Spring til indholdet
Vejen
Skift kommune
KøbenhavnVejenAlle kommuner

På dagsordenen 3. november, Byråd, Vejen

Afgørelse om tilladelse efter Miljøvurderingslovens §25 til solcelleanlæg ved Farris (C)

Anbefales godkendt.

Klima og grønt

Kort fortalt

Hvem
Byråd, Vejen Kommune
Hvornår
Tirsdag 3. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad betyder det for dig?

Byrådet skal afgøre, om der må bygges et ca. 100 ha stort solcelleanlæg med batterianlæg på markerne nord, øst og syd for Farris. Bor du tæt på, vil udsigten ændre sig fra dyrkede marker til solceller, og der kommer krav om vibrationsmålinger under byggeriet. Sagen koster kommunen ikke noget, og afgørelsen kan påklages i 4 uger.

Berører især Naboer og borgere omkring Farris Landmænd med jord i området Ejendomme tæt på byggeriet, også i Kolding Kommune

For og imod

For

  • Giver ca. 90 GWh grøn strøm om året, svarende til forbruget i ca. 21.300 husstande.Forvaltningen
  • Miljøundersøgelsen viser ingen væsentlig påvirkning af bl.a. natur, grundvand, overfladevand, støj og klima, og Miljøstyrelsen har ikke gjort indsigelse.Forvaltningen
  • Stiller krav og vilkår, der skal dæmpe den visuelle påvirkning, og afsætter 25 ha til beplantning, stier og spredningsveje for dyr og planter.Forvaltningen

Imod

  • Ændrer oplevelsen af landskabet, når åbne marker bliver til solceller. Forvaltningen kalder det en væsentlig påvirkning.Forvaltningen
  • Borgere frygter for vandmiljøet i Blå Å og Jelssøerne, batterianlægget, naturen og PFAS. Nyere vandtal måtte tilføjes efter høringen.Høringssvar fra borgere omkring Farris
  • Tager ca. 100 ha landbrugsjord ud af drift til energiproduktion.Fra debatten

Argumenterne er samlet af Sagsvagt med hjælp fra AI ud fra kommunens egen tekst. Punkter mærket "Fra debatten" står ikke i sagen, men er almindelige argumenter for og imod den slags beslutninger. De er ikke Sagsvagts holdning. Læs hele sagen herunder.

Hvad kan du gøre?

Sid med til mødet
Byrådets møder er offentlige, så du kan selv sidde med, når sagen behandles tirsdag 3. november 2026.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Behandling i Udvalget for Klima, Miljø og Teknik 20. oktober 2026

Anbefales godkendt.

Behandling i Udvalget for Økonomi, Plan og Erhverv 27. oktober 2026

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Vejen Kommune har modtaget en ansøgning fra K/S Farris Solenergipark, som ønsker at
etablere et ca. 100 ha stort solcelleanlæg til produktion af grøn el, med tilhørende batterianlæg
og transformerstation.
Solcelleanlægget forventes at have en årlig strømproduktion på ca. 90 GWh, svarende til
strømforbruget for ca. 21.300 husstande. Arealet til selve solcelleanlægget, samt batterianlæg
og transformer omfatter ca. 75 ha. De resterende 25 ha anvendes til afskærmende
beplantning, interne veje, offentlige stier og spredningsveje for dyr og planter.
Solcelleanlægget skal ligge på markerne nord, øst og syd for Farris. Arealerne udnyttes i dag
som landbrugsjord.
Høring:
Udkastet til §25-tilladelsen har været i høring i 13 uger.
Der er indkommet 14 høringssvar fra myndigheder, organisationer og borgere i
høringsperioden.
På baggrund af høringssvarene foreslås enkelte tilretninger og præciseringer af
miljøkonsekvensrapporten (MKR) og § 25-tilladelsen. Høringssvarene og de foreslåede
ændringer er nærmere beskrevet i bilaget ”Behandling af høringssvar – Lokalplan 356 og
Miljøkonsekvensrapport”.
Enkelte høringssvar forholder sig særligt til miljøvurderingen – disse er nærmere beskrevet

