds- og omsorgspladser, hvilket stiller krav til kommunen om at
have den nødvendige kapacitet og de rette kompetencer for at kunne varetage en tungere og mere
plejekrævende borgergruppe.
DEN SPECIALISEREDE REHABILITERING
I Varde Kommune er der få borgerforløb i den specialiserede rehabilitering. Men da den mest
komplekse del af avanceret genoptræning fremadrettet bliver en del af den specialiserede
rehabilitering, forventes lidt flere borgerforløb i regionalt regi.
Den forventede udfordring ved overdragelsen:
Selvom der er tale om få borgerforløb, vil opgaveoverdragelsen medføre ændringer i det
tværsektorielle samarbejde, og der kan komme et øget behov for hjemmepleje, genoptræning eller
midlertidigt ophold.
DEN PATIENTRETTEDE FOREBYGGELSE
Med indgåelsen af den horisontal samarbejdsaftale varetager Varde Kommune t.o.m. 2030 fortsat
driften af den patientrettede forebyggelse, og skal årligt udarbejde en kapacitetsplan, der beskriver
antal borgere, typer indsatser og medarbejderressourcer.
Opmærksomheden ved overdragelsen:
Opgaven forventes at udvikle sig grundet revidering af kvalitetsstandard for borgere med kronisk
sygdom, kommende kronikerpakker og Folkesundhedsloven.
FORVALTNINGENS
Vurdering
Forvaltningen vurderer, at usikkerheden omkring sundhedsreformens konsekvenser for kommunen
nødvendiggør en systematisk monitorering for at kunne dokumentere udviklingen, have et solidt
grundlag, der skal understøtte dialogen med regionen og sikrer, at der er sammenhæng mellem
opgaver, kapacitet og økonomi.
KONSEKVENS I FORHOLD TIL VORES VISION, BYRÅDSGRUNDLAGET OG POLITIKKER
RETSGRUNDLAG
Sundhedsloven
Overgangsloven
Økonomi
Økonomi bemærker:
De budgetmæssige konsekvenser af Sundhedsreformen er indarbejdet i budget 2027-30 som en
teknisk ændring med følgende beløb:
Udvalg
Årlig budgetregulering
(I mio. kr. i 2026 pl.)
Kultur- og Sundhedsudvalg
Social- og Senior Udvalg
Økonomi- og Personale Udvalg
I alt
Herudover forventes Teknik- og Miljø Udvalget at kunne reducere driftsbudgettet, efterhånden som
kapaciteten på plejecentrene kan tilpasses via lukning.
Varde Kommune forventes at få tildelt 1,15 mio. kr. af den kommunale investeringsmotor i 2027 som
minimumsramme. Beløbet skal dække den kommunale sundhedsindsats.
Dette blev orienteret på Sundhedsråd Sydvestjylland den 2. september 2026.
Det skal derudover bemærkes, at Sundhedsråd Sydvestjylland har 18,32 mio. kr. til aftaler med
kommunerne i 2027. Udmøntningen af midlerne giver kommunerne mulighed for at igangsætte den
nødvendige kapacitetsopbygning og kompetenceudvikling, som implementeringen af
sundhedsreformen medfører behov for. Fordeling og udmøntning af midlerne behandles på
sundhedsrådsmøderne i september og oktober.
HØRING
ANBEFALING
Det anbefales udvalget;
At tage orienteringen til efterretning
Beslutning
ORIENTERINGEN BLEV TAGET TIL EFTERRETNING.
Fraværende
Claus Brink.
Tidligere beslutninger
Beslutninger udfyldes automatisk af systemet
Bilag
- Beskrivelse af monitorering - de overdragede opgaver (9421418 - EMN-2026-00090)
Kilde: Varde Kommune, §17.4-Udvalget for Sundhedsreformen, referat fra mødet mandag 28. september 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.