Spring til indholdet
Vejen
Skift kommune
KøbenhavnVejenAlle kommuner

På dagsordenen 10. november, Udvalget for Sundhed, Kultur og Fritid, Vejen

Høring af Region Syddanmarks nye sundhedsplan 2027-2030 (B)

Region Syddanmark har sendt Ny sundhedsplan for 2027-2030 i høring. Høringsudkastet samt bilag hertil fremgår af bilag. De 22 syddanske kommuner er høringspart, ligesom det gør sig gældende for Sundhedsrådene, Sundhedsstyrelsen, KKR med flere.

Ældre og sundhed

Kort fortalt

Hvem
Udvalget for Sundhed, Kultur og Fritid, Vejen Kommune
Hvornår
Tirsdag 10. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet tirsdag 10. november 2026. Du finder dem på vejen.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Region Syddanmark har sendt Ny sundhedsplan for 2027-2030 i høring. Høringsudkastet samt
bilag hertil fremgår af bilag. De 22 syddanske kommuner er høringspart, ligesom det gør sig
gældende for Sundhedsrådene, Sundhedsstyrelsen, KKR med flere. Høringsperioden løber fra
den 21. september 2026 til den 16. november 2026.
I henhold til Sundhedslovens § 206 skal hver region udarbejde en regional sundhedsplan, som
beskriver regionens samlede opgaveløsning på sundhedsområdet. Sundhedsplanen skal
indeholde regionens samlede tilbud, visioner og planer på sundhedsområdet, og planen udgør
således den overordnede ramme for regionens planlægning og organisering af
sundhedsvæsenets tilbud.
Den regionale sundhedsplan skal være i overensstemmelse med den nationale sundhedsplan.
Den regionale sundhedsplan sætter bl.a. rammer for:
Den tværgående fordeling af kapacitet mellem sundhedsrådene (omfatter både
sygehuse og speciallægepraksis)
Beredskab
Den præhospitale indsats
Overordnede rammer for udbygning og udvikling af det almenmedicinske tilbud i
regionen

Med sundhedsreformen er de regionale sundhedsplaner blevet det overordnede strategiske
planlægningsgrundlag for regionernes varetagelse af både eksisterende og nye
sundhedsopgaver i det nære sundhedsvæsen.
Sundhedsrådene skal udarbejde nærsundhedsplaner med afsæt i og i overensstemmelse med
den regionale sundhedsplan, så der sikres sammenhæng mellem de regionale strategiske mål
og de lokale indsatser og prioriteringer.
Fælleskommunalt Sundhedssekretariat udarbejder et fælleskommunalt høringssvar på vegne
af de 22 syddanske kommuner. Udkastet til det fælleskommunale høringssvar er sendt til
kommentering i kommunerne. Udkastet fremgår af bilag.

Administrationen vurderer, at det er relevante opmærksomhedspunkter, som er fremhævet i
det fælleskommunale høringssvar og kan bakke op om dette. Administrationen anbefaler en
enkelt supplerende bemærkning til det fælles kommunale høringsudkast:
Ønske om mere fokus på det specialiserede socialområde i den regionale sundhedsplan.
Der er begrænset omtale af sammenhængen mellem sundhedsområdet og socialpsykiatri,
handicapområdet og botilbud, herunder borgere med komplekse sociale og sundhedsfaglige
behov.
Administrationen anbefaler, at ovenstående opmærksomhedspunkt videregives til
Fælleskommunalt Sundhedssekretariat med henblik på indarbejdelse i det fælleskommunale
høringssvar til regionens nye sundhedsplan for 2027-2030.

Tidligere behandling
Ingen.

Økonomiske konsekvenser
Ingen.

Personalemæssige konsekvenser
Ingen.

Retsregler og andre forskrifter
Ingen.

Høring
Høring af Region Syddanmarks nye sundhedsplan for 2027-2030.
Høringsperioden er den 21. september 2026 til den 16. november 2026.

Kilde: Vejen Kommune, Udvalget for Sundhed, Kultur og Fritid, dagsorden fra mødet tirsdag 10. november 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.