Varde
Skift kommune
KøbenhavnVardeAlle kommuner

Besluttet 20. oktober, Børn- og Familieudvalget, Varde

Internationalt undervisningstilbud - afrapportering på analyse og forslag til videre proces

Varde Kommune ønsker at styrke sin position som attraktiv bosætningskommune og understøtte virksomhedernes muligheder for at rekruttere international arbejdskraft.

Skoler og børnErhverv og job

Kort fortalt

Hvem
Børn- og Familieudvalget, Varde Kommune
Hvornår
Tirsdag 20. oktober 2026
Status
Besluttet. Anbefalingen blev godkendt.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Varde Kommune ønsker at styrke sin position som attraktiv bosætningskommune og understøtte
virksomhedernes muligheder for at rekruttere international arbejdskraft. På den baggrund blev der i
Budget 2026 afsat midler til at gennemføre en analyse af mulighederne for et internationalt
undervisningstilbud.
Formålet med sagen er at afrapportere resultaterne af den gennemførte analyse og træffe beslutning
om de næste skridt i arbejdet med et internationalt undervisningstilbud.
Undersøgelsen viser, at internationale skoletilbud kan have betydning for internationale familiers valg
af bopælskommune, men også at efterspørgslen efter international skolegang i Varde Kommune er
meget usikker. Samtidig vil etableringen af en kommunal international skole medføre væsentlige
økonomiske og organisatoriske konsekvenser.
Undersøgelsen beskriver to mulige modeller:
1) Kommunal international grundskole
En selvstændig skole uden for folkeskolens rammer med undervisning helt eller delvist på
engelsk. Modellen kræver særskilt ledelse, administration, særlige undervisningskompetencer
og international certificering.
Undersøgelsen giver ikke tilstrækkeligt grundlag for at konkludere, at etablering af en
kommunal international grundskole vil styrke tiltrækningen af international arbejdskraft eller
bosætning. Samtidig er der ikke dokumenteret en entydig efterspørgsel blandt virksomheder
eller internationale familier, og behovet vurderes derfor fortsat at være usikkert.
Samtidig er der risiko for elevforskydning fra kommunens eksisterende folkeskoler, hvilket kan
svække deres elevgrundlag og økonomi. En selvstændig international skole kan desuden
reducere internationale elevers tilknytning til lokale fællesskaber og dermed svække
integrationen i almenområdet.
Hvis der etableres en international skole med 50 elever fordelt på fire klasser, vil den årlige
udgift udgøre ca. 8,9 mio. kr. årligt – herunder 3,35 mio. kr. til selvstændig ledelse,
administration og certificering. Beløbet omfatter ikke udgifter til bygningsdrift og
elevbefordring.
2) International udskolingslinje
En international linje på en eksisterende folkeskole for elever i 7.-9. klasse, hvor dele af
undervisningen kan foregå på engelsk inden for folkeskolelovens rammer. En international
linje vil kunne styrke elevernes sproglige og internationale kompetencer, understøtte
integrationen af internationale elever og samtidig skabe et attraktivt tilbud for både danske og
internationale elever. Modellen kan udvikles inden for eksisterende rammer og giver mulighed
for en gradvis og fleksibel opbygning af tilbuddet. Samtidig vurderes den at kunne
imødekomme nogle af de udfordringer, som sent ankomne elever møder i udskolingen, hvor
det ofte er vanskeligt at indhente et alderssvarende fagligt niveau på kort tid, og hvor
overgangen fra modtagetilbud til almentilbud derfor er svær.
Hvis der etableres en international linje med 45 elever i tre klasser, vil udgiften til dette være
4,1 mio. kr. inkl. udgifter til sprogundervisning, når tilbuddet er fuldt indfaset efter tre år.
Beløbet omfatter ikke udgifter til bygningsdrift og elevbefordring.
FORVALTNINGENS

Vurdering

Forvaltningen vurderer, at undersøgelsen bidrager med relevante perspektiver på internationalisering
og de organisatoriske muligheder for internationale undervisningstilbud i Varde Kommune. Samtidig
vurderes det, at der på nuværende tidspunkt ikke er tilstrækkeligt grundlag for at anbefale
etableringen af en kommunal international grundskole.
Forvaltningen vurderer derimod, at en international udskolingslinje vil være et relevant og mere
bæredygtigt næste skridt, som med fordel kan udvikles i sammenhæng med kommunens eksisterende
tilbud til modtagelse og undervisning af nyankomne internationale elever.
Forvaltningen vurderer desuden, at kommunens internationale ambitioner bedst understøttes gennem
en bred international strategi, hvor internationalisering ses som et tværgående udviklingsområde på
tværs af dagtilbud, skoler, kultur- og fritidsområdet. Forvaltningen anbefaler derfor, at der
gennemføres en politisk temadrøftelse om internationalisering med henblik på at afklare kommunens
ambitionsniveau og skabe grundlag for en samlet strategi. Temadrøftelsen vil samtidig kunne danne
grundlag for en nærmere undersøgelse og et efterfølgende beslutningsoplæg vedrørende en
international udskolingslinje.
KONSEKVENS I FORHOLD TIL VORES VISION, BYRÅDSGRUNDLAGET OG POLITIKKER
En sammenhængende international strategi kan understøtte kommunens arbejde med bosætning,
internationalisering og attraktive læringsmiljøer. En strategi, der bygger på deltagelse i eksisterende
fællesskaber og indsatser, kan samtidig bidrage til inklusion, lokal tilknytning og udvikling af
interkulturelle kompetencer blandt børn og unge.
RETSGRUNDLAG
Det videre arbejde med et internationalt undervisningstilbud skal ske inden for rammerne af
folkeskolelovens § 25, stk. 4 (international udskolingslinje), samt lov om kommunale
internationale grundskoler.

Økonomi

Der er ikke afsat midler til en international skole eller en international udskolingslinje.
Økonomiafdelingen har ingen bemærkninger.
HØRING
Ingen
ANBEFALING
Forvaltningen anbefaler,
at der udarbejdes et beslutningsoplæg vedrørende etablering af en international udskolingslinje
(mulighed 2), og
at der udarbejdes et forslag til udvikling af en international strategi på tværs af Børn- og Familie og
Kultur og Sundhed.

Beslutning

Anbefalingen blev godkendt.
Fraværende

Tidligere beslutninger
Beslutninger udfyldes automatisk af systemet

Bilag

  • International skole i Varde Kommune_rapport_april2026 (9501259 - EMN-2023-02306)

Kilde: Varde Kommune, Børn- og Familieudvalget, referat fra mødet tirsdag 20. oktober 2026, punkt 8. Læs den originale sag hos kommunen.