Spring til indholdet
Vejen
Skift kommune
KøbenhavnVejenAlle kommuner

På dagsordenen 5. november, Landdistriktsudvalget, Vejen

Landdistriktskonferencen den 25. november 2026 - workshop om lokale udviklingsplaner

Landdistriktskonferencen den 25. november 2026 planlægges med fokus på lokalt beredskab og næste del af arbejdet med de lokale udviklingsplaner i et workshopformat.

Kort fortalt

Hvem
Landdistriktsudvalget, Vejen Kommune
Hvornår
Torsdag 5. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet torsdag 5. november 2026. Du finder dem på vejen.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Landdistriktskonferencen den 25. november 2026 planlægges med fokus på lokalt beredskab
og næste del af arbejdet med de lokale udviklingsplaner i et workshopformat.
Landdistriktskonferencens første del handler om beredskab med oplæg af
Beredskabsforbundet og Vejen kommune, der bl.a. vil informere om de kommunale
beredskabsplaner og forventningerne til lokale overvejelser.
Den sidste del af konferencen reserveres til workshoparbejde for alle lokalråd samt
erfaringsudvikling. Workshoppen skal hjælpe lokalrådene i udarbejdelsen af de lokale
udviklingsplaner.
Administrationen stiller ressourcer til rådighed ved at finde de relevante fagligheder til at
deltage og bistå med hjælp til workshoppen.
Arbejdet med udviklingsplanerne følger op på kick-off-arrangementet, hvor mere end 60
personer deltog. Hvert lokalråd har mulighed for at få 10.000 kr. til arbejdet mod en kort
redegørelse. Indtil videre har blot 4 lokalråd meldt ind med konkrete planer og anmodet om
udbetaling.
Der forventes afholdt et midtvejsmøde for alle lokalråd i marts 2027, og de færdige lokale
udviklingsplaner forventes færdige i maj 2027.

Tidligere behandling
Landdistriktsudvalget den 25. august 2026
Landdistriktsudvalget den 20. maj 2026
Landdistriktsudvalget den 7. april 2026.

Økonomiske konsekvenser
Anvendelse af resterende midler afsat til processen for de Lokale udviklingsplaner.

Personalemæssige konsekvenser
Timeforbrug af relevante medarbejdere.

Retsregler og andre forskrifter

Kommunalfuldmagten.

Kilde: Vejen Kommune, Landdistriktsudvalget, dagsorden fra mødet torsdag 5. november 2026, punkt 8. Læs den originale sag hos kommunen.