Besluttet 10. august, Klima-, Natur- og Miljøudvalget, Vejle
Evaluering af forsøgsordning med lejlighedsbevillinger til strandkiosker
Klima-, Natur- og Miljøudvalget godkendte den 5.maj 2025 en forsøgsordning, hvor strandkioskerne kunne søge op til 3 lejlighedsbevillinger pr år. Der er gode erfaringer med forsøgsordningen, idet lejlighedsbevillingerne understøtter de events som strandkioskerne arrangerer nogle gange årligt.
Kort fortalt
- Hvem
- Klima-, Natur- og Miljøudvalget, Vejle Kommune
- Hvornår
- Mandag 10. august 2026
- Status
- Besluttet. Godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Forsøgsordningen med lejlighedsbevillinger til servering af alkohol er blevet evaluereret.
Forvaltningen har lavet en rundringning og spurgt forpagterne om:
1. Hvor ofte de har gjort brug af at søge op mod tre lejlighedsbevillinger?
2. Hvad de tænker om ordningen med at de kan søge op mod tre alkoholbevillinger årligt?
3. Hvad de tænker om at vi indstiller, at man kan gå fra tre til fem årlige midlertidige
alkoholbevillinger.
Evalueringen viser, at forpagterne er glade for at de har muligheden for at kunne søge
lejlighedsvise alkoholbevillinger til events og arrangementer. De har søgt en til tre tilladelser pr
år. Dog mener de at det ville være bedre med op til fem tilladelser pr år, da de så har flere
chancer for at sælge de indkøbte drikkevarer. For at kunne udvikle deres forretninger særligt
omkring måltidsdelen, ønsker de på tværs af alle tre forpagtere at kunne søge om en
permanent alkoholbevilling til øl og vin. For en enkelt forpagter, er det et særligt stærkt ønske.
For de øvrige forpagtere, har det ikke den store betydning, om de må sælge alkohol, men
holdningen er her, at det ville være lettere med en permanent bevilling, så man slipper for at
søge fra gang til gang.
Kommunerne har, jf. sundhedsloven, ansvaret for at skabe rammer for sund levevis og dermed
også ansvaret for den alkoholforebyggende indsats – også når det gælder alkoholforebyggelse
for børn og unge. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at en alkohol forebyggende foranstaltning er at
fjerne tilgængeligheden af alkohol i de unges fritid og i de fællesskaber, hvor de unge er.
Sundhedsstyrelsen skriver bl.a. i kataloget: ”Alkoholforebyggende rammer for børn og unge –
et inspirationskatalog til kommuner” fra 2023:
”For at skabe større og vedvarende forandringer i alkoholkulturen kræver det, at unge bliver
mødt med alkoholforebyggende rammer, der hvor de færdes. Det kræver at der nationalt og
lokalt, bliver taget et opgør med den eksisterende alkoholkultur. Kommunerne kan gennem
koordinerede indsatser arbejde for at ændre de lokale rammer, som børn og unge færdes i.
Alkoholforebyggende rammer kan ligeledes medvirke til at skabe ændringer i holdninger,
værdier og normer for børn og unges alkoholkultur.” (s.7 i ”Alkoholforebyggende rammer for
børn og unge – et inspirationskatalog til kommuner”, 2023)
I Vejle Kommune arbejdes der på tværs af uddannelsesinstitutioner, det organiserede fritidsliv
og SSP på at forsinke de unges alkoholdebut, undgå drikkepres og på at reducere
alkoholforbruget, fortæller SSP konsulent Thomas Houborg, SSP område midt, Vejle Midtby.
De fleste strandgæster er børnefamilier. På Albuen strand kommer der især mange unge,
grundet nærheden til byen. Så at åbne op for en permanent alkoholbevilling på strandene ved
Vejle Fjord, vil være at modarbejde den lokale og nationale alkoholforebyggende indsats for
børn og unge.
Hvis man vælger at fortsætte indsatsen med at kunne søge lejlighedsbevillinger, begrænser
man tilgængeligheden af alkohol til disse særlige begivenheder. Ved at øge antallet af
lejlighedsbevillinger pr år fra tre til fem, kan forpagterne servere alkohol på flere dage og der er
en øget chance for at sælge det indkøbte.
Historik
I 2022 udbød Vejle Kommune senest forpagtningen af vores tre strandkiosker på Albuen,
Tirsbæk og Ibæk strande. I forpagtningsudbuddet var et af kriterierne at ”Forpagter skal tilbyde
et sundt, varieret udbud af mad og drikkevarer” …. ”med særlig vægt på sunde alternativer til
traditionel kioskmad”. (Forpagtningsaftaler den 22.4.22)
De tre kiosker, der vandt udbuddet har forsøgt sig med sundere udbud af madvarer. Det går
ikke helt så godt med salg af de sunde kioskvarer, idet forpagterne har erfaret at der ikke er
salg i dem.
Et andet kriterie i forpagtningsudbuddet var at forpagterne skulle stå for fire årlige åbne events
eller arrangementer som Fjordens Høst, Skt. Hans, live musikarrangementer, sang eller danse
aftener og lign. på strandene. Formålet er at gøre vores strande endnu mere attraktive steder
at besøge. Dette kriterie har forpagterne levet op til.
På et tidspunkt ønskede forpagterne at sælge alkohol til disse særlige events. På et KNMU
møde 5.5.25 blev det besluttet at tilbyde en forsøgsordning med op til tre lejlighedsvise
alkoholbevillinger ud fra et regelsæt.
Økonomi
Det påvirker ikke Vejle Kommunes økonomi.
Klima og resiliensvurdering
Alkohol og resiliens har en modsætningsfuld sammenhæng. Alkohol er skadeligt for
folkesundheden og er en medvirkende årsag til danskernes relativt lave middellevetid. Børn og
unge er mere sårbare for alkohols skadelige virkninger end voksne, da hjernen ikke er
færdigudviklet, før man er 25 år. Gennem de seneste årtier har der været en positiv udvikling i
danskernes alkoholvaner, på tværs af alle aldersgrupper. Debutalderen for brug af alkohol er
steget, og særligt blandt unge er brug af alkohol og den fuldskabsorienterede druk blevet
mindre. (Kilde Sundhedsstyrelsen,https://www.sst.dk/vidensbase/forebyggelse/alkohol/faktaom-alkohol)
Sagens videre forløb
Sagen skal alene behandles af Klima-, Natur- og Miljøudvalget.
Indstilling
TEKNIK- OG MILJØDIREKTØREN INDSTILLER,
at øge antallet af lejlighedsbevillinger pr år pr kiosk fra tre til fem særlige arrangementer.
Beslutning
Godkendt.
Kilde: Vejle Kommune, Klima-, Natur- og Miljøudvalget, referat fra mødet mandag 10. august 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.