nedenfor:
Høringssvar 4 – Miljøstyrelsen
Miljøstyrelsen har stillet opklarende spørgsmål vedrørende grundvandsforhold og
batterianlæggets placering. På baggrund af den efterfølgende dialog har styrelsen oplyst, at
den ikke vil fremsætte indsigelse mod planlægningen. Høringssvaret giver ikke anledning til
ændringer.
Høringssvar 9 – Kolding Kommune
Kolding Kommune har bemærket, at en af de ejendomme, som kan blive påvirket af vibrationer
under anlægsfasen, ligger i Kolding Kommune. Forvaltningen foreslår derfor, at vilkår om
vibrationsmålere og fotoregistrering af de berørte ejendomme indarbejdes i den kommende §
25-tilladelse.
Høringssvar 10 – Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø
Styrelsen har fremsendt generelle bemærkninger vedrørende håndtering af bilag IV-arter og
erstatningslevesteder. Administrationen tager bemærkningerne til efterretning. Høringssvaret
giver ikke anledning til ændringer af planmaterialet.
Høringssvar 11 – Banedanmark
Banedanmark har udtrykt bekymring for håndtering af overfladevand i forhold til den
nærliggende jernbane. Administrationen vurderer, at solcelleanlægget ikke ændrer områdets
afvandingsforhold væsentligt, og at forholdet er tilstrækkeligt belyst. Høringssvaret giver ikke
anledning til ændringer.
Høringssvar 12 – Etablissements- og Terrænkommandoen
Forsvarets Etablissement- og Terrænkommando har gjort indsigelse mod lokalplanen, fordi der
ikke var taget tilstrækkeligt hensyn til Forsvarsministeriets rørledning, som går gennem
området. Efter dialog med forvaltningen har Forsvaret foreslået en række ændringer til
lokalplanens bestemmelser og redegørelse. Ændringerne gør det tydeligt, at aktiviteter inden
for det område, hvor der er tinglyst en servitut om rørledningen, kræver tilladelse fra Forsvarets
Forsyningstjeneste på forhånd.
Forvaltningen har accepteret oplægget til ændringer og Etablissement- og
Terrænkommandoen har derfor trukket sin indsigelse tilbage.
Høringssvar 13 – Borgere omkring Farris
En gruppe borgere har indsendt et omfattende høringssvar med bemærkninger vedrørende
blandt andet vandmiljø, Blå Å, Jelssøerne, batterianlæg, naturforhold, bilag IV-arter, PFAS,
drænforhold og andre forhold i miljøkonsekvensrapporten. Forvaltningen vurderer, at
planlægningen og miljøvurderingen samlet set belyser forholdene tilstrækkeligt.
På baggrund af høringssvaret er forvaltningen dog blevet opmærksom på, at nyere oplysninger
fra Vandområdeplanerne 2021-2027 bør indgå i sagens grundlag. Der foreslås derfor, at der
vedlægges supplerende oplysninger til miljøkonsekvensrapporten om de nyeste
tilstandsvurderinger for Blå Å og Jelssøerne samt konsekvenserne heraf. Der foreslås ingen
tilretninger af lokalplan eller kommuneplantillæg.

Forvaltningens vurdering:
Byrådet kan give en §25-tilladelse til etablering af Solcelleanlægget ved Farris, hvis det
vurderes, at det ikke vil påvirke miljøet væsentligt.
§25-tilladelsen er baseret på Miljøkonsekvensrapporten, supplerende oplysninger,
høringssvarene og Vejen Kommunes begrundede vurdering.
Miljøkonsekvensrapportens indhold er baseret på bilag 7 i miljøvurderingsloven, samt Vejen
Kommunes afgrænsning af miljøkonsekvensrapporten.
Miljøkonsekvensrapportens analyse, viser at støj, støv, PFAS, vibrationer og genskin, ikke vil
påvirke trafik, natur, natura 2000-områder, overfladevand, grundvand, luftkvalitet, klima,
Landskab, kulturarv og rekreative forhold væsentligt.
Miljøkonsekvensrapportens analyse viser omvendt, at det vil forandre oplevelsen af
landskabet, at der står solceller i stedet for åbne dyrkede marker. Det er en væsentlig
påvirkning af miljøet.
Der bliver derfor stillet en række krav og vilkår i §25-tilladelsen, som vil reducere den visuelle
påvirkning af omgivelserne.
Forvaltningen vurderer derfor, at det konkrete solcelleprojekt ikke har en samlet væsentlig
påvirkning af miljøet, og kan få en §25-tilladelse.
Anden lovgivning:
Dette dagsordenspunkt hænger sammen med dagsordenspunktet for ” Endelig Lokalplan 356
og Kommuneplantillæg 3 – Område til teknisk formål som solenergianlæg, da de to punkter
behandler henholdsvis planlægning og miljøvurdering af solcelleanlægget.
Klagefrist:
Byrådets afgørelse kan, i overensstemmelse med §49 i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 4
af 03/01/2023 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM),
påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagefristen er 4 uger.

Tidligere behandling
03.12.2024 Økonomiudvalget.
27.02.2024 Økonomiudvalget.
14.04.2026 Udvalget for Klima, Miljø og Teknik.
21.04.2026 Udvalget for Økonomi, Plan og Erhverv.
28.04.2026 Byrådet.
20.10.2026 Udvalget for Klima, Miljø og Teknik.
27.10.2026 Udvalget for Økonomi, Plan og Erhverv.

Økonomiske konsekvenser
Ingen.

Personalemæssige konsekvenser
Ingen.

Retsregler og andre forskrifter
LBK nr. 4 af 03/01/2023 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter.

Høring
Udkast til tilladelse efter Miljøvurderingslovens §25 til solcelleanlæg ved Farris har været i 13
ugers høring

Kilde: Vejen Kommune, Byråd, dagsorden fra mødet tirsdag 3. november 2026, punkt 8. Læs den originale sag hos kommunen.