Besluttet 10. august, Klima-, Natur- og Miljøudvalget, Vejle
Orientering om status på etablering af forsinkelsesområder i oplandet til Grejs Å
Vejle midtby er udfordret af risiko for oversvømmelse og der er iværksat tiltag for at reducere risikoen. Et af tiltagene er at etablere forsinkelsesområder i oplandet til Grejs Å.
Kort fortalt
- Hvem
- Klima-, Natur- og Miljøudvalget, Vejle Kommune
- Hvornår
- Mandag 10. august 2026
- Status
- Besluttet. Taget til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Baggrund
Vejle midtby er udfordret i forhold til risiko for oversvømmelse og derfor er der i en årrække arbejdet med
forskellige tiltag til at reducere risikoen. For at håndtere vandet fra oplandet til Grejs Å arbejdes der i følgende
fire spor:
Spor 1 – Tiltag i landbrugs- og naturarealer
Spor 2 – Tiltag i særligt naturbeskyttede områder (Natura 2000)
Spor 3 – Tiltag i byområder
Spor 4 – De store greb og langsigtede løsninger
I 2025 blev der udarbejdet et løsningskatalog med forslag til tiltag til reduktion af oversvømmelsesrisikoen fra
Grejs Å. Løsningskataloget indeholder 41 tiltag. I tilknytning med dette arbejde blev der lavet et forslag til en
adaptiv strategi med en tiltagssti bestående af tre faser.
På møde i Klima-, Natur- og Miljøudvalget den 12. august 2025, blev det bl.a. besluttet, at indsatser i
tilpasningsstiens fase 1 godkendes. I fase 1 indgår bl.a. etablering af forsinkelsesområder i oplandet til Grejs Å.
Figur 1 Faseopdelt løsningssti for håndtering af vand fra Grejs Å
Denne sag omhandler det arbejde, der foregår i spor 1, som er en del af fase 1 i tilpasningsstien.
Status på etablering af forsinkelsesområder – spor 1
I oplandet til Grejs Å er der arbejdet med etablering af forsinkelsesområder gennem en årrække. Der er
etableret tre områder i oplandet til hhv. Fløjstrup Bæk og Grejs Å, som er i funktion (område 13, 20 og 21). De
tre områder har en samlet vandtilbageholdelseskapacitet på ca. 26.000 m³. Herudover er der lavet tiltag ved
Fårup Sø, så der også her kan forsinkes vand i perioder med ekstrem nedbør.
I spor 1 arbejdes der med yderligere syv forsinkelsesområder som vist på nedenstående skema.
Forsinkelsesområde
Kapacitet (m3)
Område 1 – Fruensmøllested Bæk
Område 6 – Keglekær Bæk
Område 19 – Fruensmøllested Bæk
Område 22 – Fruensmøllested Bæk
Område 36 – Fruensmøllested Bæk
Område 39.1 – Hørup Bæk
Område 39.2 – Hørup Bæk
Samlet kapacitet
Områderne 19 og 36 er under etablering og forventes klar til ibrugtagning i løbet af efteråret 2026. Herudover er
der lavet lodsejeraftale vedr. område 39.1, som afventer myndighedstilladelse inden etableringen kan
påbegyndes. Realisering af området forventes at gå i gang i sensommeren 2026.
De tre områder forventes at have en samlet kapacitet på 72.500 m³.
Områderne 1 og 22 er de næste områder, hvor der skal være lodsejerdialog.
Områderne 6 og 39.2 er sat på pause, da det ikke har været muligt at indgå frivillige aftaler med lodsejerne.
Figur 2 Oversigtskort – Forsinkelsesområder i oplandet til Grejs Å. Udførte områder markeret med grøn cirkel.
Næsten færdige områder med lilla cirkel og kommende område med stiplet lilla cirkel.
Lovgivning, herunder mulighed for ekspropriation
De områder, der er etableret og er under etablering, er sket gennem frivillige aftaler.
Det vurderes, at den gældende lovgivning muligvis kan give hjemmel til ekspropriation med henblik på
etablering af forsinkelsesområder. Der tages derfor forbehold for, at det er de konkrete forhold, der er afgørende
for mulighederne for ekspropriation.
Vandløbslovens hjemmel til ekspropriation findes i § 71, hvorefter vandløbsmyndigheden kan iværksætte
ekspropriation, når dette er nødvendigt for gennemførelsen af foranstaltninger efter vandløbsloven, og
almenvellet kræver det. Bestemmelsen kan f.eks. anvendes i forbindelse med udvidelse / regulering af et
vandløb med henblik på at forbedre vandløbets evne til at aflede større vandmængder, f.eks. i forbindelse med
skybrud.
Efter vandløbslovens § 71 kan der efter omstændighederne eksproprieres rettigheder over fast ejendom,
herunder en ret til lejlighedsvis oversvømmelse af et areal, når dette er nødvendigt for gennemførelsen af et
vandløbsprojekt efter vandløbsloven. Hvis en foranstaltning efter vandløbsloven medfører tab for berørte
lodsejere, har disse krav på fuldstændig erstatning efter vandløbslovens regler. Erstatningen fastsættes ved
aftale eller, hvis enighed ikke kan opnås, af taksationsmyndighederne, jf. vandløbslovens §§ 72 og 73.
I særlige tilfælde kan planlovens § 47 efter en konkret vurdering også anvendes som grundlag for
ekspropriation, hvis dette er af væsentlig betydning for virkeliggørelsen af en lokalplan. Der er dog begrænset
praksis om anvendelsen af planlovens ekspropriationshjemmel til selvstændige klimatilpasningsprojekter, hvor
lokalplanens formål alene er vandtilbageholdelse. Hvorfor der kan være en vis usikkerhed.
Vejle Kommune kan træffe en overordnet beslutning om ekspropriationsvilje for etablering af
forsinkelsesområder til klimatilpasning. Herved skabes mulighed for at indgå frivillige aftaler med lodsejere på
ekspropriationslignende vilkår. Hvis de juridiske betingelser er opfyldt, kan erstatningen være skattefri for
lodsejeren, hvilket kan gøre det mere attraktivt at indgå frivillige aftaler og dermed understøtte realiseringen af
projekterne.
Det bemærkes, at hverken indgåelse af en frivillig aftale eller en beslutning om ekspropriation i sig selv giver ret
til at foretage ændringer på arealet. Gennemførelse af projektet forudsætter, at de nødvendige tilladelser,
dispensationer og godkendelser efter anden lovgivning er meddelt. For ekspropriation gælder, at de nødvendige
myndighedsafgørelser som udgangspunkt skal være tilvejebragt eller tilstrækkeligt afklaret, før der kan træffes
ekspropriationsbeslutning.
Der vil på mødet være et oplæg, om de muligheder, der antages at kunne være for ekspropriation i forbindelse
med etablering af forsinkelsesområder.
Klima og resiliensvurdering
Etablering af forsinkelsesområder i oplandet til Grejs Å er essentielle for fremadrettet at kunne reducere risikoen for
oversvømmelse i Vejle midtby under ekstreme regnhændelser.
Sagens videre forløb
Sagen skal alene behandles i Klima-, Natur- og Miljøudvalget.
Indstilling
TEKNIK- OG MILJØDIREKTØREN INDSTILLER,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning
Taget til efterretning.
Kilde: Vejle Kommune, Klima-, Natur- og Miljøudvalget, referat fra mødet mandag 10. august 2026, punkt 15. Læs den originale sag hos kommunen.